Læsetid: 4 min.

Modsætninger mødes

E.M. Forsters vigtige værk om klasseskel og kønspolitik i det edwardianske England kommer på dansk med 100 års forsinkelse - og lige til tiden
30. april 2009

E.M. Forster levede, hvad han selv kaldte et usædvanligt lykkeligt liv. Den britiske forfatter, der blev født i 1879 og døde i 1970, satte stor pris på kunst, politik og gode venner. Ikke blot i sine bøger, hvor netop disse emner diskuteres ivrigt, men også privat, hvor Forster boltrede sig blandt ligesindede i Cambridges diskussionsklubber i studieårene og siden i selskab med åndsfæller som blandt andre forfatterinden Virginia Woolf, økonomen John Meynard Keynes og kunsthistorikeren Roger Fry i den såkaldte Bloomsbury-gruppe.

Den inspiration, Forster fandt på disse mentale og geografiske adresser, resulterede blandt meget andet i fem romaner. Alle kredser de om spørgsmålet om, hvorfor individer søger grupper, der hæmmer menneskets naturlige udfoldelser.

Specielt konflikten mellem de stramme edwardianske normer og samme periodes nye humane strømninger behandles i teksterne; på sine rejser i ungdomsårene omkring Middelhavet havde forfatteren oplevet et sus af frihed og glæde, og både den græske mytologi og den italienske renæssancekunst står hos Forster i stærk kontrast til den mere hæmmende britiske livsstil. I hans mest optimistiske værk, Værelse med udsigt (1908), handler det ligefrem om, hvorvidt Lucy vil vælge den åbensindede George, som hun har mødt i Italien, eller den mere snæversynede brite Cecil Vyse.

I det hele taget er kontraster - mellem kvinder og mænd, natur og kultur, landet og byen, rig og fattig, England og Europa og så videre - den helt store drivkraft i forfatterskabet, hvis mest bemærkelsesværdige titler udover nævnte Værelse med udsigt er den posthumt udgivne Maurice (1971), der formodentlig henter inspiration fra Forsters egen homoseksualitet, samt Howards End (1910) og Vejen til Indien (1924).

Sidstnævnte regnes af mange for hovedværket. Andre, deriblandt denne signatur, er mest til Howards End, der nu endelig er kommet på dansk, oven i købet i en god oversættelse af Christina Færge-Broberg.

Kærlighed og klasseskel

"Forbind blot" lyder epigrafen i Howards End, hvis titel refererer til et idyllisk lille landsted ejet af den velhavende Wilcox-familie. Denne er lige ved at blive forbundet med den mere åndeligt orienterede, men også velstillede familien Schlegel, da en forelskelse mellem sønnen Paul Wilcox og den yngste Schlegel-søster, Helen, bluser op en aften.

Men nej, det er ikke ligetil at forbinde to personer eller for den sags skyld to familier, der er grundlæggende forskellige. Allerede dagen efter er affæren dysset ned.

Siden bliver familierne naboer i London, hvor et venskab knyttes mellem den ældste Schlegel-søster, Margaret, og fru Wilcox. Sidstnævnte synes i modsætning til resten af sin materialistiske og tilknappede familie at dele Margarets humane, nysgerrige og umiddelbare tilgang til livet.

Mens forholdet mellem de to kvinder udvikler sig, tager den yngste Schlegel-søster en fattig kontormand, Leonard Bast, under sine vinger. På et tidspunkt spørger de to hr. Wilcox, der i mellemtiden er blevet enkemand, om råd til, hvordan Bast skal få skabt sig en mere sikker karriere. Den slags må Wilcox have forstand på, mener søstrene, og han anbefaler da også Bast at søge en ny stilling i et andet firma. Samtidig forelsker hr. Wilcox sig i Margaret, og for en stund ser det ud til at søstrenes mål med at forbinde alt, hvad disse tre forskellige middelklassefamilier - Wilcox, Schlegel og Bast - repræsenterer, skal lykkes. Men nej, så let går det selvfølgelig ikke.

Fronter som i dag

Forsters helt store force er den lethed, hvormed han blander det tunge med det lette. De store spørgsmål om specielt klasseskel og kvindernes frigørelse, der rumsterede i England på hans tid, serveres i et dramatisk og medrivende anslag.

Et eksempel på dette er scenen, hvor Margaret er på vej til et bryllup i familien Wilcox på en øde egn. Hr. Wilcox er kørt i forvejen, og Margaret kører i kortege med blandt andre sønnen Charles. Da en kat bliver kørt over, bliver kvinderne samlet i én bil, der kører videre. Mændene vil klare sagen med bondepigen, der ejer katten, får hun at vide. Den slags fnidder med blod, erstatning og underklassen bør kvinder ikke bekymre sig om. Margaret insisterer imidlertid på at tale med pigen, og hun stiger ud, mens bilen er i fart, og falder på vejen.

Charles er rystet over hendes opførsel, og spekulerer udelukkende over, hvad hans far vil sige, mens situationen fra Margarets synspunkt bliver mere og mere absurd:

"Herrerne svirrede igen rundt om frk. Schlegel for at tilbyde deres assistance, og Lady Edser begyndte at forbinde hendes hånd. Hun gav efter, undskyldte svagt og blev ført tilbage til bilen, og snart genoptog landskabet sin bevægelse (-) Men nu følte hun, at hele deres tur fra London havde været uvirkelig. De havde ingen del i jorden og dens følelser. De var støv og stank og kosmopolitisk skræppen, og pigen, hvis kat var blevet dræbt, havde levet mere intenst end de."

Det står tydeligt klart hos læseren, der spændt venter på, hvordan hr. Wilcox vil reagere, når han hører om hændelsen, at forskellene mellem den empatiske og flegmatiske Margaret og den praktiske Wilcox-familie er mindst lige uoverkommelige, som de er mellem Helen og Leonard Bast, der vist også er ved at udvikle et forhold -

De kønspolitiske holdninger hos enkelte af figurerne ("Vi mænd kommer alle galt af sted én gang i livet") synes i dag bedagede, og den aura af mysticisme, forfatteren har lagt omkring fru Wilcox, virker ufrivillig komisk i denne ellers på alle måder sprudlende, medrivende og begavede roman.

Vi kan vælge at undre os over, at Howards End aldrig tidligere er blevet oversat. Vi kan også vælge at glæde os over, at den nu findes på dansk - og i øvrigt rammer lige ned i en tid, hvor fronterne mellem alt fra køn og religion til social- og kulturpolitik er trukket lige så skarpt op, som det tilsyneladende var på E. M. Forsters tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg skrev i sin tid speciale om E.M. Forster og ved
derfor af erfaring hvor svært det kan være at få alle
lag med, når romanerne skal anmeldes, formidles eller beskrives. Enhver anmeldelse vil for en passioneret læser af E.M. Forster formentlig forekomme fattig og mangelfuld.
Men hvad er Forsters budskab , når en udgivelse endda en førstegangsoversættelse finder sted i 2009 af en "gammeldags" roman. Hvorfor er hans bøger blevet filmatiseret ? "Forbind blot" er ganske rigtigt et hovedtema. En perspektivering af det er naturligvis at forene modsætninger og at nå til en form for broderskab mellem mennesker i samklang med uendeligheden , det ukendte univers. Begrebet "regnbuebro" er centralt . Forster var også politisk kommentator.
I " Two Cheers for Democracy" udtrykker han i essayet "What I Believe" synspunkter der dybest set, tror jeg, er et ståsted for ganske mange hvadenten de er SFére eller venstrefolk eller .. "Forbind blot"- det er budskabet. Han slutter sit essay således:
"The memory of birth and the expectation of death always lurk within the human being,making him separate from his fellows and consequently capable of intercourse with them. Naked I came into the world, naked I shall go out of it! And a very good thing too, for it reminds me that I am naked under my shirt, whatever its colour."
mvh
Inge Balling