Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mødre vs. døtre

Den 37-årige Heidi Maria Faisst fortælling om familielivets mørkelagte smertepunkter går rent ind
Opgør. Lærle Winther og Solbjørg Højfeldt som datter og mor rammer hver en nuance i rent i deres indbyrdes opgør.

Opgør. Lærle Winther og Solbjørg Højfeldt som datter og mor rammer hver en nuance i rent i deres indbyrdes opgør.

Kultur
24. april 2009

Der er en egen renfærdighed over Heidi Maria Faissts hidtidige to længere film, den 59 minutter lange Liv (2006 og den nu biografudsendte Velsignelsen på 75 minutter. Altså ikke lange storværker, men hver meter af dem er troværdig!

De handler begge om ekstremt dårlige mor-datter-relationer.

I Liv er en egoistisk mor og en purung datter i erotisk konkurrence om den samme unge mand, hvad der udmunder i, at datteren i frustration og aggression hengiver sig til moderens elsker.

I Velsignelsen udvides perspektivet til to generationer af mødre. En ung nybagt mor til en lille datter må tage kampen op mod sin mor, der er en mester i hverdagsmanipulation.

Moderskabets 'lykke'

Egentlig findes der stof til fuldfede melodramaer i Faissts historier. Men hun går den modsatte vej. Skruer aldrig op for lydstyrken eller prætentionerne, men indkredser tålmodigt sine personer i en nærmest prunkløs stil. Hovedpersonen Katrine (Lærke Winther) bliver velsignet med en dejlig lille datter, men allerede under selve fødslen har hun problemer med sin moderrolle.

Omkring hende er der idel lyksalighed: Faderen er kærlig og hjælpsom, sundhedsplejersken positiv og opmuntrende, og hendes mor, den elegante selverhvervende Lise (Solbjørg Højfeldt), går også ind med støtte - omend, skal det vise sig, med tvivlsomme motiver.

Kun Katrine er ikke spor glad: Det kniber med amningen, og hun trækker sig så voldsomt ind i sig selv, at de lidt overfladiske omgivelser ikke får nogen reel kontakt til hende. Det er det gamle syndrom: Moderskab er pr. definition noget lykkeligt, og denne snævre definition kniber det meget for omgivelserne at vriste sig fri af.

Det ender med flugt og et stærkt forsinket opgør med familien, der ikke synes at have hørt om begrebet fødselsdepression. Eller i hvert fald ikke formår at opdage den.

Intim kontakt

Der sker egentlig ikke noget særlig overraskende. Filmens styrke ligger i en stærk ægthedsfornemmelse, der fører os ind i intim kontakt med personerne, selvfølgelig især den hjælpeløse mor og hendes stadig større isolation.

Meget fint viser Faisst, hvor let det er at gå fejl af hinanden i sådanne situationer. Mens familien snakker hverdagstrivialiteter, viser kameraet Katrines ansigt, og vi aflæser hendes fortvivlelse. Men de andre ser hende ikke. Ikke af ond vilje, men alting skal jo glide og en mor være lykkelig!

Moderen Lise har en masse uløste konflikter med Katrine i bagagen, da hun dukker op for at hjælpe. Begge føler sig tilsidesat, ja vel egentlig svigtet, af den anden. Men modsat Katrine har moderen magt over tingene og er meget dygtig til at indpode skyld. Måske er hun først og fremmest ude på at skjule sit eget kærlighedssvigt som mor ved at cementere Katrines rolle som dårlig mor.

Skal du ikke ha' et bad?

Konflikten mellem mor og datter er filmens dramatiske akse, udspillet som en ulige magtkamp.

Men igen uden de store fagter, overbevisende udmøntet i præcise hverdags-situationer. Hvor meget af sit (tilsyneladende velbetalte) arbejde kan Lise forsømme for at hjælpe datteren? Hvornår skal babyen gå over til flaskemælk? Eller rettere: Hvem skal bestemme det?

I dette halvkvædede opgør rammer Solbjørg Højfeldt og Lærke Winther hver nuance rent. Også når førstnævntes replikker tilspidses: "Du er et mærkeligt barn!" eller: "Skal du ikke ha' et bad? Du ligner én, som kunne trænge til det!"

Lærke Winther er længe henvist til at spille på det knugede og stærkt depressive. Hvilket mod slutningen giver filmens første åbne opgør på en hospitalsstue en kolossal følelseskraft. Et virkelig højdepunkt, lagt meget sent!

Mesterfotografen Manuel Claros bredlærreds-fotografering veksler fint mellem varme og kølige farver. Og beviser i de høje varmegrader, at et af de smukkeste filmiske motiver stadig er et af de enkleste: mor med lille barn.

Velsignelsen. Instruktion og manuskript: Heidi Maria Faisst. Dansk (Dagmar og Metropol, Århus + en række provinsbyer, hvor filmen vises en enkelt aften og instruktøren besvarer spørgsmål). Foto: Zentropa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her