Læsetid: 3 min.

Fra virkelighedsflugt til virkelig flugt

Om nogen ligefrem har sukket efter en hybrid mellem 1980'er-actionkomedien,'Broke-back Mountain' og Cheech & Chong er måske tvivlsomt. Men nu er den her - heldigvis
8. april 2009

Udtrykket 'Bros Before Hos' kan frit oversættes til 'Kammerater før kællinger', og i pothovedkomedien Pineapple Express føres dette diktum ud i dets yderste konsekvens. Filmen bygger på en idé af Judd Apatow, der har været amerikansk filmko-miks ukronede konge i de senere år, mens manuskriptet er skrevet af to af Apatows unge lærlinge, Seth Rogen og Evan Goldberg. Rogen og filmens anden hovedrolleindehaver James Franco medvirkede som purunge begge i Apatows kortlivede, men meget roste tv-serie, Freaks and Geeks, og i Pineapple Express genforenes de i en urkomisk variation over 'elskende på flugt'-præmissen.

Livsvigtigt rygestop

Som Jeff Bridges i The Big Lebowski er flotte Franco med held castet mod type som den lidet foretagsomme, men slet ikke ubegavede potpusher Saul, byens eneste forhandler af den hårdtslående mesterklassemarihuana filmens titel henviser til. Knap så flotte, men ubestrideligt charmerende Rogen er derimod i den grad castet med type som den sympatiske taber Dale, der arbejder med at aflevere stævninger til folk og elsker sit job, fordi han på de lange køreture kan ryge al den tjald, han lyster.

Men Dales omtågede driverliv ender brat, da han en dag uforvarende ser en magtfuld narkohandler (spillet af en veloplagt Gary Cole) likvidere en konkurrent. Snart er både han og Saul jaget vildt, og parret må nå den smertefulde erkendelse, at de næppe overlever, hvis de bliver ved med at ryge sig fra sans og samling.

Men selv med hitmen i hælene finder Dale og Saul tid til at titte til hinanden, og med sine heftige homoerotiske undertoner lægger Pineapple Express sig i logisk forlængelse af Rogen og Goldbergs manuskript til Superbad, der hyldede to unge mænds (ved navn Seth og Evan) varme venskab.

Mænd uden kvinder

Den store, tårepersende genforeningsscene mellem Dale og hans - kvindelige - kæreste tager ikke tilfældigt en 180 graders drejning, så såre ordet 'ægteskab' passerer hendes læber.

Bag sin stenede facade er Pineapple Express langt mere sofistikeret end de actionkomedier fra 1980'erne, den delvis er inspireret af. Dialogen, der ofte lyder improviseret, er spækket med, well, forrygende detaljer, som når et rygeaggregat indkøbt i Israel døbes 'Bong Mitzvah'. Den er også rig på fede slangudtryk, og Rogen beviser atter, at han er et sandt naturtalent udi timing og replikføring.

Også billedsiden byder på besnærende nuancer. Som flere udenlandske anmeldere har bemærket, lader en montagesekvens i en skov ikke Terrence Malicks berømte lyriske naturskildringer meget efter. Og hele baduljen indledes med en ironisk konspirationsteoriprolog i sort-hvid, hvor en anden af Apatow-slængets medlemmer, Bill Hader, leverer en kompakt komisk kraftpræstation.

Metamorsomheder

En af filmens primære komiske kilder er, at både Dale og Saul synes at have tilegnet sig deres forståelse af, hvordan verden hænger sammen gennem populærkultur. Derfor er det den, de må trække på i nødens stund, som når Saul foreslår, at de binder deres mobiltelefoner fast til et dyr for at lede fjenden på vildspor.

Den absurde skrue får endnu et nøk, da Sauls modstander i en vidunderligt amatøragtig slåskamp citerer en højtsvungen replik fra Ridley Scotts historiske drama Gladiator - "vore handlinger i dette liv giver ekko i evigheden!" - som led i en temmelig konfus debat om etik og moral.

Allermest tilbagelænet bliver metareflektionerne dog i slutscenen, hvor hovedpersonerne på et cafeteria udveksler minder om de slåskampe og biljagter, de scenerne forinden har været igennem.

Ekstramaterialet inkluderer en minidokumentarfilm og en opgørelse over de mange skrammer, hovedrolleindehaverne pådrog sig under optagelserne. Begge giver rig lejlighed til at stifte bekendtskab med privatpersonen Rogens buldrende 'A-Haw-A-Haw-A-Haw' latter, som simpelthen skal høres, før man tror den.

Dvd'en rummer desuden kommentarspor samt en fem minutter længere version af filmen.

Pineapple Express. Instruktion: David Gordon Green. Manuskript: Seth Rogen og Evan Goldberg. Amerikansk. Region 2. Sony

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Petersen

Det er altså ikke nogen særlig god film. Jeg forstår simpelthen ikke, at den får så god en anmeldelse her i Information. Den hæver sig ikke et hak over den skematik, den lægger for dagen. Intet originalt, bare en opskruet fnisen over hvor uartigt det dog er at lave en film, der stiller cannabis i et nogenlunde lys. Det må jeg sige.