Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Blodtørst og sandhed

Vampyrerne har også fundet vej til Cannes i Park Chan-wooks opfindsomme vampyrnoirdramakomedie 'Thirst', mens Andrea Arnold dyrker minimalismen i den følelsesmæssigt rå 'Fish Tank'
Vampyrerne har også fundet vej til Cannes i Park Chan-wooks opfindsomme vampyrnoirdramakomedie 'Thirst', mens Andrea Arnold dyrker minimalismen i den følelsesmæssigt rå 'Fish Tank'
Kultur
16. maj 2009

CANNES - Udsigten til udødelighed og et liv hinsides almindelige menneskers moral og etik, synes at tiltale nogle mennesker så meget, at de gerne lader sig bide af en vampyr.

Det er i hvert fald det indtryk, man får, mens man ser Park Chan-wooks morsomme og meget blodige vampyrfilm Thirst, der torsdag blev vist på filmfestivalen i Cannes.

Den sydkoreanske instruktør, der i 2003 vandt en Grand Prix på festivalen for det fremragende hævndrama Oldboy, tager tråden op fra nogle af alle de film og tv-serier, som for tiden dyrker 'vampyrisme' som noget både sexet og tillokkende - Lad den rette komme ind, Twilight og True Blood - men hans greb om vampyrgenren er helt hans eget.

Ikke mindst udmærker han sig - som mange andre sydkoreanske filminstruktører - ved at have en meget liberal holdning til genrebegrebet. Forfriskende respektløst blander Park Chan-wook vampyrfilm med noir, slapstick og melodrama i fortællingen om den vellidte, katolske præst Sang-hyun (Song Kang-ho), der arbejder på et hospital i en lille by og bare gerne vil hjælpe de svage, men ender som vampyr.

Skyldsplaget præst

Og hvordan går det så til? Jo, Sang-hyun melder sig frivilligt som forsøgskanin på et viruslaboratorium i Afrika og lader sig inficere med den farlige Emmanuel-virus. Virussen slår ham ihjel, men øjeblikket efter vågner han op som vampyr og får ry af at kunne helbrede de syge - han har jo overlevet virussen. Guds discipel bliver selv tilbedt som en Gud.

Præsten kommer i kontakt med en barndomsven, den svagelige klovn Kang-woo (Shin Ha-kyun), der bor sammen med sin rædselsfulde mor og sin kone, Tae-ju (Kim Ok-vin), der som en anden Askepot tvinges til at pleje og passe Kang-woo og hjælpe moderen i hendes kjolebutik. Sang-hyun forelsker sig i Tae-ju, der vækker stærke og forbudte følelser i ham - begær af både den kødelige og blodtørstige slags - hvilket er noget problematisk for en i forvejen skyldsplaget, katolsk præst, der går Gud i bedene med sin udødelighed. Og for hvem selvmord er en synd af værste skuffe.

Bedre bliver det ikke af, at Tae-ju får overtalt Sang-hyun til at skaffe Kang-woo af vejen. Kang-woos mor får et slagtilfælde og går i koma, mens Sang-hyun, der kæmper for at styre sit begær og sin blodtørst, forvandler den snu Tae-ju til en vampyr med stor appetit på blod og menneskeliv.

Thirst er en på én gang smuk og lyrisk kærlighedshistorie, energisk splatter og klassisk noir i opfindsom indpakning.

Park Chan-wook holder sig ikke tilbage, når det kommer til visuelt blær - det ser fedt ud, når vampyrerne hopper gennem luften - store følelser, løssluppen og aldeles upassende humor og spandevis af blod og afrevne lemmer. Filmen kunne godt have været 20 minutter kortere, men det er stadig en af de mest originale oplevelser på den endnu unge udgave af årets filmfestival i Cannes.

Flot, men kedelig

Det hører til undtagelserne, at der står kvindelige instruktører bag filmene i hovedkonkurrencen i Cannes. Men i år er ikke færre end tre af konkurrencefilmene lavet af kvinder: Australske Jane Campion er her med Bright Star, britiske Andrea Arnold med Fish Tank og spanske Isabel Coixet med Maps of the Sounds of Tokyo.

Coixets film er endnu ikke blevet vist, men både Campion og Arnold har været gennem den sydfranske vridemaskine før, og det er Arnold sluppet bedst fra. Campions periodefilm Bright Star fortæller om forholdet mellem den romantiske digter John Keats (Ben Whishaw) og den unge, skarptungede Fanny Brawne (Abbie Cornish) i 1800-tallets England.

Det er stormende forelskelse fra begges side, men forholdet vanskeliggøres af hans manglende midler, og de når kun at blive forlovet, inden han i en alder af blot 25 dør på grund af et skrantende helbred. Bright Star er et flot, men også meget traditionelt og lidt kedeligt drama, der vækker mindelser om både Merchant-Ivory og Jane Austen.

Anderledes moderne er Andrea Arnolds Fish Tank, hvori hun med inspiration fra den europæiske skole for minimalisme - ikke mindst Dardenne-brødrene og Bruno Dumont - tegner et intenst og sine steder bevægende portræt af en 15-årig piges første rigtige møde med forelskelsen og voksenlivet.

Naturtalent

Mia (Katie Jarvis) bor sammen med sin mor (Kierston Waering) og lillesøster i et trøstesløst betonbyggeri og er prototypen på en vred og utilpasset teenager.

Hun kommer lige så dårligt ud af det med sine jævnaldrende kammerater som sin mor, og Mia er derfor godt på vej ind i det sociale system. Knubbede ord fyger gennem luften mellem Mia, hendes mor og lillesøster, der er lige så beskidt i kæften som dem - det er både sjovt og tragisk at høre på - og Mia er kun glad, når hun danser i en tom lejlighed med en stor flaske øl som eneste selskab.

Men en dag har moderen sin nye kæreste, Connor (Michael Fassbender), med sig hjem, og Mia falder pladask for den flotte og charmerende mand, der giver hende den opmærksomhed og omsorg, hendes mor vist aldrig har givet hende, og som Mia i dén grad mangler.

Den slags kommer der dog sjældent noget godt ud af, og således heller ikke i Fish Tank, der nok er forudsigelig, men også er meget 'sand' i tone og udtryk.

Arnold, der vandt en jurypris i Cannes for sin første spillefilm, den Zentropa-producerede Red Road, er en god personinstruktør, og hun har et sjældent godt blik for sårede eksistenser og samfundets vrangside - og et godt øre for, hvordan de taler. Filmen bringer publikum meget tæt på sin ulykkelige hovedperson med et allestedsnærværende, håndholdt kamera, der indrammer Mia, som befandt hun sig i et akvarium.

Andrea Arnold har udtalt, at hun ville have en 'rigtig' pige til rollen som Mia, og det må man sige, at hun fik. Katie Jarvis er et naturtalent, og hun mere er end spiller Mia med den hårde overflade og det sårbare indre.

Hverken 'Thirst', 'Bright Star' eller 'Fish Tank' er endnu indkøbt til dansk biografdistribution

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her