Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Blowup – var det mord (1966)

Billedet, som en blasert britisk modefotograf i Antonionis Blowup - var det mord? tager i en park, synes snarere at mumle eller hviske
Billedet, som en blasert britisk modefotograf i Antonionis Blowup - var det mord? tager i en park, synes snarere at mumle eller hviske
Kultur
7. maj 2009

Ikke alle billeder siger mere end tusind ord. Det billede, som en blasert britisk modefotograf i Antonionis Blowup - var det mord? tager i en park, synes således snarere at mumle eller hviske. Billedet viser muligvis den ugerning, der er nævnt i filmens danske titel, men selv efter at have blæst det op i kæmpeformat, er motivet uklart for fotografen. Selv om filmen udspiller sig i et London, som for nylig var begyndt at swinge, er den stemningsmæssigt helt sin egen. Alting synes at finde sted i et mærkværdigt vakuum, og Antonionis store tema var da også fremmedgjorthed. Blowup - var det mord? rummer dog også mere ubekymrede stunder, såsom en berømt scene, der peger frem mod slut-60'ernes frigjorthed. Her ser vi hovedpersonen og to fjantede aspirerende modeller praktisere en særegen form for forspil i hans fotoatelier, nemlig en ekstatisk fange- og afklædningsleg. Særegent er også det spil tennis, der figurerer i den mindeværdige slutscene. 15 år senere drejede Brian De Palma en politisk thriller, Døden sletter alle spor der, var direkte inspireret af Antonionis film. JVK

Blowup. Instruktion: Michelangelo Antonioni. Manuskript: Michelangelo Antonioni og Tonino Guerra. Kan fås som britisk region 2-dvd fra Warner Home Video

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her