Læsetid: 2 min.

Den fjerde statsmagts skæbnestund

Kevin McDonalds politiske thriller 'State of play' er heldigvis mere end sit sympatiske budskab værd
Makkerpar. Russel Crowe (th) og BEn Affleck spiller det umage makkerpar, der skal afdække en mere end pinlig affære.

Makkerpar. Russel Crowe (th) og BEn Affleck spiller det umage makkerpar, der skal afdække en mere end pinlig affære.

Fra filmen

29. maj 2009

Først en tilståelse: For sådan en som undertegnede er det grumme svært ikke på forhånd at være venligt stemt over for en politisk thriller, der som State of Play slår et slag for papiravisen og den dybdeborende journalistiks nødvendighed. Men da det ville være både tyndt og tendentiøst blot at anmelde filmens budskab, er jeg glad for at kunne rapportere, at den - enkelte irritationsmomenter til trods - har mere at byde på end som så.

Washington Globe-journalisten Cal McAffrey (Russell Crowe) er indbegrebet af nusset old school. Han opbevarer en flad flaske Jack Daniels i sin skrivebordsskuffe og hamrer sine artikler ud på en ældgammel stationær computer. Cals gamle studiekammerat Stephen (Ben Affleck) er kongresmedlem og i fuld færd med en kritisk undersøgelse af det magtfulde private sikkerhedsfirma Blackwater, nå nej, PointCorp, hedder det.

Da Stephens unge kvindelige hovedresearcher dør pludseligt, viser det sig, at hun også var hans elskerinde. En afsløring, der kommer uhyre belejligt for Stephens mange modstandere.

Lewinskys genfærd

Cals garvede tud får færten af foul play, men til sin store irritation skal han dække sagen i tandem med en repræsentant for det, han alvorligt frygter er branchens fremtid, den selvpromoverende og gossip-orienterede blogger Della Frye (Rachel McAdams).

Ikke kun Clintons affære med praktikanten Monica Lewinsky spøger i State of Plays baggrund. Som genren foreskriver, får vi masser af totalbilleder af monumentale bygningsværker, der får mennesker til at tage sig små og magtesløse ud, og et af dem er såmænd selveste Watergate-komplekset.

Instruktør MacDonald forstår virkelig at bevæge sit kamera, men han burde have styret uden om så klichépræget et optrin som en forfølgelsesscene i en parkeringskælder. Til gengæld er dialogen ofte fremragende, som når et afhoppet PointCorp-medlem beskriver tidsånden som 'The Muslim Terror Gold Rush'. Det dramatiske klimaks trækker veksler på troværdigheden, men den elegiske slutsekvens, der viser en papiravis' 'fødsel', vil gå rent ind hos enhver tryksværtenostalgiker.

State of Play. Instruktion: Kevin MacDonald. Manuskript: Matthew Michael Carnahan, Tony Gilroy og Billy Ray. Amerikansk, britisk og fransk (30 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu