Læsetid: 5 min.

En langdistanceløbers ensomhed

Haruki Murakami spænder ikke de litterære muskler i sine erindringer om et liv som løber og forfatter
Haruki Murakami spænder ikke de litterære muskler i sine erindringer om et liv som løber og forfatter
23. maj 2009

I 1983 - umiddelbart efter at han havde skrevet romanen En vild fårejagt - begyndte Haruki Murakami at løbe regelmæssigt hver dag. Han var 34 år gammel og havde to år forinden solgt sin jazzklub for at blive forfatter på fuld tid. Af samme grund sad han på sin flade dagen lang, tog på vægt og røg i øvrigt tres cigaretter dagligt.

"Mine fingre blev gule, og jeg stank af røg. Det kunne ikke være sundt. Hvis jeg ville have et langt liv som forfatter, blev jeg nødt til at finde en måde at holde mig i form på og holde min vægt nede," skriver han i Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe, ni essays, der ifølge Murakami kan betragtes som "en slags 'memoirer' centreret omkring det at løbe".

Siden 1983 har Murakami løbet 10 kilometer om dagen seks dage om ugen. Han har tillige gennemført mindst et maratonløb om året og såmænd også et ultramaratonløb på 100 kilometer, der næsten slog ham helt ud.

"Jeg er ingen fremragende løber, men der er ingen tvivl om, at jeg er en stærk løber, og det er en af de få ting, jeg kan være stolt af," skriver han beskedent - for andet har den på én gang bedstsælgende og kultdyrkede japanske forfatter som bekendt at være stolt af.

Der skal også nok være nogle, der vil glæde sig over Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe. Jeg er ikke en af dem.

En modsat maraton

Da den engelsksprogede version, What I Talk About When I Talk About Running, udkom sidste år, læste jeg den straks.

Inden da havde jeg blot stiftet bekendtskab med forfatteren via gennembruddet Norwegian Wood og hovedværket Trækopfuglens krønike. Resten af hans i alt ni til dansk oversatte titler havde og har jeg til gode. Det var derfor ikke som dedikeret Murakami-fan, at jeg læste bogen, men som, hvad jeg vil kalde, seriøs motionsløber.

Iført maraton-læsebrillerne sad jeg efter endt læsning groft sagt tilbage med blot et enkelt positivt indtryk, nemlig reportagen fra første gang Murakami tilbagelagde 42 kilometer.

Det valgte han at gøre ved at løbe ad den oprindelige olympiske rute, blot i modsat retning og i juli måned, hvilket enhver, der har været i Grækenland om sommeren, nok vil forstå, ikke er smart.

Turen fra Athen til Marathon tog ham 3 timer og 51 minutter, undervejs passerede han tre døde hunde og 11 døde katte. Det er forrygende læsning.

Følelsen af broderskab blandt langdistanceløbere fanges også elegant i en passage, hvor Murakami fortæller om to japanske OL-håb på maratondistancen. Hver morgen, når de var ude at løbe, hilste Murakami og de to sportsfolk på hinanden, indtil de to eliteløbere en sommerdag omkom i en trafikulykke.

"Jeg kendte dem ikke personligt," skriver Murakami. "Alligevel følte jeg som langdistanceløber og en, der havde mødt dem dag efter dag, at vi på en eller anden måde var forbundet. Selvom vi var på vidt forskelligt niveau, er der trods alt ting, som kun andre langdistanceløbere vil kunne forstå".

Banal og vag

Hvad det er, formår Murakami imidlertid ikke at sætte ord på. Hans betragtninger om at løbe er banale ("Med andre ord er det vigtigste for en langdistanceløber, at han eller hun kan være stolt over sin egen præstation"), og hans refleksioner over livet kunne være hentet fra Gummi Tarzan ("Men alle har noget, de er gode til, og noget de er mindre gode til.").

Bogens bærende pointe om, at langdistanceløb og forfattergerningen minder om hinanden, er heller ikke synderlig original:

"Man sætter sig et mål og holder ud, sætter sig et mål og holder ud. Det kræver selvfølgelig tålmodighed, men man bliver til gengæld også belønnet," som Murakami udtrykker det i en vending, der kan læses i en mere nuanceret version på første side af vor egen Klaus Rothsteins Frisk fisk til inkaen:

"At løbe er ikke kun føddernes og pulsslagets værk. Det er også intellektets, som når man skriver, for hvert skridt på ruten svarer til hvert ord, der føjer sig til det forrige i én lang strøm, indtil man sætter det sidste punktum," skriver Rothstein i sin samling af veloplagte løbe-essays.

Nej, What I Talk About -skæmmes fra start til slut af banaliteter, vage formuleringer og kedeligt sprog. Titlen referer til Raymond Carvers novellesamling What We Talk About When We Talk About Love, men i modsætning til Carvers figurer er Murakami ikke på kanten af et sammenbrud, tværtimod, og hans minimalistiske anslag fænger langtfra lige så godt som forbilledets.

Bedre på dansk

Helt så grelt står det ikke til med den danske version oversat fra japansk af Mette Holm, der demonstrerer, at det engelske sprog ikke altid er rigere end det danske.

Blandt andet står der på en enkelt side i den engelske version pretty 'decent food', 'pretty rare' og 'pretty naive', mens Mette Holm i den danske skriver 'lidt lækker mad', 'sjældne' og 'naiv'. Den slags variationer pynter på helhedsindtrykket, men kan trods alt ikke redde disse noget sære erindringer fra at ramme muren, inden de når i mål.

Mest interessant er Murakami, når han ikke filosoferer over dette og hint, men fortæller om sit liv og sin hverdag. Som flere steder i essayet Hvordan man bliver en løbende forfatter, der handler om årene som jazzklubejer og dengang, han under en baseballkamp besluttede sig for at skrive en bog.

Den historie vil fans nok sætte pris på, og det samme med oplysningerne om, at forfatteren spiser masser af fisk og grønt, arbejder tre-fire timer hver morgen og godt kan lide Dunkin' Donuts, Eric Clapton og Sam Adams-øl.

Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe gemmer såmænd også på en øm beretning om at acceptere alderdommen, men som andre steder, hvor der for alvor står noget på spil, er Haruki Murakami en alt for privat person til at folde sin historie ud. Det behøver forfatteren ikke skamme sig over, men dette halvhjertede forsøg derpå kunne han nu godt have sparet sig.

Haruki Murakami: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe. Oversat af Mette Holm. Klim. 178 sider. 249 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu