Teaterkoncerten -Det Blå Hotel- er en besnærende længselsverden. Alle hotellets døre er skæve og forskellige. Så der skal nok også være en, der passer til dig i...
Alt er blåt på Jomfru Ane Teatret. Sådan lurvetblåt og illusionsblåt, indhyllet i cirkusdrømmens slidte flirt. Himlen er gammelblå, og lykken er til at skære sig på, og her rimer 'kvinde' på 'minde'...
For Det Blå Hotel er blevet en vedkommende teaterkoncert. Allerede ude i den blå-blå foyer står Björn Hantofts lille, adrætte klovn klar med sine opmuntrende, brungnistrede øjne. Og Malene Melsens slanke værtinde giver dig omhyggeligt nøglen til dit værelse: Værsgo.
Det er en kløgtig og underfundig hotelforestilling om den korte tid, vi er på besøg i livet. Når den sødmefyldte danser Dorte Petersen sparker benene op mod tørresnoren og samler tøj ind, gør hun det med den daglige tyngde og det nænsomme tempo, der netop skal til, så bunkerne ikke braser. Når den hvirvlende skuespiller Nanna Buhl Andresen dukker op i sit zebrastribede outfit, så er det netop med den forjagethed, der afspejler hendes klemte dagligdag i rebstigen. Og når durkdrevne Morten Thunbo sidder som klam og ugidelig macho, og han efterhånden vokser sammen med sin lænestol, så er det med den rigtige, groteske undren. For i al sin MacMagelighed nåede han slet ikke at registrere, hvad der skete, mens han bulnede ud, og livet forsvandt ud til siderne...
Blånelse
Spillernes ansigter er pudret hvide, sådan gråhvide med en snert af dødsmærket blånelse - og de tager os tilskuere med helt ud på vippen.
Denne risikable hotelperformance er skuespilleren Marianne Mortensens overbevisende debut som instruktør. Hendes store erfaring med musical slår igennem, ikke mindst med en fin og brutal snert af Brecht. Her er ingen talen-ned eller leflen for happy ends. Her er tværtimod barske essenser i afmålte portioner. Samtidig har forestillingen en charmerende karakter af betroelse: "Det, jeg siger nu, må I love ikke kommer videre"...
Musikeren Morten Vesterskov har skrevet musikken med de mange gode melodier, hvor guitaren småkysser med både mundharmonika og cirkustuba. Sangene er delvist fra Vesterskovs cd Længslernes allé, og her er besnærende toner fra følelser, der ikke lader sig kue.
Teksterne boltrer sig i hele livsregistret - lige så uortodokst som scenografiens balkondøre, der i Karin Seisbølls gøglerglade scenografi er blevet vidunderligt vinde og skæve for at favne Marianne Mortensens hilsen til os allesammen. Så jo: 'Kvinde' rimer også på at 'vinde'.
Tekst og instruktion: Marianne Mortensen. Sangtekster og musik: Michael Vesterskov. Scenografi: Karin Seisbøll. Jomfru Ane Teatret i Aalborg til 23. maj.
