Læsetid: 4 min.

Fra nær og fjern

DK-trioen Outlandish leverer sit fjerde bud på en verdensmusikalsk og multietnisk hiphop, som dog falder på en flad og visionsløs produktion
Outlandish-s fjerde album er i dag i butikkerne, men ifølge anmelderen mangler -Sound of a Rebel- en stor del af de skæve (verdens)musikalske indfald, der har kendetegnet gruppens tre foregående udgivelser.

Outlandish-s fjerde album er i dag i butikkerne, men ifølge anmelderen mangler -Sound of a Rebel- en stor del af de skæve (verdens)musikalske indfald, der har kendetegnet gruppens tre foregående udgivelser.

Per Morten Abrahamsen

11. maj 2009

Forfærdende mange ting er sket, siden trioen Outlandish debuterede for lidt under ti år siden. Om disse tiltag er til det bedre, kommer i høj grad an på hvorfra de anskues - men lad os bare sige, at visse elementer, der i 1990'erne ikke blev anset for 'stuerene', i høj grad er kommet til ære og værdighed. Hvis det er den rette formulering. Men hvad man end mener om det siddende regime og dets støtteparti, finder undertegnede, at det sanlet fremstår som det definitive dødsstød til en lystløgn, han dog aldrig har abonneret på. Den der om danskerne som et tolerant og frisindet folkefærd; vorherre bevars, hvem der end kom op med den skrøne må have været hønefuld og/eller forblændet idealist. To sider af samme sag, i øvrigt.

Den lavsindede gemenhed, som har præget dette årtusindes politiske liv, ligger efter min mening nemlig langt bedre i forlængelse af folkekarakteren, som jeg har oplevet og generelt opfatter den. Så nu er det ude i det åbne - thi at vi er et fremmedforskrækket, intolerant, hævngerrigt og selvtilstrækkeligt bondefolk har enhver, der kender til dansk litteratur, vidst i over 100 år, men nu er vi endelig kommet langt nok om på den anden side af gemytligheden og hyggen til at bekende kulør i international sammenhæng. En stor befrielse ikke længere at skulle spille med i 'Den store nationale Løgn', som udformet af folkekomedie-skribenter, berusede ugebladsredaktører og luddovne kolonihavenationalister, der i et væk udøver nationalsporten - den der med for enhver pris at slå tiden ihjel med et eller andet fuldstændig ligegyldigt. Bare det er hyggeligt og ikke kræver den store tankevirksomhed - men helt klart en oplukker eller proptrækker.

Nyt musikalsk ståsted

Godt så. Det var det Herrens År 2000, at de tre unge herrer med rødder i Marokko, Honduras, Pakistan og Brøndby Strand (yo!) udsendte deres debutplade, Outlandish Official, DK's første multietniske hiphop-udgivelse og et i national sammenhæng nyt musikalsk udgangspunkt/ståsted. I øvrigt i en verden, som i et kort glimt mellem Murens Fald og 9/11 syntes klar til udvidelse på alle fronter - også mentalt, såmænd. Selv om det med en næsten dræbende forudsigelighed endte i den energimæssige implosion, der såmænd stadig præger alting, selv om den raske lille forbrugsfest, der førte til det nuværende nulpunkt, gav en herlig (om end selvfølgelig også fuldstændig falsk) følelse af fart over feltet. Ironisk var det da på mange måder også, at Bread & Barrels of Water, Outlandish's anden - og til dato kunstnerisk mest solide - udgivelse udsendtes i 2002, året efter en ny global verdensorden sattes af en flok forskruede terrorister, som i den grad fik de vestlige demokratier til at hoppe rundt på tungen og i det hele taget gøre en ynkelig figur i deres kapløb om at få afskaffet flest borgerrettigheder med størst hast.

Titlen - Bread & Barrels of Water - kunne både tolkes som en hyldest til det eksistensminimum, vi trods alt kan klare os på. Og hvad der traditionelt bydes tilfangetagne - uanset årsagen til at de er blevet berøvet deres frihed. Men hvad titlen end besad af dobbelttydighed var der en befriende musikalsk åbenhed at finde på skiven, én af årets allerbedste, også i international sammenhæng. Gruppens tre medlemmer formåede at lade deres respektive baggrunde spille med uden at dominere de mange lykkeligt forløste tiltag, der samlet brændte igennem, eklektisk og ubesværet multikulturelt på en så elegant facon, at vejen til mainstreamsucces nærmest pr. automatik åbnede sig.

Musikalsk vanetænkning

Og hvad så, når man har erobret det halve kongerige? Tja, efter tre år udsendtes i 2005 så Colder than Veins, tekstmæssigt præget af en noget naiv politicering, mens den musikalsk ruskede pænt, især de steder, hvor påvirkningen fra balkanmusik fik lov til at udfolde sig. Men langt fra de to konsistente første album - og efterfulgt af soloudspil fra først Isam Bachiri og siden Waqas Qadri - tydede pladen på, at trioen var løbet tør for krudt. At dømme ud fra Sound of a Rebel, gruppens fjerde og p.t. aktuelle album, er dette måske også tilfældet, thi det er gruppens til dato svageste ofring. Over 12 forskelligartede (men efter denne skribents smag ikke forskelligartede nok!) tracks kaster Outlandish sig ud i tidens strøm, og der er da krudt i bøssen endnu. Min hovedanke mod nærværende udgivelse går hverken på de ofte fine tekster eller de generelt flotte performances, derimod finder jeg, at den dominerende producer, Frederik Tao (han står solo eller sammen med trioen for ni af i alt 12 skæringer) ikke er det mest spændende bekendtskab, man kan gøre sig udi klangens verden. Tværtimod står Tao konsekvent for en musikalsk vanetænkning,der sættes i relief af de par skæringer, han ikke har haft nallerne i.

For selv om det Bichi-producerede titelnummer (en fiks parafrase over Neil Youngs "Heart of gold") og ditto "The Emperor's New Beat" på ingen måde er banebrydende, besidder de begge den kant, der ellers ikke er meget af på pladen som helhed. Om det er, fordi Tao til dato mest har gjort sig gældende indenfor R&B, eller fordi han bare ikke har ret meget at byde på, får stå hen i det uvisse (med det spændstige "Let Off Some Steam" som soleklar undtagelse), men det betyder, at pladen klangligt arbejder sig ind i blindgyde, hvorfra ingen kan få den ud igen. Og så savner jeg nogle af de skæve (verdens)musikalske indfald, der har givet gruppens tre foregående skiver så meget spilletid i huset her. At Outlandish ifølge ordbogen betyder aparte, fremmedartet, sær, besynderlig; og fjern, hører vi alt for lidt til i denne ombæring, der desværre lyder som den stolte lille trio på automatpilot.

Outlandish: 'Sound of a Rebel' (Sony Music/RCA/El Moro) Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu