Ørerne i kopimaskinen - igen

En blank, brændbar cd. Det er, hvad du får, når du køber det nye album Dark Night of The Soul fra den efterhånden navnkundige Danger Mouse og hans nye duo-partner, den alternative countrymusiker Sparklehorse. Med sig har de sangere som Iggy Pop, Wayne Coyne fra Flaming Lips og Nina Persson fra Cardigans. Og så har ingen ringere end David Lynch skabt en over 100 sider stor booklet med fotografier til musikken. Som man altså ikke kan høre. Vel at mærke legalt.

På hjemmesiden til albummet står der: "Due to an ongoing dispute with EMI, Danger Mouse is unable to include music on the CD without fear of legal entanglement. Therefore, he has included a blank CD-R as an artifact to use however you see fit".

Tillad mig at oversætte teksten til et lidt mindre flor-omvundent dansk: "Bare fordi en stor virksomhed forsøger at kvæle vores nye musikudgivelse, så skal I ikke snydes for den. Gå ud og find den på nettet, download og brænd den på cd'en - eller glem cd'en og prop den i din iPod". Og albummet kan skam også allerede findes til illegal download derude.

Download en grå tirsdag

Få mennesker har formået at få ørerne så grundigt i kopimaskinen som den amerikanske producer og komponist Danger Mouse. Før han blev berømt som den ene halvdel af Gnarls Barkley, før han blev stjerneproducer for Gorillaz og The Good, The Bad & The Queen blev han nemlig verdenskendt for at udgive - og især tilbagetrække - albummet The Grey Album.

Her blandede han samp-linger fra The Beatles' såkaldte White Album med a cappella-raps fra Jay-Z's The Black Album. Hvilket ikke huede The Beatles' rettighedshavere, som sendte et truende brev i advokat-sprog til Danger Mouse.

Hvilket viste sig at være en fordel for Danger Mouse. For harmen var stor, da albummet blev trukket tilbage, og der blev organiseret den nu legendariske protestdag Grey Tuesday i februar 2004, hvor mange sites tilbød albummet til fri download og endnu flere blev iklædt gråt.

Der er en fornemmelse af deja-vu over den aktuelle misere. Det var også EMI, som satte en stopper for The Grey Album. Det er i skrivende stund uvist, hvad den juridiske ballade handler om i denne ombæring, men det er sandsynligt, at det - som med The Grey Album - har med samplinger at gøre.

Det er også anden gang, at Danger Mouse må holde en album-udgivelse tilbage fra offentligheden, og formentlig også anden gang, at den vil blive illegalt downloadet i hundredtusindvis, hvis ikke millioner, af kopier. Som det skete med The Grey Album.

Sagen bliver yderligere speget af, at Danger Mouse imellem de to skærmydsler med EMI har arbejdet en del for selskabet - som producer for Gorillaz, The Good, The Bad & The Queen og netop Sparklehorse. Og det åbner selvfølgelig muligheden for at det er et publicity-stunt, vi er vidner til (eller at et forlig i det mindste kan opnås).

Men Danger Mouse ved, at en stor del af hans troværdighed hviler på hans karambolage med ophavsretten. At opbruge hans gode ry i den alternative og copyright-kritiske del af musikverdenen til lidt reklame ville være umanerlig dumt. Og billigt.

I stedet ligner det en sikkert styret passivt aggressiv strategi fra en mand, der har en helt anden vægt bag sine handlinger i denne anden runde mod et af verdens største pladeselskaber og musikforlag. Som han allerede vandt den moralske sejr over i første runde.

Han skaber også nye fans, en ung generation af downloadere og rebelske romantikere, og så har Danger Mouse og Sparklehorse også sikret sig yderligere respekt ved samtidig at streame albummet på hjemmesiden, der tilhører noget så korrekt og seriøst som National Public Radio i USA.

Musikken gratis til folket

Danger Mouse agerer fremtidsrettet som altid. Med respekt for sine fans, der kan vælge at downloade musikken uden at skulle forvente brok fra Danger Mouse - men sandsynligvis fra EMI.

Og heller ikke uden forretningssans: Albummet tilbydes enten som designet, brændbar cd med plakat til ti dollar eller som et af 5000 håndnummererede eksemplarer med den over 100 sider store David Lynch-booklet til 50 dollar.

Giv folket gratis kendskab til musikken og giv fansene mulighed for at få noget specielt, føle sig specielle. Giv dem valget. En strategi, som bl.a. Nine Inch Nails og Radiohead har praktiseret med stort held med deres gratis downloads og dyre limited editions.

Danger Mouse navigerer med sikker hånd under ukendt måne. Det handler om at give slip og følge flowet, men samtidig holde fast i sine kernefans. Og overraskende nok er den britiske supergruppe Coldplay (der i øvrigt også udkommer under EMI) ret så ferme til at gøre netop dét. De har netop udgivet deres fuldlængde live-album LeftRightLeft-RightLeft ganske gratis på deres hjemmeside, og vel at mærke, imens de er på turné (som også fører dem forbi Roskilde Festivalen). Og findes der bedre reklame for en koncert i dit nabolag end en velproduceret live-optagelse med det aktuelle band spredt vidt og bredt over nettet? Det er PR og fanpleje i én og samme bevægelse.

Og man behøver ikke engang abonnere på deres nyhedsbrev eller indtaste en ægte mail-adresse for at downloade albummet.

Amerikanske Wilco har for længst smagt mulighederne i den gratis distribution af et værk på nettet. Da de blev løst fra deres kontrakt med Warner i 2001 frikøbte de også Yankee Hotel Foxtrot og lagde det ud på nettet. Alligevel endte albummet med at blive deres bedst solgte til dato, da det endelig udkom på cd. Nu er deres nye album Wilco (The Album) så - som plader har for vane i disse dage - også blevet lækket på internettet. Og som så mange andre har Wilco besluttet at komme det i forkøbet ved at streame hele albummet på deres hjemmeside ledsaget af en pressemeddelelse: "Since we know you're curious and probably have better things to do than scour the internet for a download (though we do understand the attraction of the illicit), we've posted a stream of the full album-Feel free to refer to it as 'wilco (the stream)' if you must".

Og så opfordrer bandet alle, der har downloadet albummet illegalt, til at donere til velgørenhedsorganisationen 'Inspiration Corporation', der hjælper marginaliserede i bandets hjemby Chicago.

Således kan penge cirkulere i helt nye kredsløb uden for pladeselskabers og multinationale virksomheders - og nogle gange også musikeres - rækkevidde her i det 21. århundrede. Hvor alt stadig flyder. Hvor nye strategier må prøves af i en overflod af kombinationer. Hvor gratis kan være vejen til mange penge - og ikke mindst til den forjættede blindt dedikerede fanskare, som stadig er det vigtigste for en musiker. Det var der bare nogen pladeselskaber, der glemte tilbage i det 20. århundrede. Men det har hverken Danger Mouse, Coldplay eller Wilco glemt.

Danger Mouse and Sparklehorse: Dark Night of The Soul udkommer 29. maj og kan forudbestilles på ww.dnots.com.