Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

På kant med Kant

På filosofiens område er der en velgørende tendens til at gå i mod det domænetab dansk sprog i øvrigt udsættes for i disse år. En ny bog om Kants kritik af den rene fornuft er ikke for den forudsætningsløse læser, dertil mangler den et gelænder eller eller to. Men den tør diskutere sit stof - og det skal en bog om kritik
Kultur
9. maj 2009
På filosofiens område er der en velgørende tendens til at gå i mod det domænetab dansk sprog i øvrigt udsættes for i disse år. En ny bog om Kants kritik af den rene fornuft er ikke for den forudsætningsløse læser, dertil mangler den et gelænder eller eller to. Men den tør diskutere sit stof - og det skal en bog om kritik

De fleste informationslæsere ved, at Kants Kritik der reinen Vernunft befinder sig i de højere filosofiske luftlag. Værket er et ikon i den elitære dannelseskanon. Yderst få har læst bogen, men mange føler, at man i hvert fald bør vide noget om den - lidt a la Joyce's Ulysses. Nogle påstår ligefrem, at den har scorekvaliteter. Ser den nye kæreste bogen ligge henslængt på natbordet, er det tæt på bingo. Og skulle gevinsten bonne ud ni måneder senere, kan man være sikker på, at Helmuth Nyborg vil lette anerkendende på hatten.

Værkets vanskelighed gør det oplagt at søge støtte i kommentarlitteratur. Alene på tysk er der læsestof nok til en halv evighed. På dansk har mange fået en håndsrækning ved at læse Løgstrups Kants kritik af erkendelsen og refleksionen (1970 og senere), og endnu flere har nok konsulteret Justus Hartnacks Kants erkendelsesteori (1965). Begge disse bøger må i dag opdrives antikvarisk, Hartnacks bog kan dog fås i en engelsk udgave. Bøgerne er lige så forskellige som deres ophavsmænd. Løgstrup var dybt præget af tysk åndsfilosofisk tradition, medens Hartnacks domæne var den angelsaksiske sprogfilosofi. Onde tunger påstod i øvrigt, at Hartnack læste Kant på engelsk. Han var vistnok på krigsfod med det tyske.

I tæt kontakt med Kant

Den beskyldning udsætter Claus Bratt Østergaard sig ikke for, nu da han har begået kommentarværket Kants kritik af den rene fornuft. Han har nemlig egenhændigt præsteret en udmærket oversættelse af Kants hovedværk til dansk. Og det er i øvrigt blot én af hans mange filosofiske oversættelsesbedrifter. Han har leveret habile oversættelser af centrale værker af Kant og Hegel og senest elegant ekspederet Thomas Hobbes' Leviathan ind i en dansk offentlighed. Det er velgørende at konstatere, at det domænetab, det danske sprog udsættes for med videnskabsministerens velsignelse, i hvert fald på filosofiens område imødegås af en modsat rettet bevægelse. Aldrig er der udkommet så megen betydningsfuld filosofisk litteratur i dansk oversættelse som i den sidste halve snes år.

Claus Bratt Østergaard har som oversætter været i den tætteste kontakt med Kants filosofiske hovedværk. Han har befundet sig helt nede i værkets rodsystem med alle dets filosofiske, terminologiske og semantiske intimiteter. Den mand må virkelig vide, hvad kan taler om.

Netop på den baggrund er hans monografi lidt af en skuffelse. For hvem vil han egentlig berige med sine indsigter? Målgruppen angives i forordet således: "Jeg henvender mig ikke kun til fagfilosoffer, men også til et bredere filosofisk interesseret publikum i og uden for Academia. Bogen kan læses som en selvstændig præsentation af Kants kritik af den rene fornuft. Men den kan også benyttes parallelt med tilegnelsen af Kants kritik - som en læsenøgle -"

Ufokuseret

Jeg har svært ved at se værket begå sig som en selvstændig præsentation af - endsige en introduktion til - Kants værk. Her fungerer Løgstrups og især Hartnacks monografi langt mere instruktivt formidlende og systematisk vejledende. Måske er Claus Bratt Østergaards problem manglen på distance til teksten. Det er, som om fremstillingen er præget af en række mikroskoperende værkstedsovervejelser, som han forståeligt nok har gjort sig i sit imponerende forsøg på at tage livtag med en genstridig tekst. Det gør sine steder bogen mere forvirrende, end godt er. Kants kritik af den rene fornuft er i sin fremstilling for ufokuseret og mangler en kalkuleret didaktisk progression til at kunne udgøre en selvstændig monografi om Kants hovedværk.

Det er lidt lige som i H.C. Andersens Fyrtøjet: Hvis man slår kryds på alle porte, er det ikke til at vide, hvor man skal finde soldaten. Skal man række læseren hånden, må man præstere det svære kunststykke at forenkle uden at forsimple, og så efterfølgende præstere de nødvendige differentieringer, relativeringer og nuanceringer. Man savner ganske enkelt et gelænder at støtte sig til.

Dertil kommer, at fremstillingen sine steder rummer en terminologisk svimmelhed, der resulterer i tvivlsomme og temmelig problematiske påstande. Værst er det i bogens to første hovedafsnit. Her kan kendere af Kant studse over bestemmelserne af 'ren', 'fornuft', og indkredsningen af selve begrebet 'transcendentalfilosofi'. Det er f.eks. temmelig diskutabelt at påstå, at Kants etik eller æstetik ikke rummer nogen 'transcendentalfilosofisk problemstilling.

Rejsekammerat

Når det er sagt, må jeg dog tilføje, at Claus Bratt Østergaards bog alligevel rummer kvaliteter. Den kan med fordel bruges af dem, der ikke er forudsætningsløse, men allerede har Kant-bacillen i kroppen - dem, der med filosofisk dødsforagt er gået ombord i Kants egen tekst. De kommer nemlig i vid udstrækning til at dele skæbne med oversætteren selv. Claus Bratt Østergaards fremstilling har nemlig én stor dyd: den er diskuterende. Og for den, der er indstillet på filosofiske strabadser, er bogen en kærkommen rejsekammerat - også hvor den indbyder til kritik.

Apropos kritik. Kritik er - ikke mindst takket være Kant - blevet et nøglebegreb i moderniteten. Og lige som man skal forholde sig kritisk undersøgende til den rene fornuft, skal man som læser naturligvis også forholde sig kritisk undersøgende til en bog, der kritisk vil undersøge Kants kritik af den rene fornuft. Kant skal selvfølgelig mødes med kant. Hvad ellers?

Jørgen Carlsen er mag. art. i idéhistorie og forstander for Testrup Højskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her