Læsetid: 1 min.

Stortalent i slatten film

Som stor fan af skuespilleren David Strathairn vælger denne signatur at tro, at forklaringen på hans medvirken i en film som ’The Uninvited’ skal findes i finanskrisen
Som stor fan af skuespilleren David Strathairn vælger denne signatur at tro, at forklaringen på hans medvirken i en film som ’The Uninvited’ skal findes i finanskrisen
22. maj 2009

Som stor fan af skuespilleren David Strathairn vælger denne signatur at tro, at forklaringen på hans medvirken i en film som The Uninvited skal findes i finanskrisen. Den amerikanske remake af den sydkoreanske gyser A Tale of Two Sisters er nemlig endt som et moderat forvrøvlet moderne eventyr med en del klodsede replikker og bevidstløs genbrug af genrekonventioner.

Straithairn spiller en forfatter, som har to døtre, hvoraf den yngste (unægteligt fotogene Emily Browning) lige er vendt hjem fra sindssygehospitalet. Brandulykken, der krævede hendes syge mors liv, tog hårdt på hende, og situationen bliver ikke bedre af, at far nu deler seng og morgenavis med morens tidligere sygeplejerske (Elisabeth Banks).

Men var det nu også en brandulykke? Og kan det tænkes, at stedmor har møgbeskidt mel i posen? Osv., osv.

The Uninvited har dog en stærk primær location i et knockout af et landsted i New England, og det lykkes da også instruktørbrødrene Guard at fremtrylle imponerende visuelle indslag nu og da. Men det ændrer ikke ved, at det hele virker udvendigt og upersonligt.

The Uninvited. Instruktion: Charles Guard og Thomas Guard. Manuskript: Craig Rosenberg, Doug Miro og Carlo Bernard. Amerikansk og canadisk (Palads og CinemaxX i København samt BioCity i Århus, Ålborg og Odense).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu