Læsetid: 2 min.

Velment, men alt for konstrueret

Lukas Moodyssons nye film, dramaet 'Mammut', er en velment og opbyggelig, men også irriterende firkantet og konstrueret fortælling om forholdet mellem rig og fattig
Moodysson fortæller velment, men for firkantet om velfærdsmennesker med dårlig samvittighed over den vestlige verdens udnyttelse af Den Tredje Verden.

Moodysson fortæller velment, men for firkantet om velfærdsmennesker med dårlig samvittighed over den vestlige verdens udnyttelse af Den Tredje Verden.

P.A. Jörgensen

7. maj 2009

En kuglepen med indlagt mammut-stødtand til 3.000 dollars er et af de håndgribelige symboler på den vestlige verdens overforbrug og den dårlige samvittighed, der giver hovedpersonerne ondt i sjælen i Lukas Moodyssons nye film, Mammut.

Det er en film båret af et stort politisk og menneskeligt engagement - ligesom den svenske instruktørs tidligere film, ikke mindst Lilja 4-ever, der handlede om prostitution i Østeuropa. Men hvor Moodysson i Lilja 4-ever formåede også at engagere sit publikum med en uafrystelig stærk og troværdig historie, er han denne gang så firkantet og politisk korrekt, at man ikke aldrig for alvor overgiver sig til historien og dens personer.

Opbyggelig fortælling

Michelle Williams og Gael García Bernal spiller et privilegeret og tilsyneladende lykkeligt new yorker-ægtepar, Ellen og Leo, der bor sammen med deres lille datter, Jackie (Sophie Nyweide), og filippinske barnepige, Gloria (Marife Necesito), i en stor, flot lejlighed på Manhattan.

Idyllen krakelerer dog, da Leo tager til Thailand på forretningsrejse og pludselig får lyst til at stikke af fra det hele, mens Ellen, der er travl børnekirurg, må overlade Jackie i Glorias varetægt, hvorfor pigen siden viser sig at være mere interesseret i at lære filippinsk end at være sammen med sin mor.

En tredje handlingstråd følger Glorias to, små drenge, Salvador (Jan Nicado) og Manuel (Martin Delos Santos), der bor hos deres mormor i Filippinerne, mens mor sparer penge sammen til større hus og bedre liv for dem alle.

Og således er skytset kørt i stilling til en opbyggelig og Babel-agtig fortælling om, hvordan den vestlige verden udnytter Den Tredje Verden, og hvordan vi vesterlændinge ikke formår at gøre noget ved det, selv om vi plages af dårlig samvittighed - og at når vi gør noget, er det kun for at købe en slags aflad.

Bryder sammen

Leo får ondt af - og forelsker sig måske en smule i - en ung, smuk thailandsk luder, som han forsøger at redde fra et liv på gaden. Ellen bryder sammen, da hun på hospitalet ikke kan redde en sort dreng, der er blevet stukket ned af sin mor.

Prikken over i'et er, da vi ser, at der står 'Made in The Philippines' på den basketball, som Gloria køber til sine drenge i New York.

Historie før budskab

Det er velment, men alt for tydeligt konstrueret, og det, der burde gøre ondt, irriterer, fordi det er så overtydeligt og utroværdigt iscenesat. Og så hjælper det ikke spor, at filmens danske fotograf, Marcel Zyskind, med den sanselige billedside har laveret et passende akkompagnement til historien, eller at skuespillerne yder glimrende, om end lidt distancerede præstationer.

Det er rart at se, at Lukas Moodysson med denne narrativt ligefremme film har formået at kravle op af det dybe hul, han gravede til sig selv med de desperate og anstrengende Et hul i mit hjerte og Container. Men man kunne godt ønske sig, at han som i gennembrudsfilmene Fucking Åmål og Tilsammen forsøgte at fortælle en god historie, gerne med et budskab, i stedet for at lade budskabet komme først og bygge historien op omkring det.

Mammut. Instruktion og manuskript: Lukas Moodysson. Svensk-dansk (Dagmar og Grand i København, Café Biografen i Odense og Øst for Paradis i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu