Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Familien (1987)

Italienske Ettore Scola har sans for radikale fortællegreb. I En ganske særlig dag holdt han handlingen på en enkelt dag
Kultur
12. juni 2009

Italienske Ettore Scola har sans for radikale fortællegreb. I En ganske særlig dag holdt han handlingen på en enkelt dag. I Familien strækker fortællingen ud over 80 år, men forbliver inde i en romersk borgerfamilies lejlighed. Centrumsskikkelsen er Vittorio Gassmans familiefar, en noget selvcentreret, fortænkt intellektuel, som ikke har livsmod nok til at følge sin store kærlighed Fanny Ardents omkringfarende koncertpianistinde. I stedet gifter sig med hendes søster (Stefania Sandrelli). Men det er trods alt familie-identiteten, der holder ham oppe i livmoderlejligheden, som Scola mest filmer i dæmpede, mørke kulører. Gassmans både vittige og smertefulde portræt af den på én gang stærke og svage mand er hele filmen værd, og omkring ham dynger Scola familieportrætterne op, snart nostalgisk tonede, snart skarpe, snart humoristisk henkastede. Den nuancerede helhed handler om fravalg og resignation, men uden sentimentalitet. Gassman og Sandrelli har så varme, intime scener sammen, at man sagtens kan argumentere for, at Gassman valgte rigtigt, da han gav afkald på det uvejrsfyldte liv, der af og til buldrer uden for lejligheden.

Familien. Instruktion: Ettore Scola. Manuskript: Ruggero Maccari, Furio Scarpelli og Ettore Scola. DVD udsendt af Another World Entertainment og på tilbud i TP Music-kæden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her