Læsetid: 3 min.

Kunsten at blive et bedre menneske

Anders Matthesens instruktørdebut, ’Sorte kugler’, hvori han også spiller hovedrollen, er en morsom komedie med noget på hjerte
Fornem debut. ’Sorte kugler’ understreger for alvor, at Anders Matthesen kan skabe og spille skarpt tegnede karakterer og skrive mundrette replikker, som også virker på film.

Fornem debut. ’Sorte kugler’ understreger for alvor, at Anders Matthesen kan skabe og spille skarpt tegnede karakterer og skrive mundrette replikker, som også virker på film.

Thomas Marrot

12. juni 2009

Jeg morede mig vældigt over Anders Matthesens Sorte kugler, som den produktive og populære komiker både har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i. Ikke mindst i begyndelsen af filmen får Matthesen demonstreret sin sans for ord og for at spidde en situation og en person med nogle skarpe og velvalgte af slagsen.

Matthesen spiller ejendomsmægleren Alex Klein - det er både hans menneskelige egenskaber, hans højde og hans tissemand, navnet hentyder til - som arbejder for den dumsmarte Marc (Thomas Hartmann) og ikke kan formå at sælge noget som helst, slet ikke den millionvilla, Alex personligt har mistet en masse penge på på grund af boligkrisen.

Alex er et meget lidt overskudsagtigt, selvmedlidende menneske, for hvem glasset altid er halvt tomt, aldrig halvt fuldt. Han har kun irettesættelser, sarkastiske bemærkninger og pludselige vredesudbud til overs for sine omgivelser, inklusive den forbløffende tålmodige kæreste Dorthe (Iben Dorner), der er politibetjent, og datteren Celeste (Malou Batz Malmgreen). Og han har sjældent øje for andre end sig selv og lider tilmed af et gigantisk mindreværdskompleks, fordi han ikke kom ind på politiskolen - han var for lav - og Dorthe gjorde.

Troværdig realisme

En dag kører stressede Alex galt og ender i en moderne gameshowudgave af Skærsilden, hvor han nu skal deltage med sit liv som indsats - i filmens virkelighed ligger Alex på operationsbordet. Til at begynde med går det ikke så godt i quizzen, hvor den hvidklædte Lurifax (Søren Rislund) sætter Alex på flere prøver udi hans eget liv. Og han demonstrerer til overflod sin selviskhed og manglende medmenneskelighed, hvorfor han får flere af dødens - og titlens - sorte kugler end de hvide kugler, der er hans vej tilbage til livet.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om Alex har viljen til at blive et bedre menneske. Et spørgsmål, buddhisten og humanisten Anders Matthesen før har stillet i sine veldrejede stand up-shows, hvor han om noget er god til at agere vred på verden. I et af showene er første halvdel f.eks. hvid og positiv, mens anden halvdel er sort og negativ, og dette dualistiske syn på verden løber også som en rød tråd gennem Sorte kugler.

Matthesens budskab - vær positiv og vær opmærksom på andre - bringes helt frem i forreste række, hvilket kunne være blevet et problem, men faktisk ikke er det. For selv om Alex på mange måder er en kliché, spiller Matthesen ham sjovt og med en vis psykologisk troværdighed - at han kan spille, viste han blandt andet med hovedrollen i Kenneth Kainz- skammeligt oversete Rene hjerter - mens især den glimrende Iben Dorner i rollen som Dorthe sørger for at forankre Alex i en verden af realisme.

Fornem spillefilmdebut

Søren Malling, Thomas Hartman, Søren Rislund og Linda P., der spiller Alex- søster - som han ynder at korrekse, når hun formulerer sig forkert - har alle meget mindre at arbejde med, men gør det fint i roller, der skal tjene bestemte formål og udstille forskellige sider af den lidet sympatiske Alex. Gameshow-delen af Sorte kugler fylder langt den største del af filmen, og selv om det er selvfølgelig er vigtigt for Alex- udvikling og godt fundet på - med lån fra både Dickens, Lubitsch og anden litteratur og film, hvor et menneske får en ekstra chance - trækker det tempoet ud af filmen, efterhånden som alvoren går op for Alex.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men fordi filmen begynder så rask og morsomt og siden slutter så brat, er det noget, man lægger mærke til. Rendyrket alvor og store følelser er i øvrigt også noget af det, Matthesen som instruktør og manuskriptforfatter har sværest ved at håndtere, uden at det bliver for firkantet og klodset - iblander han humor, går det straks meget bedre.

De dramaturgiske ujævnheder skygger dog ikke for, at Sorte kugler er en fornem spillefilmdebut for Anders Matthesen, som - sammen med tidligere værker som radioserien Terkel i knibe og julekalenderen Jul på Vesterbro - understreger, at han forstår at skabe og spille skarpt tegnede karakterer og skrive mundrette replikker, som ikke kun virker på scenen, men også på film, og at han har noget på hjerte.

cmc information.dk

Sorte kugler. Instruktion og manuskript: Anders Matthesen. Dansk (Vildt mange biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu