Læsetid: 1 min.

Last Exit to Brooklyn (1989)

Geografisk er Brooklyn nabo til det fashionable Manhattan, mentalt og kulturelt er der en verden til forskel
5. juni 2009

Geografisk er Brooklyn nabo til det fashionable Manhattan, mentalt og kulturelt er der en verden til forskel. I hvert fald når det gælder det rå havnekvarter, Hubert Selby Jr. ud fra personligt kendskab beskrev i sin debutroman, Last Exit to Brooklyn. Da bogen udkom i 1964, chokerede den dele af USA og begejstrede andre, som nu Allen Ginsberg, der forudså, at den ville »eksplodere over Amerika som en rusten bombe fra helvede.« 25 år senere forvandlede tyskeren Uli Edel den til en fremragende film centreret om to blændende præstationer. Stephen Lang sitrer af intensitet som den uansvarlige skabsbøsse Harry, der leder en strejke på den lokale fabrik, og Jennifer Jason Leigh er frygtløs i rollen som den tøjtede overlever Tralala, der i ledtog med en flok evolutionsmæssigt udfordrede bøller ruller sømænd og soldater, der er på vej i krig i Korea (handlingen udspiller sig i 1952). Midt i trøstesløsheden rummer filmen medmenneskelighed en masse, ikke mindst til slut, hvor Tralalas selvdestruktive trip fører til en teenagedrengs radikale uskyldstab. Desuden spreder det lys i mørket, at Edel har øje og øre for komikken i datidens proletarmiljø. JVK

Last Exit to Brooklyn. Instruktion: Uli Edel. Manuskript: Desmond Nakano (efter Hubert Selby Jr.-s roman). Kan fås på dansk dvd fra Panvision

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu