Læsetid: 4 min.

En Nefalygte for enden af tunnelen

Nephews nyeste udspil er business as usual, konstaterer vor mand på Uriasposten - dvs. effektiv og rytmisk fortættet poprock, nu med vrede tekster på en blanding af dansk og engelsk, der nok skal sætte gang i syng-med-musklen på sommerens festivaler
Nephew er noget mere vrede nu end på nogen af deres tidligere udgivelser.

Nephew er noget mere vrede nu end på nogen af deres tidligere udgivelser.

Carsten Seidel

5. juni 2009

Blandt den konstellation af køllesvingende kildekritikere, kunstfjendske kuratorer, kugleskøre kirketjenere, koldblodige kussetyve, kortbærende koldkrigsveteraner, kolibakteriebefængte kastrater, kåde kvindebedårere, kaglende kommandørkaptajner, kondifikserede koncertpianister, knibske kvindesagsforkæmpere, konfuse kvartalsdrankere, kæphøje krimiforfattere og kvæstede kykloper, som tilsammen udgør den såkaldt kreative klasse - noget skal barnet jo hedde - er den danske kvartet Nephew en yndet prygelknabe.

Det kan jeg sige med sikkerhed, thi det er min skæbne i høj grad at såvel omgås som sikkert også tilhøre benævnte mutation, hvor alle uafbrudt nærlæser Politikens I Byen, hører den seneste undergrunds-electroclash, er moderat venstreorienterede pladderhumanister uden realitetssans, men med en uendelig forkærlighed for minoriteter, økomærket kost, Indien, wellness og truede dyrearter, mens vi går rundt med en evig mavepine over Christianias skæbne, ozonlag, den borgerlige regerings seneste manøvrer og sekundær posttraumatisk stress, som den kommer til udtryk hos børn af indvandrere.

Det er ikke let, ka' De tro.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Ejsing

Det kan ærge mig, at anmelderen bruger så meget tekst på malerisk og selviscenesættende sprogbrug, i forhold til hvor mange linjer der skrives om indholdet af Nephews plade. Det burde være dét, der fik den primære opmærksomhed, og ikke Klaus Lynggaards personlige forhold til begrebet den kreative klasse. Kom til sagen; det andet er mindre vedkommende.

Tænk sig Anders, jeg havde præcis samme tanke da jeg læste "anmeldelsen" Manden skulle jo havde været filosof og ikke pladeanmelder.

Så hvor fanden er anmeldsen af pladen, - kommer den mon i næste uge ?