Læsetid: 3 min.

En psykoanalytikers beskidte vasketøj

De kulørte optrin og farverige figurer truer med et stjæle opmærksomheden i Hanif Kureishis ellers fine roman om den svære kærlighed
Hanif Kureishi er tilbage, hvor han startede, i Londons forstæder blandt pakistanere.

Hanif Kureishi er tilbage, hvor han startede, i Londons forstæder blandt pakistanere.

Julian Martin

24. juni 2009

Med Noget jeg må fortælle dig er Hanif Kureishi tilbage, hvor han startede. I en af romanens mange livlige scener er hovedpersonen endt til et cocktailparty i Soho, hvor han bliver introduceret for »Omar Ali, den kendte ejer af møntvaskerier og kemiske renserier som havde solgt sin blomstrende forretning midt i 90erne for at gå ind i mediebranchen«.

Kureishis læsere vil genkende Ali fra forfatterens manuskript Mit smukke vaskeri (1985), som Stephen Frears fik en besnærende film ud af, der gav Daniel Day-Lewis et gennembrud som nynazisten, der forelsker sig i Gordon Wanackes Ali.

De mentale og geografiske kulisser, hvor Noget jeg må fortælle dig udspiller sig, har vi også stiftet bekendtskab med før, blandt andet i Kureishis første og bedste roman, En forstadsbuddha (1990), der handler om en ung mand af pakistansk herkomst på jagt efter sin identitet i 70ernes London.

Han kunne snildt være en 30 år yngre version af Jamal, fortælleren i Noget jeg må fortælle dig og en fraskilt succesrig freudiansk psykoanalytiker, der som titlen antyder selv gemmer på en hemmelig. Den har han om ikke fortrængt, så i hvert fald lært at leve med, indtil han møder den populære musiker Mustaq, der viser sig at være Jamals ungdomskærestes lillebror.

Derved antændes håbet om at gense hende, akkurat som tiden springer mellem i dag og 70erne i en forstad til London, hvor Jamal og hans kæreste ikke kunne få nok af hinanden og troede, at de skulle være sammen for evigt.

Da hendes rige far blev myrdet fik forholdet en brat slutning. Det er der en ganske naturlig årsag til, skal det vise sig, da Jamal beslutter sig for måske at fortælle sin hemmelighed.

Mere bør vist ikke røbes her, og det er der heller ingen grund til, for det hele er ganske banalt, og paradoksalt nok slet ikke, hvad der får romanens spændingskurve til at stige.

Bedste siden debuten

Udover en mesterlig skildring af Jamal og hans storesøsters besøg som unge til deres fars Pakistan en historie på små 20 sider, der brænder efter at blive brugt til mere en dag er Noget jeg må fortælle dig værd at læse for sine beskrivelser af Jamals dagligdag; de levende og intelligente betragtninger, han gør sig om sit liv, mens han spiller bold med sin søn i parken eller forsøger at få afklaret forholdene til sin ekskone og sin ekskæreste. Den del af romanen synes i øvrigt heftigt inspireret af Kureishis eget liv, som man kan læse om i hans stærkeste titel, erindringerne My Ear at His Heart (2004), der pudsigt nok aldrig er kommet på dansk.

Nuvel, Noget jeg må fortælle dig er Kureishis bedste roman siden debuten dog uden at være helt på samme høje niveau. Flere af figurerne er på én gang overtegnede til det påtrængende og sært hule. Specielt bemærkelsesværdig i så henseende er sidehistorien om Jamals overvægtige, kriminelle og piercede storesøster, der begynder at danne par med hans sexfikserede og uligevægtige ven.

Dem kunne vi godt have undværet sammen med en kulørt afpresser fra fortiden og en masse udpenslede sexscener men tossede familiemedlemmer, traumer og analsex hører formodentlig med i en roman om en moderne psykoanalytikers hverdag. Der er derfor slet ingen grund til at beklage, at vi stadig får Hanif Kureihsi på dansk. Denne gang i Mich Vraas sikre oversættelse.

Hanif Kureishi: Noget jeg må fortælle dig. Oversat af Mich Vraa. 408 sider. 329 kr. Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu