Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Selvopofrelse og symbolsk vanvid

-Svalerne i Kabul- slår sig op på at være en hyldest til kvinderne, men det er den ikke. Yasmina Khadras roman hylder snarere martyriet og tegner et grumt portræt af mennesket under Taleban
Yasmina Khadra bruger  svalerne som billede på de muslimske kvinder, der svæver anonymt og afseksualiserede rundt i det forfaldne Kabul.

Yasmina Khadra bruger svalerne som billede på de muslimske kvinder, der svæver anonymt og afseksualiserede rundt i det forfaldne Kabul.

Ahmad Masood

Kultur
17. juni 2009

»Atiq har i mange år ikke set andre kvindeansigter end sin hustrus. Han har endda lært at leve uden. Ud over Mussarat er der for ham kun de spøgelser uden stemmer eller tiltrækning, som går over gaden, uden at man overhovedet tænker over det; sværme af svaler i forfald«. Deraf titlen på Yasmina Khadras (pseudonym for Mohammed Moulessehoul) korte roman Svalerne i Kabul .

Når Khadra bruger svalerne som billede på de muslimske kvinder, der svæver anonymt og afseksualiserede rundt i Kabuls forfaldne gader, har det ikke mindst noget at gøre med deres klædedragt: Den altdækkende chador, som Sharialoven tvinger dem til at bære. Denne chador, en burka-lignende sag, får kvinderne til at ligne svaler. Og det er dem, som genstand for det maskuline blik, der - paradoksalt nok og på trods af det feminine forfatterpseudonym - er bogens genstand. >

Vi befinder os i det krigshærgede Afghanistan, hvor talebanerne dikterer Sharialovens kæft, trit og retning, og hvor offentlig lynchning er en del af dagligdagen. Historien, som kan synes lidt træg i optrækket, fordi de første kapitler er mættede med forfalds- gennem landskabsmetaforik, både begynder og ender med en lynchning.

Lidt fortegnede

Fra en alvidende fortælle- position følger vi en række personer, primært den fundamentalistiske fangevogter Atiq og hans døende kone Mussarat, men også, som en slags yngre og mere moderne modpar, den arbejdsløse Mohsen og hans kone Zunaira, der begge er veluddannede, og hun er forbandet bitter over at bære den kvindeundertrykkende chador.

Khadras karakterer virker uvilkårligt lidt fortegnede. Særligt Mussarats og Zunairas indre psykologi får man meget lidt indblik i, og derfor kan det være svært at forstå deres bevæggrunde. Med lidt god vilje kan lukkethed læses som en pointe i sig selv, som en art hemmelighedstilstand, men problemet er, at kvindernes psykologi bliver afgørende for handlingsforløbet. Zunaira lader sin vrede over chadoren gå ud over ægtemanden, fuldstændig irrationelt, og kommer til at slå ham ihjel. Da hun bliver fængslet og dødsdømt, forelsker fangevogteren Atiq sig pladask: »dér, lige midt i buret, det eventyrlige syn! - Fangen har taget sin chador af«.

Atiq har ellers, op til dette punkt, været indbegrebet af traurighed, tynget af sin kones sygdom og af begyndende samvittighedskvaler, men synet af Zunaira virker på ham som en genfødsel. Og hans forstående kone bliver på ingen måde jaloux: »Lyset breder sig inden i dig«, konstaterer hun frydefuldt. Faktisk går Mussarat så vidt i sin trang til at tjene ægtemanden, at hun tager dødsdommen på sig og bytter plads med Zunaira i cellen. End ikke på skafottet har Mussarat tanke for andre end den rygvendte ægtemand: »I det øjeblik hun mærker geværløbet strejfe hendes baghoved, beder hun Himlen om, at fangevogteren ikke vil vende sig om«.

Falsk varebetegnelse

Mussarats er et martyrium, som slår Braveheart med flere hårlængder, og der er altså tale om falsk varebetegnelse, når man på bagsiden af bogen kan læse:

»Det er en usentimental hyldest til de mange kvinder, der lever i skyggen af krig og vold«.

Nej, det er hverken usentimentalt eller ubetinget hyldende.

Atiqs dystre udviklings- historie står tilbage som romanens hovedærinde, da vanviddet til sidst tager til, og fangevogteren ser svaler overalt. Men desværre sætter Khadras manglende motivforskning, historiens manglende psykologiske pondus, det mest markante aftryk. Man tror ikke på karaktererne, og derfor tror man heller ikke på det symbolske vanvid. >

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her