Læsetid: 4 min.

Bar Britney og bar røv at trutte i

Britney Spears kom til byen med sit cirkus, boostede sit ego og mimede til musikken. Det ville være rart at skamrose gøgleriet, men det er simpelthen ikke muligt. Formentlig den pivringeste koncert i Parkens ellers lange synderegister, inklusive det internationale Melodi Grand Prix i 2001
Britney Spears ville have de danske pressefotografer til at underskrive en fotokontrakt og dermed give hende lov til at bestemme, hvilke billeder der måtte bruges, ligesom hun ville have rettighederne til deres billeder. Det krav faldt ikke i god jord hos fotograferne, der boykottede koncerten. Billedet her er fra en Britney Spears' koncert i Paris først på måneden.

Britney Spears ville have de danske pressefotografer til at underskrive en fotokontrakt og dermed give hende lov til at bestemme, hvilke billeder der måtte bruges, ligesom hun ville have rettighederne til deres billeder. Det krav faldt ikke i god jord hos fotograferne, der boykottede koncerten. Billedet her er fra en Britney Spears' koncert i Paris først på måneden.

13. juli 2009

Nå, jeg skal ærligt erkende, at jeg havde glædet mig til at opleve Britney Spears i levende live. Der var ellers masser af grunde til at kvie sig ved arrangementet lørdag aften i Parken - eksempelvis hendes elendige koncertrygte, at hun ikke har et reelt band med sig på sin pengeskovlende verdensturné og det betænkelige faktum, at turneen hedder The Circus - men ikke desto mindre … Jeg ville gerne skrue tommelfingrene rigtigt på og pege dem opad for et af det vel sagtens mest jagede og sejlivede fænomener i international pop. Hun fortjener noget uforfalsket kærlighed, selv om man omvendt kunne anfægte, at tøsebarnet ligger, som hun selv har redt.

Det kan man så stadig. Oven på koncerten i Parken er der intet at gøre. Zip. Nada. Nothing. 27-årige Britney Jean Spears fra Mississippi har ikke noget tøj på. Hverken bogstaveligt talt eller i overført betydning. Rygterne fra hendes optræden i umulige Valby-Hallen i 2000 og i Forum fire år senere sladrede henholdsvis om en kejtet sceneoptræden og en helt umulig stemmeføring. Begge rygter holdt vand i en sådan grad, at det nærmest fra begyndelsen af forplantede sig i størstedelen af de mere end 30.000 forventningsfulde fans, der havde fundet vej til Østerbro og Danmarks største, men alt andet end bedste koncert-arena.

Bortset fra den kåde og helt igennem ukritiske kødrand på et par tusinde teenagedisciple, der omkransede den cirkelformede scene midt på den overdækkede plæne, satte metaltrætheden sig ualmindeligt hurtigt over affæren. Faktisk ville jeg hellere have været til speedway eller wrestling hånd i hånd med Don Ø, der i øvrigt sad og nikkede ude af takt på øverste række. Så havde man i det mindste oplevet nogle aktører, der gav, hvad de havde, og gerne brækkede en arm undervejs.

Britney Spears prøvede ikke engang. Hun virkede glad, det skal den forfulgte og p.t. leverpostejblonderede paparazziyndling have, men også aldeles ligeglad. Hendes optræden fornemmedes sært historieløs og den synthtyngede pop satte sig aldrig i masserne, som var usædvanligt stillestående. Nærmest måbende. Måske fordi playbacken var så åbenlys, og selvtilstrækkeligheden så total, at kommunikationen med publikum begrænsede sig til følgende temmelig rygradsklingende spørgsmål, der faldt klokken 21.58 - altså 58 minutter efter løjerne sådan helt officielt tog fart:

»What's up? Denmark, how are you feeeeeeling?«

Danmark har kendt bedre dage, Britney. Men du har jo tidligere opfordret dine landsmænd til at følge deres præsident blindt ind i samtlige krigshandlinger, så måske lyttede du ikke sådan for alvor efter et svar. Næppe.

Glimt fra sølet

Britney Spears gjorde først sin entré efter 23 minutters fri gøgl af hendes medrejsende entourage af jonglører, klovne, 12 dansere og en enerverende fyr iklædt shorts, hat og en vist nok yderst populær og > i hvert fald mærkværdig kombination af almindelige sko og rulleskøjter. Han prøvede at gestikulere en stemning i vejret, men folk i den overdækkede Parken var ærligt talt mere interesseret i at få gang i musikken og se giraffen. Selv den iøjnefaldende overrepræsentation af mænd over 40, der lignede Bubber, kunne ikke dy sig og råbte utålmodigt på popprinsessen. De var på tour med B.S. og manglede ligesom noget.

Da hun endelig ankom - hejst ned fra oven i et forgyldt gyngeapparat - skete det med titelsangen fra hendes sjette og seneste studiealbum, Circus. På mindre end et halvt minut lykkedes det hende at strippe hele sit domptørkostume af og lande på scenen i lir og lingeri. Sådan, i adskillige letpåklædte variationer, optrådte Britney Spears herfra og den næste halvanden time. Med undtagelse af en tilnærmelsesvis vellykket afsyngning af balladen 'Everytime' var vokalen fra starten af afløst af indspilninger - taget direkte fra de plader, som har gjort hende til årtiets bedst sælgende kvindelige solist. Og placeret hende - ifølge Forbes Magazine - blandt underholdningsbranchens mest magtfulde med en årlig på 35 millioner dollar.

Oven på koncertåbneren fulgte »Piece of me« fra 2007's stramme og glimrende Blackout, der - mens Britney Spears ragede rundt allerdybest i sølet, mistede forældremyndigheden over sine to sønner, involverede sig med en af sine fotograferende plageånder og naturligvis afsluttede sejrsrunden med at ryge på afvænningsklinik - om noget demonstrerede, hvilken korkprop vi her har med at gøre. Britney Spears er ingen gudsbenådet sanger, intet stilikon, ingen (musikalsk) intelligens, ingen Justin Timberlake på dansegulvet - men til enhver tid i stand til at comebacke. Den viljestyrke er formentlig også forklaringen på, at den tidligere barnestjerne er kommet så langt, som hun er i første omgang. Der er meget, meget langt til forbilledet Madonnas karisma.

Vralteri i manegen

Fra scenekanten er hun mest af alt en simpel og gennemsnitligt køn pige fra en sumpet sydstat, der har fået indfriet sine pigedrømme og stadig lever højt på dem, når de ellers er til at håndtere og forstå for hende selv. Og så har hun altid evnet at have ferme producere omkring sig. Ikke mindst svenske Max Martin, der også skabte drengegrupperne Backstreet Boys og *Nsync, og, på de senere album, The Neptunes og Timbaland-protegeen Danja.

Flere af disse kommercielt skoledannende lyddesigneres numre blev fyret af i løbet af de godt og vel 90 hurlumhejende minutter, mens den forbløffende lidt bevægelige Britney Spears vraltede rundt i manegen, men ellers kunne man undre sig over, hvor halvdelen af Britney Spears ellers respektindgydende hitkatalog blev af i løbet af en koncert, som lukkede med seneste skud på stammen, »Womanizer«, og gennembrudsnummeret »Hit me baby one more time« fra 1998. Dengang solgte Britney Spears sig på et skoleuniformeret lolitalook. Denne gang bestod hun mest af alt af bar hud, der afslørede, at hun mest af alt har en bar røv at trutte i.

Britney Spears, Parken i København, lørdag aften

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sixten Gaarde

Men hvad med H.C. Andersen-showet? Det synes jeg faktisk var dårligere.

Og til Britney var det da i det mindste morsomt (og intellektuelt udfordrende) at dvæle lidt ved alle hendes små fans, hvor nogle var mødt op kun i trusser og med deres forældre i hånden. I det mindste levede hendes show op til sit navn. Det var virkelig et cirkus.

Jean Thierry

Skulle der egentlig ikke indføres en standard for akustik på koncertsteder, så vi kunne slippe for Parken i den sammenhæng?

Selv har jeg været der for første og sidste gang til Depeche Mode, der sådan set gav en fremragende koncert, men hvor lyden var så dårlig, at man næsten måtte gætte sig til det.

Jens Thorning

Bob Dylan spillede i Parken i 1984. Mange var på grund af vejret mødt op i det farverige mest gule danske regntøj, og det eneste jeg treode, jeg hørte under hele koncerten, der også omfattede Joan Beaz og Santana, var, da Dylan efter min mening udtalte: There's a lot o'rubber out there". Alt andet var uidentificerbart højttaler-kaos.

Cecilie Lolk Hjort

Lige en rettelse - 'Everytime' var ikke live, det var studieversionen ligesom de andre sange. Hun havde bare en anden mikrofon og gjorde et ærligt forsøg på at se ud som om hun sang. Det var den eneste skuffelse jeg fik den aften - resten havde jeg researchet mig til at jeg kunne regne med. Undrer mig at mange andre åbenbart ikke har gjort det samme. Set fra det synspunkt er det vel egentlig helt fair, at entertaineren ikke engagerer sig mere end publikum? (ikke ment som en kritik af denne gode anmeldelse, mere af alle whinerne der klager over at have spildt penge)

Vilhelm von Håndbold

"Men du har jo tidligere opfordret dine landsmænd til at følge deres præsident blindt ind i samtlige krigshandlinger, så måske lyttede du ikke sådan for alvor efter et svar."

Er der en lille Seymour Hersh i dig? :o)

Michael Tolstrup

Hvis man tager til koncert med Britney Spears og forventer en stor musikalsk oplevelse skal man da være mere end bare lidt dum.

Jeg har i det hele taget svært ved at forstå hvad voksne mennesker og ikke mindst "mænd på over 40 som ligner Bubber" skal ind at høre børnemusik for medmindre det er for at se en omgang talentløs softporn - for er man til cirkus er Benneweis formentlig et bedre bud trods alt.

Det burde være strafbart at prøve at bilde folk ind, man spiller live, når man mimer til playback.

Det er jo rent bedrageri.