Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Herregårdsballet i balance

Alina Cojocaru og Johan Kobborg charmerede med stjernepiruetter mellem sommerbrise og brosten på Nørre Vosborg
Alina Cojocaru viste sin overdådige smidighed sammen med Johan Kobborg i MacMillans Manon. Her dog ikke på Nørre Vosborg, men i mørket på Covent Garden.

Alina Cojocaru viste sin overdådige smidighed sammen med Johan Kobborg i MacMillans Manon. Her dog ikke på Nørre Vosborg, men i mørket på Covent Garden.

Royal Ballet

Kultur
25. juli 2009

Sommerhimlen over Nørre Vosborg lignede et barokmaleri. Praleskyer gled rundt på alt det blå, mens herregårdens porttårn holdt vejret som kulisse for Royal Ballets dansere. Skønnere fås det næppe.

Lykkeligt nok formåede Johan Kobborg og hans solisttrup at vise balletbravour mellem sommerbrise og brosten uden at reducere kunsten til piruetteknik og russertricks. Som danser har Johan Kobborg stjernens umiskendelige nærvær. Hans blik er på ballerinaen nonstop, og alligevel ser han ud mod alle tilskuerne. Og så kaster han sig ind i dansen - letfodet og præcist fraseret, som om han stadig ikke kan lade være med at lege med trinene, når de mosler mod ham gennem musikken. Han er smækker om hofterne, og han drejer sine verdenspiruetter, så man glemmer at tælle dem. Det kan godt være, at de andre mandsdansere på Nørre Vosborg var 15 år yngre. Men det var Kobborg, der drejede flest og flottest. Sådan er det at være på toppen.

Det var dog i dansen med Alina Cojocaru, at Kobborg var mest interessant. Hans rumænske ballerina er kun 28 år. Alligevel har hendes lille, pigede krop allerede en verdenskarriere bag sig i Royal Ballet, men en diskosprolaps i nakken og en risikabel operation har holdt hende væk fra scenen det sidste år. I maj fik hun så sit comeback i Giselle, hvor hun scorede et bifald på en halv time.

Spagat og roser

På Nørre Vosborg klappede de tusind mennesker måske ikke lige så længe. Men lige så betaget. Ikke mindst hendes Manon var gribende. Hendes mørke øjne var så vidunderligt på vagt over for Kobborgs forelskede tilbeder, men da hun endelig gav sig hen til hans besættelse, lyste hendes smil op, mens hun lod ham hvirvle sig rundt i overdådige spagatløft. Til sidst kylede han hende mod jorden - lige akkurat så veltimet, at han selv kunne nå hen under hende og omfavne hende.

Cojocaru er ekstravagant med sin smidighed. Den er så uanstrengt. Samtidig har hun en overdådig balance. I Rosenadagioen stod hun endeløst på én tå og modtog sine roser. Og i det afsluttende shownummer fra Don Quixote stod hun alene med løftet, bagudbøjet ben og drejede flere gange rundt i den langsomste slowmotion- piruette, så overnaturligt, som var hun manipuleret og på film. Kald lige det herregårdsballet!

Machoens muskelkamp

Men også de andre dansere imponerede. Den elegante, italienske Valentino Zucchetti havde en charme, der nåede helt ud i hans lynhurtige splitspring - ikke mindst i Kobborgs sommerlige guldvest-solo, Salute. Zucchettis modstykke var den ukrainske machodanser Sergei Polunin, der kvasede den tynde, amerikanske Sarah Lambs lange, lige ben i de mest vanvittige knævinkler i Wayne McGregors nyskabte Chroma. Her var romantikken blæst langt væk - og erstattet med en kropskamp mellem kønnene, som svarede til Nørre Vosborgs drastiske 1700-tals historier om den voldelige herremand Leth, der døde, men som gik igen om natten og mishandlede sin hustru. Her altså bare udsat for vor tids fascination af ekstrem smidighed og lodret bensplit - uden strømper, men med direkte udsyn til bar hud og blodårer.

Sergei Polunin gav senere tilskuerne åndenød i Frederick Ashtons solo fra Diana og Acteon med russerspring, mens Sarah Lamb trippede ind som kølig Døende Svane med dødsovergivelse på allersidste tone. Den purunge, brasilianske Leticia Stock viste desuden en indtagende sødme i Bournonvilles Blomsterfesten i Genzano.

Indimellem gav konferencieren Jens-Christian Wandt en veloplagt sommersang - bedst i den poppede ende med Sebastians I Danmark er jeg født til Ole Schous- boes glade klaverakkompagnement. Wandt fik publikum til både at smile og at lytte, og herrekvartetten Holmgang brød ud i barbershop og svenske 'Kom liljor och akvileja', så de danske kornblomster sukkede.

Nørre Vosborg er en superdesignet oase på heden. Et arkitektonisk forkælelsesprojekt fra den egetræs- renovering, der i 2007 førte den forfaldne herregaard op på listen af Danmarks must sees - og som 'et kulturelt samlingspunkt i Vestjylland', som direktør Helle Skaarup formulerer det. Og hvis Kobborgs balletrepertoire imponerede med 1870'er-fod-stræk og 2009-spring, så stammer den gamle hovedbygnings længer altså fra fire århundreder: 1500-tallet, 1600-tallet, 1700-tallet og 1800-tallet. Avlsbygningerne rummer desuden multirum med Danmarks smukkest anbragte lysstofrør og hotel for de designkræsne udenbys. Så hvis en herregårdsæstetik matcher ballettens, så må det være Nørre Vosborgs.

Forhåbentlig kommer Johan Kobborg og Alina Cojocaru igen til Nørre Vosborg, men også til Kgs. Nytorv, så det danske publikum kan se dem i helaftensballetter. Den Kgl. Ballet indleder sin sommerturné på mandag i Roskilde. Tåskoene skal åbenbart luftes nu, ude under sommerhimlen.

AMC@INFORMATION.DK

Johan Kobborg & Venner fra Royal Ballet. Bl.a. Chroma, Salute, Blomsterfesten, Manon, Don Quixote. Konferencier og sanger: Jens-Christian Wandt. Herrekvartetten Holmgang. Pianist: Ole Schousboe. Oplevet torsdag på Nørre Vosborg ved Holstebro. Danser også hos Tage Andersen på Gunillaberg ved Jönköping i Sverige, i dag og i morgen kl. 17. www.kobborg.co.uk www.nrvosborg.dk. www.tage-andersen.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her