Læsetid: 5 min.

Kulturkampen i sommerlandet

Det er dejligt, at nogen har taget kulturkampen med de forbandede stjerneskud ude i ferielandet
Det er dejligt, at nogen har taget kulturkampen med de forbandede stjerneskud ude i ferielandet
17. juli 2009

Sommerferie i Danmark foregår for mit vedkommende ved Jammerbugten eller på Bornholm, hvor jeg af familiepolitiske årsager tilbringer en del tid. Og begge steder har man altid skullet lave mad hjemme. Ved Vesterhavet var det særligt slemt. Hvert år udspørger jeg lokale i Løkken og Blokhus, hvor man kan få noget ordentligt at spise. Og bliver hvert år henvist til et sjælløst turisthul med død friture, træt supermarkedsrugbrød, riflede dåserødbeder og små lurpakker sat ud i solen så tidligt, at alle gæster er garanteret smeltet industrismør.

Hofretten er altid det mareridtsfremkaldende ’stjerneskud’ bestående af dobbeltpaneret og friteret pap og saltlagedryppende grønlandske rejer. Som en sidste hån, der altid skubbes til side, er der placeret et livløst blad dansk krølsalat i rumpetten på de stakkels fiskeimitationer. På Bornholm var det ikke meget bedre, her fik jeg engang på havnen i Svaneke serveret dåsekartofler i juli! I Rønne var det bedste spisested længe den lille grillbar på torvet.

Det danske sommerland, jeg kender til, lider under et frygteligt køkken. Måske er det fordi økonomiferierne bliver holdt herhjemme, eller også er det fordi, det er umuligt, at et godt køkken overlever på fire måneders omsætning. Hvis man skulle gøre Danmark mere værd som turistland, skulle man starte med at lave et fritureforbud langs den jyske vestkyst.
Stor var min begejstring derfor, da min far sidst på sommeren sidste år gav mig et slags ’heureka’-opkald. Han havde fundet et godt sted at spise på Bornholm. Da sommerferien blev omlagt til Bornholm i stedet for Nordjylland, fik vi i al hast reservation på første ferieaften på Kadeau, ikke langt fra Dueoddes klitter på Sydbornholm. Kadeau ligger pittoresk på toppen af forreste klit, praler selv med Danmarks bedste beliggenhed. Det var der nok et badehotel eller to, der ville få ondt i røven over.

’We love it’

Øglerne var kommet i grannycare, vores anden aften uden børn i et år eller to. Min børneramte kone var dullet op og havde fået hæl på. Vi fandt bordet med de sidste solstråler udenfor, forventningsfulde til ferie, fri og lidt mere af hinanden. Stedet i sig selv lover ikke det store gastronomiske skoleridt, det er minimalistisk, lidt improviseret indrettet, med havestole selv indendørs under store panoramavinduer mod Østersøen. Det hele er let, lyst, lidt skrabet og sommerligt. Bagmændene har fået et fint sted op at stå, og køkkenet gør mere ud af det, end man er forvænt med på Bornholm, så jeg for min del bifalder prioriteringen af køkken frem for møblement.

Først hele, rimmede kammuslinger. Kammuslingernes tunge, fiskede sødme, bliver dybere, når de trækker på salt og sukker, og syltede perleløg trak den søde tone længere frem på tungen. Havde jeg ikke fået andet, havde det også været fint. Agurk og agurke­gelé holdt, sammen med peberrodscreme og karse, den friske tone, og lidt tyndtskåret og sprødbagt rugbrød gav lidt knas og lidt ristet fedme. Vi bestilte bobler. Og glædede os til beruselsen, der nærmede sig som

solnedgangen.

Anden forret var tatar, der var kastet op i luften og landet lidt anderledes. Ristet malt gjorde det ud for rugbrød, brunet smør var pulveriseret, så det smagte tørt og nøddet, rødbeder var i hele skiver og uden dikkedarer, tataren var rørt med lidt blomme, skalotter og (naturligvis) med kapers af ramsløg. Det er en af tidens modediller, men afgjort en af de gode. De små erotiske knolde bag ramsløgsblomstens blade saltes og overhældes derefter med eddike. De smager som skarpe og syrlige saltskud og er koncentrerede små bomber af hvidløg og porresmag.

Som Ole Henriksen siger: ’We love it’. En luftig og stivelsesrig kartoffelskum var en anden slags æggeblomme, der gav den fede effekt af blomme, men lettere og med mere smag. Det ville ikke gøre noget, hvis der blev doseret lidt ned på mængden af rødbede, deres chunky sødme skubbede det hele væk fra det salte. Men man kan jo også bare lade halvdelen af dem ligge. Vi drak bourgogne, Mongeard-Mugneret, Savigny les Baune 2005, til 700 kr. Typisk mig at bestille for dyr vin, når man spiser ude en kølig aften. Denne gang tilskriver jeg det begejstring over at få lokket konen væk fra ungerne. Det var nok mere min end vinens skyld, at den forblev lidt lukket.

Ok med ferie i Danmark

Til hovedret: Æbleflæsk, som de kaldte det. Et lille stykke sprødt flæsk og et stykke langtidsbagt svinebryst med perleløg og kompot af brunede, søde løg og kviste af timian. Det hele overhældt med bouillon smagt til med most. Det sidste giver både sky og suppe en frisk og liflig karakter. Svinebrystet var nydeligt bearbejdet, mere posh kan man ikke lege med æbleflæsk. Min kone fik oksefilet, med sky og kartoffelkompot. Hendes filet var perfekt og rød – men kunne nok være en kende mere mør. Mit eget svinebryst havde godt af at bade i bouillonen, ellers ville det være tørt, men det var vist også meningen.

Det, man skal sige, er, at det var vinterlige hovedretter. Kartoffel som mos eller kompot ligger ikke lige til højrepoten i juli, og de sødlige, purerede brunede løg til min kække lille grissebasse var også mere januar end sommerferie. Helt klart bevidste valg, godt lavet, men lidt mærkeligt. Nå ja, man kan drikke bourgogne til alt hele året. Ostene gjorde ikke noget ved mig, næste gang vil jeg have dessert, så får jeg nok mere håndværk fra køkkenet. Det gør jeg om næste gang.

Kadeau leverer sammen med et par andre steder lidt bedre argumenter for ferie på de hjemlige breddegrader. Og for alle os fattig­røve med børn: Kadeau er ikke meget dyrere end det almindelige (bund)niveau. Tre retter er til 395 kr., og det skal det også koste for det arbejde, der ligger i det. Hvis man opfører sig mere begavet og mindre forelsket med vinene, spiser to Bornholms bedste måltid for 1.200-1.300 kroner. Og selv om der er ting, man godt kunne ønske sig anderledes, så er det først og fremmest dejligt, at der er nogen, der har taget kulturkampen med de forbandede stjerneskud ude i ferielandet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Bartroff

Familien har nu brugt flere timer (det er jo heller ikke solskin) på at diskutere om dåsekatoflerne på havnen i Svanneke blev serveret hos Fiskelkældren, hos Svanen eller hos Siemsens Gård - så please løft sløret. Vvores umiddlbare gæt er Fiskekælderen (hovedingrediensen er nu genenmgående ok håndteret i lyset af at gæsterne om man så sige bliver serveret på et sølvfad i kraft af sejlerne)

vh

allan