Læsetid: 3 min.

Selv for dem, der mest er til Stieg Larsson

Ny krimisatsning fra forlaget Tiderne Skifter lover godt, især hvis man er lidt træt af nordisk tjubang-krimi
9. juli 2009

Danmarks hyggeligste forlægger, Claus Clausen fra Tiderne Skifter, har denne gang nok skruet en anelse for meget op for retorikken, når han i følgebrevet til sin krimiudgivelse 'Døden i Breslau' skriver:

»Med introduktionen af den polske krimiforfatter Marek Krajewski indledes den største krimisatsning i Danmark siden Stieg Larsson. I alt fire romaner er nu under udgivelse på dansk«

Det er da bestemt en glimrende krimi, men at den skulle kunne nå det samme antal læsere herhjemme som salig Larsson er helt urealistisk.

Krajewskis bog har absolut intet med en nordisk tjubang-krimi at gøre og er hverken befolket af stærke superkvinder eller sexede mandfolk - tværtimod - og den vil slet ikke kunne tilfredsstille en ellers umættelig hob danske læsere, der er vant til nordiske nutidskrimier. I virkeligheden er Larsson og Krajewski nok nogenlunde så langt fra hinanden i plot, skrivestil og persongalleri, som man kan komme.

Marek Krajewski er polak og lektor i latin ved Wroclaw Universitet og har henlagt sine detektivromaner til 1930'ernes Breslau, der dengang lå i Tyskland og var fuld af nazister, men som nu hører til Polen under navnet Wroclaw.

Ritualmord i Wroclaw

Den drukfældige inspektør Eberhard Mock bliver sat til at opklare sagen om en ung, rig kvinde og hendes guvernante, der er fundet myrdet i en togkupé. Det bizarre ved mordene er, at der findes levende skorpioner i deres smadrede kroppe, og på væggen over ligene står der et mystisk budskab, så det kunne tyde på en eller anden form for ritualmord.

Mock er noget af et bekendtskab, hvis eskapader blot er småting i forhold til al den vold og hor, der ellers på stærkt underholdende vis forekommer hele vejen gennem bogen. Mock er godt gift, men hans fredage er helliget de prostituerede - på en helt særlig småpervers facon. Nedenstående kan give en lille forsmag på personernes udsvævende liv og tonen i øvrigt i bogen:

»Han kom som regel hver fredag lidt før midnat, gik ind ad sidedøren og uden at overvære den kunstneriske optræden, begav han sig til sit foretrukne værelse, hvor to haremsslavinder ventede på ham.

De klædte ham i en silkeslåbrok og fodrede ham med kaviar og rhinskvin. Mock sad ubevægelig og lod kun sine hænder lege hen over slavindernes alabasterhud. Efter måltidet satte han sig med en af pigerne til skakbrættet. Den anden krøb ind under bordet og foretog sig noget som har været kendt fra førhistorisk tid. Hende der spillede med Mock, var instrueret om, at der til hvert specielt vellykket træk hørte en særlig erotisk stilling.

Simpelthen sjovt

Når Mock således havde taget en bonde eller en af de andre brikker, rejste han sig og landede så med sin partner på sofaen, hvor de næste par minutter blev brugt på at realisere stillingerne. I overensstemmelse med de regler Mock havde opstillet for sig selv, måtte han ikke tilfredsstille sit begær, hvis en af hans modspillere satte ham skakmat.«

Mock og hans påtvungne assistent, Herbert Anwaldt, ikke bare horer, drikker, snyder og bedrager, de går også grundigt til mordefterforskningen, der leder ned i underverdenen, men også til jøder, frimurere, korrupte ministre og grum tortur - og ender i Mesopotamien.

Alt i alt er det ganske underholdende og finurligt og giver et selvsagt noget råddent billede af politiet i Tyskland år 1933.

Men man skal næppe læse den, fordi den giver et retvisende billede af virkeligheden - hellere fordi det simpelthen er sjovt at læse noget komplet anderledes end de krimier, der ligger på bestsellerlisten.

Også selvom man til daglig mest er til Stieg Larsson og ligesindede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu