Læsetid: 6 min.

Rio på vrangen

Turister til Brasilien er begyndt at forlade karnevallet og de berømte strande for at tage på udflugt til Rios slumbyer, de såkaldte favelas. Information er taget med
Strømfangst. Med sine godt 170.000 indbyggere er Rocinha Brasiliens største favela. En del af beboerne i det fattige kvarter henter gratis strøm ved at hægte sig på hovedgadens ledninger.

Strømfangst. Med sine godt 170.000 indbyggere er Rocinha Brasiliens største favela. En del af beboerne i det fattige kvarter henter gratis strøm ved at hægte sig på hovedgadens ledninger.

Vanderlei Almeida

31. juli 2009

Det er som at træde ind i en anden verden. Favelaerne, Rios slum, der er flettet ind mellem de rige og turistvenlige kvarterer som Copacobana og Ipanema. Beskidte gader, smalle og stejle stræder, overalt i Rio de Janeiro er favelaerne presset op mod bjergskråningerne, så husene ligger som legoklodser oven på hinanden for at kunne rumme den stadigt voksende befolkning.

Det er ikke længere kun sambarytmer og eksotiske strande i Rio, der trækker turister til. Især de seneste fem år har Rios turister valgt at kombinere deres badeferie med at opleve favelaerne og de store sociale forskelle, der findes i storbyen.

Jeg er taget til Rio for at opleve disse favelaer på en sikker og tryg måde. To forskellige turistselskaber tager mig med. Den ene i minibus, den anden til fods.

Første tur er den mere komfortable af slagsen. Vi er en gruppe på seks, der med Favela Tour oplever to favelaer, Rocinha og Vila Canoas, lokaliseret i São Conrado, ti minutter fra Ipanema. Vi skal køre rundt i en minibus med få stop undervejs. Med os er vores guide, Martha.

Vi er blevet samlet op ved hotellerne langs Copacobana og Ipanema strand, og ganske kort tid efter vi har forladt udsigten til turister, der steger i solen, drejer vi ind på en af Rocinhas otte hovedgader. Rocinha er Brasiliens største favela med omkring 170.000 indbyggere, og vi omringes af et virvar af liv, så snart vi træder ud af minibussen.

Biler dytter og suser op og ned af de snoede gader. Børn og ældre går forbi os, men forsvinder hurtigt ind ad de skulderbrede gader, der er som labyrinter, man nemt kan fare vild i. Der er beskidt på gaden, en kvinde forsøger at feje fortovet ude foran sin musikforretning. Små lokale forretninger og barer ligger langs den trafikerede gade, og gadesælgere har fundet deres hjemmebrændte cd'er og dvd'er frem.

Vi må kun tage billeder specifikke steder på turen, ellers kan vi risikere at tage billeder af favelaens narkohandlere, som så vil konfiskere gruppens kameraer, forklarer Martha.

To pct. narkohandlere

Marcelo Armstrong var den første, der i 1992, med Favela Tour, arrangerede favelature for turister.

»En favelatur kan ændre den generelle holdning til, at favelaer er 'no-go areas' domineret af kriminelle. Min hensigt er at give turister et andet perspektiv på Rio, og et besøg i en favela kan give en forståelse for byens kontraster og paradokser. Favelaerne er ligeså meget en del af Rio som alt andet,« siger Marcelo Armstrong.

Det er overvejende hotelgæster, der tager med Favela Tour, og gennemsnitsalderen er 30 år.

Favelaerne er hverdag for en stor del af Rios indbyggere. Omkring 20-25 procent af Rios seks millioner indbyggere bor i en favela. I dag styres de fleste af narkohandlere, trafficantes de drogas, der sætter reglerne. De tillader ikke kriminalitet blandt indbyggerne inden for favelaerne, da de har nok problemer og opgør med politiet.

»Men narkohandlerne udgør kun to procent af indbyggerne i favelaerne,« siger Martha, vores guide, for at gøre op med de fordomme, at favelaerne kun er forbundet med vold og kriminalitet.

»98 procent er hårdtarbejdende. De tigger ikke, for det er en skam at tigge penge. De fleste arbejder uden for favelaerne, i centrum, på hoteller eller som sælgere inde i de rige kvarterer og på strandene.«

Martha fører os videre ned gennem hovedgaden i Rocinha, forbi et marked, hvor kødstykker hænger i det fri, høns klukker løs i bure, og alt fra grønt til isenkram og legetøj sælges. Det er et imponerende kaos, og langt fra Ipanemas rene og nydelige butikskvarterer.

Rocinha er ellers en af de bedst udviklede favelaer ifølge Martha. Langs gaden ligger flere banker, og i de større supermarkeder kan man betale med kreditkort. Selv Bob's Burger, en brasiliansk burgerkæder, har fundet vej hertil.

Som vi fortsætter ned ad gaden skifter lyden fra brasiliansk musik til genkendelige Michael Jackson-hits. Mættet af indtryk fra gadens puls er de to sidste stop i Rocinha lettere at fordøje. En udsigt over hele Rocinha, og et lille marked, hvor man kan købe hjemmelavede tasker, smykker eller malerier og således støtte de lokale.

Et minisamfund

Der er en næsten ubeskrivelig forskel på Rocinha og den anden favela, Vila Canoas, der kun har omkring 2.500 indbyggere. De ligger i samme bydel, men der er stor forskel på dem, og det er ikke kun i indbyggertal. I modsætning til i Rocinha er der intet narkosalg i Vila Canoas.

På en lang række går vi ind ad de smalle gader.

»Hvis en af de lokale skal forbi, skal I altid huske at gøre plads, også selv om I skal læne jer op ad muren,« siger Martha og forklarer, at det er for at vise respekt over for indbyggerne.

Husene er malet i forskellige farver, potteplanter blomstrer i vinduet, og hver en lille gade har et navn. Det virker mere som et hyggeligt minisamfund end et slumkvarter.

Martha forklarer os, at navnet 'favela' har en negativ klang og egentlig er navnet på en plante, der trods udtørrede områder stadig kan gro.

Som det sidste stop i Vila Canoas besøger vi en daginstitution med 73 børn, som Favela Tour finansierer med 80 procent.

»Børnene kommer før og efter skole, dyrker sport, får undervisning og kan lave deres lektier. Så kan børnene følge med i skolen og har et sted at være om dagen,« siger Martha.

To dage efter min første tur i favelaerne tager jeg på den næste. 'Be a Local' besøger kun Rocinha, og denne tur er helt anderledes. Mindre informativ og mere actionpræget.

»De fleste rygsækrejsende vil gerne opleve favelaerne på en anderledes måde end at sidde i en minibus eller i en jeep. Derfor begyndte vi at arrangere ture, hvor man oplever favelaen indefra ved at gå ned igennem den,« siger Marcio Ferro, der er medejer af firmaet.

»Vi vil gerne have, at turister kommer med ind i Rocinha for at se, hvad der sker i lokalsamfundet. På den måde kan de måske blive inspireret til at hjælpe andre i nød, her, derhjemme, hvor som helst.«

Vores gruppe på syv bliver, i modsætning til den første tur, hver især sat op på en motorcykel, en moto taxa. Vi tager motorcyklerne op på et af de højeste steder i Rocinha, og så går vi ned til bunden af favelaen ad de smalle gader. Moto taxaerne er den mest almindelige form for transport inden for Rocinha, da de kan komme gennem de fleste gader. Efter en noget hæsblæsende køretur samler Daniel, vores guide, gruppen.

»Kun de indbyggere, der bor tættest på hovedgaden, betaler skat. Men alligevel har de fleste indbyggere herinde elektricitet og kabel,« siger Daniel og peger hen imod pælene, der flugter langs hovedgaden. Tusindvis af filtrerede ledninger er hægtet på de oprindelige. På den måde får også indbyggerne langt fra hovedgaden elektricitet helt gratis.

Vi kommer helt tæt på de lokale, da vi går langs de smalle gader. Husenes vinduer ligger i øjenhøjde, og mødre står i døråbninger med deres nøgne babyer på armen. Som oftest hilser de lokale på os, men det er stadig følelsen af, at man som rig turist betaler for at se på fattigdom, der kommer snigende.

Daniel guider os ind i et hus og op på taget. Udsigten er fantastisk. Et panoramavue ud over høje bjerge, fjerne sandstrande og favelaens tage, der snævrer sig ind til motorvejen forneden. Den adskiller Rocinha fra et af de rigeste kvarterer i Rio, São Conrado, hvor skyskrabere tårner sig op. Et syn der viser, hvor stor uligheden er.

Lokal støtte

Som vi bevæger os længere væk fra hovedgaden, bliver de små hjem omkring os mere og mere primitive. Husene er ikke bygget helt færdige, og der er dårlig kloakering. Men elektricitet har de fleste.

»På grund af de smalle gader kan skraldemændene ikke hente affaldet som ude ved hovedgaden,« siger Daniel og forklarer, at de derfor må komme ind med selve skraldespandene for at hente affaldet, der er samlet i bunker langs gaden.

Som det sidste stop besøger vi den daginstitution med omkring 50 børn, som Be a Local støtter ved at have ansvaret for madindkøb.

»Da vi startede favelaturene opbyggede vi langsomt flere links til lokalsamfundet og til familierne, så vi kunne give dem noget igen,« siger Marcio Ferro.

Flere backpackere vælger at arbejde som frivillige på stedet, og samtidig prøver de at bo i en favela, helt trygt og sikkert. Det er en mulighed, der er værd at overveje, men først går turen tilbage til strand, sol og driverlivet på Copacobana og Ipanema.

Information var inviteret til Brasilien af Brasilienspecialisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu