Læsetid: 2 min.

Stor kærlighed

Trænger man til et afbræk fra sommerens store eventfilm, fra Terminator og Transformers til Harry Potter og Brüno, er argentinske Adrián Biniez’ spillefilmdebut, 'Gigante', et godt bud på en helt anderledes filmoplevelse
17. juli 2009

Trænger man til et afbræk fra sommerens store eventfilm, fra Terminator og Transformers til Harry Potter og Brüno, er argentinske Adrián Biniez’ spillefilmdebut, Gigante, et godt bud på en helt anderledes filmoplevelse. Filmen, der vandt Sølvbjørnen i Berlin i år, er et lunt, minimalistisk kærlighedsdrama, der konstant leger med publikums forventninger og genrens konventioner.

Horacio Camandule spiller den høje, brede, overvægtige og meget stille sikkerhedsvagt Jara, der tilbringer sine nætter med at overvåge rengøringsdamer og lagerfolk i et stort supermarked i Montevideo. Der sker ikke meget andet i den heavy metal-elskende kæmpes liv – heller ikke i filmen – men en dag bliver han fascineret af en af rengøringsdamerne, Julia (Leonor Svarcas), der, som han, hele tiden hører musik og synes at være lidt af en drømmer.

Jara begynder at holde øje med hende, først via supermarkedets mange overvågningskameraer, siden ved at følge efter hende, og han finder ud af, at de to ensomme sjæle faktisk har en del tilfælles. Spørgsmålet er dog, hvordan den tilsyneladende meget generte mand kommer i kontakt med hende.

Kameraet bevæger sig ikke meget i Gigante – efterhånden et udtalt træk ved mange sydamerikanske film – men Adrián Biniez får alligevel fyldt en del deadpan-humor og dramatik ind i sine velkomponerede billeder. Fordi man kun gradvist lærer Jara at kende – han er lidt af et mysterium til at begynde med – ved man heller ikke, hvordan han vil reagere på en given situation, og det skaber en vis spænding. Er han besat af Julia? Kan han finde på at skade andre, der også er interesseret i Julia? Er han ved at udvikle sig til en klassisk, psykopatisk stalker?

I sidste ende er Gigante en fint spillet, stilsikkert iscenesat og noget usædvanlig romance. Den gør ikke det store væsen af sig, men formår med få midler at gøre publikum interesseret i sine karakterer og store historie i det små. Horacio Camandule udtrykker ikke meget med ansigtet, men hans store krop siger en del om ham, og når han endelig viser følelser, virker det meget stærkt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu