Læsetid: 6 min.

Den store amerikanske Sangbog - på dansk

Sinne Eeg sang klassikere lige ud ad landevejen i Haveselskabets Have, Maria Laurette Friis kæmpede med Billie Holiday i Pressen
Jazzsangerinden Sinne Eegs vokale talent er kæmpemæssigt. Sikken stemme - ikke så personlig i sin timbre, men bevægelig og vidtspændt - og sikken rytmisk fornemmelse, en fornemmelse, der tillader hende at forme sine fraser, som meget få andre tør.  Torsdag aften kunne hun høres live i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Jazzsangerinden Sinne Eegs vokale talent er kæmpemæssigt. Sikken stemme - ikke så personlig i sin timbre, men bevægelig og vidtspændt - og sikken rytmisk fornemmelse, en fornemmelse, der tillader hende at forme sine fraser, som meget få andre tør. Torsdag aften kunne hun høres live i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Kristian Sæderup

11. juli 2009

Unge danske sangerinder, der kan spille en rolle i det landskab, som Sarah Vaughan og Ella Fitzgerald efterlod, hænger ikke på træene. Men hvorfor skulle de i øvrigt også hænge dér, når de i samme landskab kan stå som blomster, ranke og udfoldede og lige til at plukke.

Sådan en blomst er Sinne Eeg, og torsdag lod hun sig plukke ved en festivalkoncert i Haveselskabets Have, hvor der, i modsætning til da f.eks. John Scofield spillede der forleden, var fyldt på plænen. Eeg-effekten eller bare 'sangerinde'-effeken? Næppe til at afgøre. Let, til gengæld, at afgøre, at Sinne Eegs vokale talent er kæmpemæssigt. Sikken stemme - ikke så personlig i sin timbre, men bevægelig og vidtspændt - og sikken rytmisk fornemmelse, en fornemmelse, der tillader hende at forme sine fraser, som meget få andre tør - og sikken autoritet i et repertoire, der nok er dømt 'gammelt' eller, lidt venligere, 'klassisk', men ikke desto mindre på én gang er hundesvært og, viser det sig, helt uopslideligt.

Dramatisk og lyrisk

Fra den indledende, friskt pågående version af Luiz Bonfas hovedtema fra »Sort karneval«, til hun som et klimaks foldede hele det dramatiske og lyriske talent ud i en mageløs »Detour Ahead« (som man godt forstår, at arvingerne til Herb Ellis, Lou Carter og Johnny Frigo slås om paterniteten til) viste hun en suveræn beherskelse af en sangstil, som, hvis man skal dømme på fremmødet, altså endnu ikke er dømt helt ude af folkedomstolen.

Eeg supplerer sin trofasthed mod det klassiske amerikanske repertoire ved selv at skrive - både tekst og musik - i en lidt mere jordnær, 'dansk' stil - dog med tydelig jazzreference - og i dét repertoire af 'selvoplevede hændelser' kommer en anden og mere koket, piget facét frem i hende. Den samme facét, som kan gøre det næsten surrealistisk at overvære hende annoncere denne til tider nærmest storladne musik, som var hun gymnasiepige fra Lemvig - hvad hun jo var for stadig ikke så længe siden.

Til at ledsage sig på Frederiksberg have Sinne Eeg fået den trio, hun havde med sig på sin første indspilning, »Waiting for Dawn«, og derfor fik vi en lang række numre derfra, hvilket ingen beklagede. Der var heller ingen, der kunne beklage sig over trioen: Lars Jansson, Mads Vinding og Morten Lund. Som den ville hjælpe enhver anden sanger i og uden for riget, hjalp den også Eeg til at prøve forskydninger i sin timing og flyveture i sin scat-sang, som hun ellers næppe ville have turdet.

'Lady in Satin'

Ikke mindst på den baggrund måtte man tvinge sig selv til at tænke på mundheldet om tordenskraldet og Rundetårn, da Morten Wulff i Pressen på Rådhuspladsen præsenterede Jacob Bro, Anders Christensen og Jacob Høyer som 'Danmaks bedste trio' og uden blusel tog hele den tætpakkede eks-trykkerihal med i denne besværgelse.

Bro/Christensen/Høyer har i en periode fungeret som hustrio i det Copenhagen Jazzhoue, der forleden på målstregen blev reddet fra lukning af jazzfestivalens hovedsponsor, Nordea Fonen. Hustriorollen har tvunget de relativt unge musikere til at tænke mere på standardnumre, end de ellers gør, og som optakt til at skulle ledsage Maria Laurette Friis i en Billie Holiday-'tribute' gav de os tre af slagsen, bl.a. »Come Rain Or Come Shine«, med så megen tanke på deres næsten konceptuelt neddæmpde, kortfattde og spartanske spillemåde, at man havde lyst til at lade 'bedste' følge af et spørgsmålstegn og 'mest manierede'. Det musikalske udtryk blev naturligvis holdt i afdelingen med Laurette Friis, for her genskabtes de 12 titler - alle ballader - fra Billie Holidays berømte 1958-indspilning med Ray Ellis' orkester, Lady in Satin .

Allerede da den udkom, var Lady in Satin stærkt omdiskuteret: Havde Billie Holidays martrede - og siden stærkt mytificerede - liv allerede på dette tidspunkt sat sig så dybe spor i hendes udtrykskraft, at hun nu forekom så patetisk og dårligt syngende, at indspilningen blot udstillede hendes tragedie? Holiday ejede ikke Sarah Vaughans guddommelige stemme eller Ella Fitzgeralds letfodede swing og smittende sødme. Hun havde en fin timing, ofte sammenlignet med Armstrongs, og en robust, pæn stemme, men derudover måtte hun, også sent i karrieren, 'skyde med' sit eget liv: Omsorgssvigt, tidlig prostitution, misbrug af alle slags, hensynsløse, blod- og pengesugende mænd. Alt dette hører vi på Lady in Satin , ikke mindst fordi vi nu kender historien. Vi undskylder alle de vokale og musikalske 'fejl', fordi vi anser det for at være hendes eget requiem. Intet mindre.

Mere Billie Holiday

Maria Laurette Friis, kendt fra adskillige eksperimenterende sammenhænge og som frontfigur i den nyskabende Tys Tys-gruppe, sagde, inden hun vovede sig ud i denne musik, at nu ville hun synge sangene, hun ville ikke »synge Billie Holiday« - hvorefter hun sang: Billie Holiday.

Laurette Friis havde nemlig torsdag aften samme udgangspunkt, som Holiday havde i 1958: Stemmen - om end af andre årsager end Holiday - ville ikke kunne holde til en fuldgod loyal gengivelse af disse melodier - cremen af Den Store Amerikanske Sangbog - og derfor måtte hun lægge så meget af sig selv ind for at få et udtryksmæssigt resultat. Laurette Friis huggede hæle og klippede tæer, sprang en oktav og kæmpede med tekster, der ikke ville hænge sammen, og tonearter, som burde have været ændret. Jeg kunne godt lade mig berøre af skrøbeligheden i foredraget, og jeg kunne godt høre musikalsk mening i de kortere eller længere passager, hun var nødt til at ændre for at komme videre, men samtidig med, at hun hengav sig så totalt til musikken, trådte hun på paradoksal måde også ud af den igen. Ofte blev selve formningen af melodilinjerne, også på grund Bro-trioens meget sparsomme støtte, helt overladt til den tilhører, der måtte kende dem i forvejen, og for mig endte hovedpersonen med at være en tragedienne i cabaret i stedet for en jazzsanger. Cabaretkunst er også stor kunst, men her var mine ører for små og - hvem ved - måske også mit hjerte for lille til, at jeg kunne lade mig gribe. For sit mod får Laurette Friis højst mulig karakter. For eller imod udførelsen stemmer jeg, som på tronfølgeloven, ikke.

Når Bro-trioen kunne ledsage Laurette Friis ikke bare sparsomt, men også næsten energiforladt (man kan faktisk godt spille langsomt med stor energi), kan det måske hænge sammen med, at trommeslageren Jacob Høyer tidligere på dagen havde været en del af en af de heftigste matinéforestillinger, jeg mindes at have overværet. Tenorsaxofonisten George Garzone og Rasmus Ehlers' trio - med Høyer og bassisten Jonas Westergaard - mødtes i Jazz Cup til den efterhånden årlige 'reunion', og det kan nok være, der kom tryk på kedlerne, da holdet kastede sig ud i nye stykker af Ehlers (så nye, at Garzone måtte aflytte Ehlers' solo først for at lære harmonierne og taktindelingen) og et par klassikere af John Coltrane.

Garzone viste her hele den ballast, han også bærer rundt på fra Coltranes mest 'vilde' spirituelle periode. »Han er lige landet« lød det anerkendende blandt tilhørerne med henvisning til, at Garzone en time forinden havde sat foden på dansk jord efter flyveturen fra Boston. Nej, han fløj stadig.

George Garzone & Rasmus Ehlers trio, Jazz Cup, torsdag

Sinne Eeg & Lars Janssons trio, Haveselskabets Have, torsdag

Maria Laurette Friis & Jacob Bros trio: Lady in Satin, Pressen, torsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu