Læsetid: 4 min.

De tog fuglen på os alle sammen

Med masser af nye udklædninger, nye rim og ny appetit overgik Malk de Koijn alle forventninger og stod for publikumspresset på en legendarisk lørdag nat på Roskilde Festival
6. juli 2009

Det lignede på forhånd en af de uhyre sjældne koncerter, som kun kunne skuffe. Raptrioen Malk de Kojns genforening har været så ønsket, så ventet, så længe, at forventningerne var skruet umenneskeligt højt op.

Den hyperhypede begivenhed skabte da også et pres af sjældne dimensioner natten til søndag i Arena-teltet, hvor man skulle tjekke ind tre kvarter før for overhovedet at sikre sig en plads.

Flere gange inden showtime eksploderede jublen, selv om Geolo G, Tue Track og Blæs Bukki endnu ikke havde indfundet sig på den brede scenekant, og på storskærmene opfordredes der løbende til at passe godt på hinanden.

Roskildes mange frivillige medarbejdere var altså på stikkerne, men den nervøse stemning fik ikke lov at forplante sig til de formentlig mere end 20.000 danskere, som havde mast sig sammen under teltdugen. De fandt tværtimod hinanden i fællessang og en af de største folkefester, der er set og hørt i mands minde.

Som Malk de Koijn kørte med klatten og fik fyret træffere som »P.I.G.E«, »Jagt«, »Lone har en kæmpestor røv«, »Jernskjorten« og »Vi tager fuglen på dig« af, er der næppe nogen tvivl om, at de tre rappere og deres medbragte pladespillere kunne have spillet Orange Scene op og fyldt den ud.

Da gruppen - traditionen tro iklædt absurde udklædningsstykker såsom Geolo G's gammeldags bryderdragt med påsatte vinger - gik på et par minutter tidligere end planlagt var det med nyt materiale, nemlig nummeret »Malk Toback«, der mere end antyder, at trioen inden længe barsler med sit blot tredje album.

Det skal blive ualmindelig interessant lytning, og ligesom ved øvekoncerten 10 dage tidligere i Copenhagen Jazzhouse affødte »Du' min pige, girl« øjeblikkelig respons.

Koncerten største overraskelse indtraf, da MC Einar-medlemmet DJ Jan blev hentet ind for at scratche over endnu et nyt Malk-nummer. Pioneren blev hyldet eftertrykkeligt af Geolo G, som var her, dér og alle vegne på en aften, som vil gå over i dansk musikhistorie som kroningen af tre unikaer, der tilsyneladende kun bliver større og større.

Skærebrændende ekko

Skal man som Malk de Koijn insistere bidrage med noget nyt, eller må man godt stille sig tilfreds med fortiden?

Oasis-brødrene Liam og Noel Gallagher forsøgte i årevis at stopfodre publikum til deres velbesøgte stadionkoncerter med nyt materiale. Men selvom Oasis' seneste opus er det bedste siden bandets første tre plader (fra 1994, 1995 og 1997), er der ikke det mindste at diskutere.

Gruppen med den engang så glubske appetit på livet, kokain, cigaretter og alkohol toppede indiskutabelt i karrierens forår med en samling flænsende og supersoniske rockskæringer. Det var bare dengang, de var vildest, mest produktive og mindst spolerede af egen storhed. The good times.

Og fredag aften fik publikum foran en proppet Orange Scene - der dukkede små 50.000 op for at se girafferne - lov til at komme med tilbage i tiden til en helt igennem suveræn koncert med det største engelske band siden The Beatles, som sangskriver Noel Gallagher i øvrigt tilbeder og ofte refererer til i sin ikke altid lige sammenhængende lyrik.

Der var dømt greatest hits fra start til slut, og når den topflabede, ubehøvlede, svært provokerende lillebror, Liam, så tilmed swingede sig op til det vokalniveau, der engang gjorde ham til en af verdens bedste rocksangere, gik sagerne op i en højere enhed. Han var et skærebrændende ekko af fortabt ungdom.

Der var fællessang fra første fløjt, og badet i en aftensol farvet som en blodappelsin hyldede menneskehavet de absurd kommunikerende brødre - Liam og Noel kan stadig ikke døje hinanden - for det usædvanligt stærke melodimateriale, som de masseproducerede op gennem 1990'erne.

Vi manglede måske lige akkurat »Some Might Say« og »Talk Tonight«, men ellers leverede Oasis kongerækken af kæmpehits med»Wonderwall«, »Supersonic« og »Live Forever« som afsluttende tretrinskanon.

Især i »Supersonic« demonstrerede Noel Gallagher desuden, at han er blevet en langt strammere og lyttende leadguitarist, end tilfældet var tidligere. Ikke mindst sammenlignet med 1995's ellers fænomenale gennembrudskoncert på Grøn Scene i 1995.

Han virkede mindre krampagtig, og det samme gjorde sig gældende for Liam, som for åben mikrofon måtte erkende, at han rent faktisk var begyndt at nyde at være til stede. Store ord.

»Live Forever« blev i øvrigt dedikeret til ofrene ved Pearl Jam-koncerten for ni år siden. Dengang aflyste Oasis i en art protest den planlagte koncert på samme scene, men fredag aften kompenseredes der i dén grad.

Ind til benet

Fredag aften bød også på en anden gammel kending af festivalen, nemlig Everlast, Danny Boy og DJ Lethal fra hedengangne House of Pain, som slog vejen forbi fra Los Angeles i 1994. Nu hedder den irsk-amerikanske hiphopgruppe La Coka Nostra og har fået selskab af den indædte Ill Bill fra gruppen Non Phixion.

Det er en interessant konstellation. Ikke fordi de gamle og korpulente drenge imponerer med deres noget uvarierede flow-evner, men fordi de skærer rappen ind til benet.

Det er primitivt, råt, tatoveret og befriende uindpakket i en tid, hvor mange rappere går mere op i produktioner og selvpromovering end at spytte rim så ypperligt som muligt.

Derfor kunne man se igennem fingrene med nogle kiksede lydniveauer på den medbragte cd-afspiller, og da den aldrende Everlast - som hist og her lød en anelse forpustet og kaloriefattig - trumfede med et af 1990'ernes største festnumre, den hysterisk energiske »Jump Around«, var Cosmopol-teltet i kvintettens hule hånd.

Oasis, Orange, fredag kl. 22.30

La Coka Nostra, Cosmopol, fredag kl. 00.45

Malk de Koijn, Arena, lørdag kl. 02.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu