Læsetid: 7 min.

En chance til at genfinde os selv

Hurra for finanskrisen! Ifølge den amerikanske forfatter Douglas Rushkoff er den globale økonomiske deroute faktisk en god ting. I sin nye bog argumenterer han for, at det er chancen for at rette op på et forældet økonomisk system, der har taget magten fra os
Gestik. Vi er ganske enkelt vokset op i en verden, hvor vi ikke indser, at vi følger regler, der blev nedskrevet af folk fra en anden periode, som ikke længere tjener os, forklarer Douglas Rushkoff gestikulerende sine tilhørere.

Gestik. Vi er ganske enkelt vokset op i en verden, hvor vi ikke indser, at vi følger regler, der blev nedskrevet af folk fra en anden periode, som ikke længere tjener os, forklarer Douglas Rushkoff gestikulerende sine tilhørere.

22. august 2009

Juleaften, Brooklyn. Douglas Rushkoff er på vej ud med affaldet foran sin lejlighed, da en mand pludselig trækker en pistol og fratvinger ham sine penge, tegnebog og mobiltelefon. Rystet over begivenheden skriver Rushkoff senere en note om overfaldet til de øvrige beboere på deres fælles online-netværk for at advare de andre, og måske i håb om at lokke lidt sympati og medfølelse ud af sine naboer. I stedet modtager han to e-mails fra rasende naboer, der er utilfredse med, at Rushkoff i noten nævnte adressen, hvor overfaldet skete. Var han ikke klar over, at det kunne få værdien af deres ejendom til at falde? Douglas Rushkoff var chokeret. Gik folk virkelig mere op i deres egen materielle vinding end deres medmenneskers ve og vel? Tilsyneladende.

For Douglas Rushkoff er historien et billede på, hvordan vores moderne samfund er styret af penge og velstand i en grad, så vi har glemt os selv og hinanden.

»Jeg indså, at det eneste medie, folk er bange for at tale om i dag, er penge. Folk har glemt, at penge er et medie, de tror, det er noget, der bare er der,« siger han.

Medieteoretikeren og forfatteren Douglas Rushkoff blev kendt i 90'erne for sine bøger om sammenstødet mellem medier, teknologi og populærkultur, og han var en af de første til at beskrive viral marketing. I sin nye bog Life Inc. går han i kødet på vores økonomiske system og de store multinationale selskaber - såkaldte corporations - og tager læseren med på en rejse gennem monopolets opståen i Renæssancen over privatiseringen af bankerne frem til i dag, hvor store multinationale selskaber er magtfulde og velsmurte maskiner, der har infiltreret vores liv og trækker i trådene fra vugge til grav. For Douglas Rushkoff er finanskrisen det bedste, der er sket for os i århundreder, fordi det er en chance for at kassere et 500 år gammelt system og starte på en frisk. Nok er vi blevet frakoblet fra vores egen verden, men dette er muligheden for at tilkoble os igen.

Genial eller grotesk?

Information møder Douglas Rushkoff til en forelæsning i San Francisco om bankverdenens kollaps.

Han er en indlevende og gestikulerende taler, og hvad enten man synes hans teorier er geniale eller groteske, kan man ikke lade være med at folde ørerne ud. Måske fordi hans budskab på én og samme tid er overraskende, provokerende, overdrevet og rammer hovedet på sømmet.

Rushkoff forklarer, hvordan USA - og til en vis grad resten af den vestlige verden - er blevet opslugt af de store multinationale selskaber. Vi tilbringer det meste af dagen på at arbejde for disse store selskaber, og når vi får fri går turen forbi flere af selv samme selskaber med indkøb hos Wal-Mart, Apple og McDonald's. Derefter er energiniveauet som regel ikke til mere end at slå et par timer ihjel foran tossekassen. Vi er blevet isolerede og individualiserede og har simpelthen glemt, hvordan vi er sammen med andre mennesker. Og det er den egentlige årsag til, at vi befinder os i et økonomisk rod lige nu.

»Vi er ganske enkelt vokset op i en verden, hvor vi ikke indser, at vi følger regler, der blev nedskrevet af folk fra en anden periode, som ikke længere tjener os.«

Men for at forstå, hvor det hele begynder, er vi nødt til at tage et ordentligt spring tilbage i historien.

Monopolets opståen

Korporatismen - hvor regeringen skriver love, der favoriserer store selskaber - blev grundlagt for over 500 år siden, da feudalismen var ved at falde fra hinanden. Oprindeligt var en korporation et hyret monopol - et firma, der af kongen blev givet eksklusivrettigheder til at gøre forretning i en bestemt industri.

»Disse selskaber blev opfundet, fordi folk var blevet for velstående. Folket handlede med hinanden på en måde, der skar en elite væk, som var vant til at udnytte folk,« siger Rushkoff.

Monopolerne var modsvaret på en økonomi, der virkede fra bunden og op og fungerede godt for størstedelen af befolkningen.

»De eneste, det ikke virkede for, var det siddende aristokrati, der ikke havde arbejdet i 500 år. Så inden de blev udryddet, genskrev de lovene, så folk ikke længere kunne bruge penge, men skulle låne fra centrale finanskasser. Folk blev forbudt at have egen forretning, i stedet skulle de arbejde for de officielt hyrede monopolselskaber. Det gav de eksisterende rige mulighed for at deltage i økonomien uden at gøre noget som helst, uden at skabe værdi. De investerede i stedet i disse selskaber og lånte penge til folk gennem banker. Og det er det økonomisk system, vi endte med at arve i dag,« siger han.

Gæld som det største produkt

Ifølge Douglas Rushkoff fungerer moderne selskaber ikke meget anderledes end datidens monopoler, eneste forskel er måden, vi skriver lovene på. Som eksempel nævner han den amerikanske legetøjsindustri. Da det kom frem, at der var legetøj, der indeholdt giftigt bly, gik regeringen sammen med legetøjsproducenterne om at lave regler, der ville forhindre, at det skulle ske igen. Resultatet blev en sejr for de store producenter som Mattel, fordi lovgivningen krævede, at legetøjsproducenter brugte op til en halv million kroner pr. produkt for at teste det for farlige stoffer.

»Hvis du er et lille firma, der laver legetøjstog eller dukker, kan du ikke længere konkurrere, fordi du ikke producerer i samme størrelsesorden som de firmaer,« siger han.

Han har talt sig varm nu, og hele finansverdenen står for skud.

»Den amerikanske økonomi er vokset til et punkt, hvor låneøkonomien er større end den reelle økonomi. Der er flere mennesker og institutioner, der prøver at tjene penge ved at låne penge, end ved at lave virkelige produkter. I sidste instans holder det ikke. Det giver ikke mening rent matematisk at have ti bankmænd for hver landmand. Når den spekulative bankøkonomi vokser sig mange gange større end den virkelige økonomi, hvor folk skaber reel værdi, så bryder den sammen,« siger Douglas Rushkoff.

Lad os sige, at et firma låner 1.000 kroner fra banken til at starte op. Om ti år skal firmaet betale 2.000 kroner tilbage til banken. Hvor kommer de sidste 1.000 kroner fra? Et andet firma, der har lånt 1.000 kroner fra banken. For at et firma skal kunne betale tilbage, hvad det skylder, må et andet gå konkurs. Eller låne 1.000 kroner mere og så videre og så videre. En økonomi, der er bygget på en rentebåret, centraliseret valuta, er nødt til at vokse for at overleve, hvilket betyder producere mere, forbruge mere, udvinde mere. Det er en selvdestruktiv adfærd. Og på et tidspunkt når det bristepunktet.

»USA er på en måde i det sidste stadie af kapitalisme, af korporatisme, hvor den eneste måde vi kan forsvare vores økonomi er med våben, fordi vi rent faktisk ikke producerer noget som helst. Vores eneste produkt lige nu er gæld. Og gæld er ikke noget godt produkt,« siger Douglas Rushkoff.

Løsningen er simpel

Vi er reduceret til et samfund af forbrugere, og netop derfor er finanskrisen som sendt fra himlen. For Douglas Rushkoff er dette vores chance for at kræve vores liv tilbage. Løsningen er som følger:

»Det er meget, meget let. Især nu. hvor folk ikke har job. Hvis du ikke kan finde et arbejde og ikke kan tjene penge, er du tvunget til rent faktisk at producere ting igen. Krisen er en enorm mulighed for at finde ud af, hvad du er god til, hvad har andre brug for og hvordan kan du yde den service til den person.«

Ifølge Rushkoff drejer det sig ganske simpelt om at handle med hinanden i lokalsamfundet og skabe værdi for hinanden - akkurat som vores forfædre gjorde for århundreder siden. Køb dine grønsager hos den lokale landmand i stedet for hos den store supermarkedskæde, der får sine varer fra den anden side af kloden.

»Når folk engagerer sig i hinandens liv, vil de finde ud af, at en masse af de ting, de tror, de er nødt til at købe for at være glade, faktisk er unødvendige og tager tid væk fra de ting, de virkelig har lyst til. Så vil den virkelige økonomi begynde at slå igennem. Det er så nemt, at det næsten er chokerende,« siger Douglas Rushkoff.

Med lidt held kommer den eksisterende, centraliserede økonomi sig aldrig, men vil dø en langsom død. Folk er ved at indse, at det ikke er en dårlig ting at arbejde for at tjene til føden. Og Douglas Rushkoff tror på, at de første frø er lagt til at kassere aristokratiets forældede systemer og skabe en sund, alternativ og lokal økonomi, der ikke er styret af hverken bankerne, finansspekulanterne eller de store selskaber, men af folket. Hvor folk igen vil se deres bolig som et hjem og ikke en investering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu