Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dumhedens tidsalder

Science fiction-dokumentaren 'The Age of Stupid' fortæller en opsigtsvækkende og smuk historie om mennesket over for den truende klimakatastrofe: Hvorfor redder menneskeheden ikke sig selv i disse år, hvor vi stadig har chancen?
Science fiction-dokumentaren 'The Age of Stupid' fortæller en opsigtsvækkende og smuk historie om mennesket over for den truende klimakatastrofe: Hvorfor redder menneskeheden ikke sig selv i disse år, hvor vi stadig har chancen?
Kultur
20. august 2009

Da orkanen rammer New Orleans i 2005, er de fleste af Alvin Duvernays naboer for længst flygtet. Det var selvfølgeligt smart at stikke af, men som en hårdkogt og naturelskende oliearbejder er Mr. Duvernay »ikke vokset op med det valg«.

Derfor bliver han tilbage og ser »moder natur i øjnene«.

Da orkanen lægger sig, og vandet står ved husenes tagrender, starter Alvin Duvernay sin lille motorbåd og begynder at sejle forbi byens tage mod fast land. Men det går hurtigt op for ham, at mange mennesker er ladt tilbage, og der er ingen myndigheder til at redde dem. Nationalgarden har travlt i Afghanistan og Irak, og Alvin Duvernay redder over 100 af sine naboer heriblandt en sovende baby i en kurv.

Science fiction-dokumentaren The Age of Stupid væver elegant Alvin Duvernays rigtige historie sammen med fem andre fine menneskelige og rystende historier fra livet nu, som det er i gang i den virkelige verden. Samtidig viser The Age of Stupid en animeret og fiktiv fremtidshistorie fra år 2055, hvor en arkivar sidder i et arktisk tårn og gennemser gamle tv-klip. Arkivaren spilles af Pete Postlethwaite, der er kendt fra blockbustere som The Usual Suspects og Romeo og Julie. Som en ensom arkivar med hærgede kinder sidder han omgivet af computerservere og uddøde dyr på flaske og stiller spørgsmålet: Hvorfor reddede menneskeheden ikke sig selv?

At slukke ild

Filmens klimascenarier er baseret på anerkendt forskning, og forfatter og journalist Mark Lynas opsummerer enkelt filmens opråb. Vi står over for menneskehedens måske største udfordring nogensinde, fordi vi fra 2015 skal have CO2-udledningen til at falde globalt. Sker det ikke, risikerer vi, at naturens egne mekanismer forstærker opvarmningen, og at »temperaturen stiger med seks grader eller mere, som vil føre til udslettelsen af det meste liv på jorden«.

Men egentlig er dette opråb bare en del af filmens baggrundstapet. Dens største styrke er de personlige historier. Fra hver deres sted i verden tegnes et kærligt billede af historiernes hovedpersoner, og hvor svært vi mennesker har ved at forholde os til den klimakatastrofe, som forskningen fortæller os, at vi styrer direkte imod. Og det sker ikke uden humor.

Som f.eks. når den stjernerige iværksætter Jeh Wadia starter Indiens tredje lavbudget flyselskab, og en af hans mandlige medarbejdere overpædagoisk og irettesættende viser, hvordan nogle kommende stewardesser skal slukke et bål med en skumslukker. Det er ikke nogen »parfumeflaske«, siger han myndigt på india-engelsk, hvorefter han sprøjter ilden ud, siger: »Sådan!!« og vender sig om, mens ilden bag ham eksploderer på ny. Det er den slags scener, som filmen hæver til et poetisk niveau, hvor besværet ved at slukke ilden også bliver et billede på et større drama.

Hollywood-aktivist

The Age of Stupid blev lanceret med et brag i Storbritannien tidligere på året. På Leicester Square i London badet i presseblitz og kendisser kom en af filmens hovedroller, Hollywood,stjernen Pete Postlethwaite, kørende til showets grønne løber på cykel.

Den mobile biograf, opstillet på pladsen til lejligheden, kørte på solenergi og popkorn-maskinen blev drevet af pedalkraft. På premierenatten sendtes filmen via satellit samtidigt til 65 biograflærreder over hele Storbritannien. Ifølge The Guardian verdens største officielle premiere hidtil - større end Star Wars-premieren.

Efter filmen kunne publikum i alle biograferne følge de efterfølgende taler via satellit. Afslutningsnummeret var, da den britiske energi- og klimaminister Ed Miliband skulle holde tale, hvorpå skuespilleren Pete Postlethwaite annoncerede, at han ville returnere sin britiske fortjenstmedalje, hvis ikke planerne om at forny et stort kulkraftværk ved Kingsnorth blev droppet. Et ultimatum Ed Miliband skulle have forsøgt at undgå høfligt. Men netop den slags provokerende blanding af kunst og aktivisme har kunnet lade sig gøre, fordi filmens foreløbige budget på 7,2 millioner kroner er finansieret udelukkende med støtte fra private donorer heriblandt et hockeyhold og et sundhedscenter for kvinder. Således er det den første større dokumentarfilm i Europa, der har benyttet sig af såkaldt »crowd-funding«.

Se traileren for The Age of Stupid nedenfor:

The Age of Stupid har forpremiere i Cinemateket søndag den 23. august kl. 14.30, hvorefter filmens instruktør vil svare på spørgsmål via en online videokonference. Vises desuden onsdag den 26. august kl. 19.00. Læs mere på The Age of Stupid's officielle hjemmeside

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rachel Henderson

" hvor svært vi mennesker har ved at forholde os til den klimakatastrofe, som forskningen fortæller os, at vi styrer direkte imod. "

Ja, det er meget nemmere at opfinde andre problemer, såsom burkaer, end den er at sætte sig ned og finde en ordentlig løsning på virkelige, presserende problemer.

martin sørensen

ja rachel henderson, jeg har faktisk et læserbrev i dagens nordjyske der ligger lidt op af det som du siger, jeg mener det er en bevist strategi fra klima benægtere side. Værdkampen/værdi politikken, det er klimaets/energi indsatsens største fjende,

for energi problemet (peak oil) det er ligeså stort som klima problemet. to sideløbede problemer med samme løsning. :-). Det er helt enkelt dumhed når man ikke handler nu.

http://www.nordjyske.dk/debat/forside.aspx?ctrl=10&data=53%2c3347268%2c5...

værdiløs værdidebat

BURKA: Den seneste tids debat om burkaer, nihaq ja, værdipolitikken som begreb, udtrykker præcist den livstruende sygdom vi har i det danske demokrati.

Sygdommen værdipolitikken kan beskrives med, at vi bruger meget af vores energi- og debatrum på at debattere spørgsmål. der berører meget få, mens store spørgsmål som vores fremtidige velfærds samfunds finansiering (velfærdskommissionen), ja, her viser det regerende VKO-flertal sig direkte handlingslammet over for f.eks. klima/energi krisen.

Pia Kjærsgaard er værdipolitikken største støjsender. Hun ønsker sig proportionerne tilbage i klima/energidebatten, Pias klimabenægtelse fik en del omtale i medierne (ikke burkaniveau naturligvis), men at det skete samtidigt med, at det seriøse OECD-agenturet IEA, offentliggjorde det globale tidspunkt for toppunktet for den globale olieproduktion, (peak oil) til år 2013. At dette, peak sker ca. samtidigt med, at Danmark går fra selvforsyning af energi til voksende importstatus med blodrøde tal på statsfinanserne til følge, ja, dette faktum er forbi gået i dyb tavshed i den offentlige debat. Ja, dette faktum er overdøvet af larmen fra den værdiløse værdipolitik.

Arbejdsløsheden galoperer, mens finanskrisen raser, og klima- og energi-indsatsen sejler som et skib uden ror eller retning. Kommunernes økonomi ligger i ruiner. Midt i alle de kriser, hvad bruger vi tiden på? Jo, vi debatterer burkaer, som vi alle er 100 pct. enige om, at det er forkert at tvinge nogen kvinde til at bruge,

Men jeg giver dog Pia Kjærsgaard helt ret. Jeg ønsker mig også proportionerne tilbage.

Når du nu ønsker at bruge alt vores tid og energi på at debattere værdierne, som vi alle er enige om, så må du jo have svaret på, hvordan vi løser fremtidens problemer i Danmark.

Godt, Pia, hvordan vil du finansere vores fremtidige velfærdssystem i Danmark? Hvor Danmark importeret en stor del af vores energi. I en verden, hvor energien koster det femdobbelte, se, dér har vi proportioner, der hurtigt bliver gyselig virkelighed.

Klimaspørgsmålet sætter sin egen dagsorden med syndflods regnskyl på 50 mm regn. Det ser vi nu som et "normalt ugentligt fænomen". Isstykker på størrelse med Fyn river sig løs af indlandsisen på Grønland eller sydpolen som det "normale". Vi ser vejrkatastrofer, orkaner .mm. som normalen hvert år. Før skete der hvert femte eller tiende år. Hvem skal passe vores gamle? Ja, dig og dine vælgere om få år.

Kære Pia, i et Danmark, der mangler 200.000-500.000 unge til at overtage opgaverne fra de ældre medborgere, der går på pension, hvordan vil du uden at importere arbejdskraft løse de opgaver, kære Pia?

Men tro ikke at burkadebatten er en uskyldig debat, nej. For denne debat er et glimrende eksempel på, at værdipolitikken er både værdiløs og direkte farlig, for Pia Kjærsgaard ønsker direkte bevidst, at debatten om værdierne skal overskygge de faktuelle struktur problemer, som snart rammer os som en boomerang i nakken.