Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Egetræ på Bispetorvet

Århus fejer sig selv med et glashus bag Rådhuset og skrupler om havnefronten. Og 4.000 år gamle speltkorn
Dronning Margrethe og Århus-borgmester Nicolai Wammen ankommer til åbningen af Århus Festuge.

Dronning Margrethe og Århus-borgmester Nicolai Wammen ankommer til åbningen af Århus Festuge.

Jens Thaysen

Kultur
31. august 2009

»Hvor vil du allerhelst være i Århus?,« spørger fremtidsguiden i et glasbur nede bag ved Århus Rådhus. Hun har lagt et kæmpestort luftfoto af Århus ud på et bord, så festugens gæster kan forestille sig Århus som mulig kulturby i 2017.

Så er det bare om at vælge. Mit klistermærke ryger direkte ned på Bispetorvet. Selv om jeg tænder på dekadente industriområder a la Spanien ved havnen, så tror jeg, det varer adskillige årtier, før man kækt kan gå alene hjem fra fest i Nordhavnen.

Det er ellers Århus Havn, som byen diskuterer ivrigst under denne festuge. Debatten om, hvorvidt det fremtidige, kommunale Multi- mediehus på havnen ikke bare skal rumme byens bibliotek fra 2014, men også andre lejere. For nu anklages kommunen for at lave konkurrenceforvridning ved at ville udleje huset - i denne krisetid, hvor flere projekterede bygninger i området står uden lejere. Ifølge Stiften drejer det sig både om Light House, Z-huset, SHiP og Isbjerget.

Den slags byproblemer hører ikke hjemme i officielle festugetaler, så borgmester Nicolai Wammen valgte at se positivt på byudviklingen. »Vi får landets flotteste havnefront«, sagde han i sin åbningstale for den 45. festuge. Og dronning Margrethe opsummerede årets festuge- tema med rap-rytme: »Fremtiden er nær. Den er faktisk kommet her!«

Råben fra Berlin

Måske er tiden løbet fra vasketøj i gaderne og stole, der stritter ud af murene. Fest- ugen er i hvert fald blevet mere abstrakt. I år er gaden mellem Rådhusparken og Musikhusparken blevet lukket, så youngstere kan spille basketball på gaden - og så ungerne kan løbe sikkert over til et plastikhelvede af et oppusteligt hoppeland. Men derudover er det offentlige festugerum i år bare henlagt til nogle runde, orange tæppeklatter på gaderne.

Festugens internationale åbningsforestilling var symbolsk nok et clash mellem social desperation og kunst. Berliner-dansegruppen Dorky Park og koreografen Constanza Macras viste forestillingen Hell on Earth, der blandede deltagernes personlige erfaringer og stå-på-hovedet-færdigheder. To skønne musikere forsøgte at få de begrædelige monologer til at hænge sammen, men dramaturgisk spænding ejede forestillingen ikke, og den fik mest århusianerne til at trække på skuldrene. Den råbende, tyske nu-smider-vi-alting-rundt-på-scenen-stil virkede mere kuriøs end Århus-oplagt.

Løben for livet

Så gik det bedre for de fire powerkvinder på Archauz. Det tjekkisk-italienske dansekompagni Deja Donne tonsede i protestforestillingen A Glimpse of Hope, mens de flyttede rundt på hvert deres tøsede stillads med perleforhæng og blinkende lyskæder. Gjaldt protesten mændene? Eller livet? Pigerne fascinerede med deres topkondition i deres gadekampskoreografier. De kunne bare også godt have brugt lidt dramaturgisk assistance. Vredesforestillingen var i familie med My Name is King, som de viste på Østre Gasværk i 2007. »Lost your voice?« stod der på deres løbebannere - »Har du tabt din stemme?«.

Netop stemmeretten har hovedrollen på Kvindemuseet, der har opbygget en tankevækkende byrådssal. Søndag formiddag var der dog endnu ingen, der havde ladet sig lokke til at lege byråd. Til gengæld var der godt besøgt oppe i Eva Pohls særudstilling om kvindelige malere, En plads i solen. Særligt Marie Sandholts kærlige maleri, Moderglæde, slog mig. For hvor ofte ser vi i dag billeder af mødre omgivet af deres unger i dyner og puder en doven morgenstund? Næ, disse kvinder optræder sexede med eller uden deres partnere - eller travle og stylede med deres mobiler og computere. Men dé der gyldne lave-ingenting-øjeblikke eller lave-dagligdagsting med børnene er tilsyneladende gledet ud af den offentlige kvinderapportering. Også fra Århus.

Hvad festugen ellers bød på denne første weekend? »Pitabrød med gedekid«, som der skrevet stod på en bod på Store Torv. I Ride- huset var der igen »Smells like teens«-koncerter, hvilket skabte misundelse hos en del med kørekort. Og nede på Jacobs fik et kopi-band TV-2's sange til at bruse op fra baggården: Løb for livet! Elsk hinanden!

Populært med spelt

Og på selve Bispetorvet? Her var der mest fest for teskeer, for Moesgård Museum er ved at grave pladsen op. Det gælder stumper af livet ved kirken engang før 1200-tallet. I små skurvogne sidder kittelklædte arkæologer og ligner skuespillere fra en alternativ performance. Manden med de mest glødende øjne var specialist i træer og planter. Han sad og pillede i små korn, der var 4.000 år gamle. »Dengang var det også meget populært med spelt«, som han sagde. Han håbede ellers bare på fund af egetræsstumper på Bispetorvet. Helst med bark, altså.

De nye havnebyggerier vil næppe efterlade andet egetræ end det, der stammer fra de designerborde, der velsagtens skal pryde rummene, når Århus bliver europæisk kulturhovedstad i 2017. Man må tage, hvad man kan finde.

Århus Festuge: Fremtiden er nær. Gallaåbning: Hell on Earth. Koreografi: Constanza Macras. Dramaturgi: Carmen Mehnert. Musik: Santiago Blaum og Kristina Loesche-Loewensen. Scenografi: Tal Shacham. Dorky Park i Musikhuset, fredag. A Glimpse of Hope. Koreografi: Simone Sandroni og Lenka Flory. Musik: Luigi Ceccarelli. Lys: Laurence Halloy. Déja Donné på Archauz, lørdag. - Børn leger byråd + En plads i solen. Kvindemuseet - Udgravning af Bispetorv. Til 6. sep. www.århusfestuge.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her