Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den kosmiske krig

Et begavet og velskrevet forsøg på at anskue udfordringen fra islam som andet end en kamp mellem godt og ondt
Kultur
22. august 2009

Det må være en af de bedste bøger om temaet på markedet for tiden. Reza Aslans bog om den globale konflikt omkring den militante del af islam er et mesterværk. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har læst en bog om en moderne politisk problemstilling så velskrevet og begavet som denne. At undlade en oversættelse af den burde være strafbart. Den er inspireret og inspirerende modvægt mod de utallige stereotype og naive forestillinger, som selv veluddannede har haft om temaet. Hvor man i mange nyere debatter og reportager er vant til dem og os-ideologiske betragtninger, og hvor man ofte undlader blot en elementær skelnen mellem forskellige dele af den islamiske verdens mange grupperinger, er der her en indsigtsfuld og perspektiverede gengivelse af de muligheder, vi står over for i forsøget på at komme overens med en af de senere års mest dominerende konflikter.

Dem og os

Reza Aslan er tilknyttet to universiteter som underviser. Han er født i Teheran, og ifølge ham selv er han amerikansk statsborger, har iransk nationalitet, stammer fra en mellemøstlig kultur med persisk etnicitet og er muslim. Hans bog handler om, hvorledes man vinder en »kosmisk krig«.

En kosmisk krig er en religiøs krig mellem det onde og det gode, en krig mellem lysets engle og mørkets dæmoner. Og en sådan krig har man hidtil - Obamas seneste tiltag synes at ville gøre en ende på denne enfoldige retorik - set sig som deltager i på begge sider. Bin Laden på sin side repræsenterer, hvad Aslan (og andre) kalder for jihadismen. Jihadismen er - i modsætning til islamismen - ikke orienteret i retning af nationalitet. Den ønsker at genoplive en fortid og vil nedbryde alle grænser for at få islam gjort til den altdominerende religion. Islamismen derimod er en religiøs nationalisme, som det godt kan lade sig gøre at forhandle med. Hamas er et eksempel på et sådant parti, al-Qaeda er et eksempel på jihadismen.

Det er vigtigt at medtænke, at hvor der er et valg mellem islamistiske partier, også af mere moderat tilsnit, og jihadistiske fraktioner og grupperinger, vil de ekstremistiske grupper forholdsvis hurtigt blive marginaliseret rent vælgermæssigt. Således var det tilfældet i det nordvestlige Pakistan. Trods det forhold at netop dette område er et af de steder, hvor Al Qaida står stærkest, og hvor Bin Laden med rimelig sandsynlighed opholder sig, fik det moderate Awami National Party et godt valg.

I USA har man heller ikke holdt sig tilbage med den religiøst inspirerede retorik: »Vores fjende er af en åndelig art og hans navn er Satan,« råbte således løjtnant Boykin engang til en menighed i Oregon. Boykin var en højt placeret person i det amerikanske forsvar og en af de betroede folk i forsøget på at indfange og uskadeliggøre Bin Laden. Aslan citerer også fra en række kirkefolk, hvoraf enkelte indtager ledende positioner i nogle (ikke alle!) amerikanske kirkesamfund. F.eks. en pastor Stanley fra Southern Baptist Convention: »Vi har en styrke og energi, som er givet til os af Kristus selv. Intet er stærkere. Den samme kraft, som Gud brugte til at rejse sin søn fra de døde, opstandelseskraften, er også vores.« I USA kræver man ikke nogen universitetsgrad for at blive præst.

Mod en bedre verden

Hvordan vinder man så denne kosmiske krig? Ved ikke at hoppe med på den banale opstilling af problemerne, som man anvendte inden Obama. Og ved at medtænke de forhold, som fremmer den ideologi, som al-Qaeda lever af. Hvad er det for et identitetsmæssigt vakuum, som mange europæiske muslimer befinder sig i? Og hvorfor er amerikanske muslimer langt bedre integreret end europæiske, som ofte vælger at leve isoleret fra den øvrige del af befolkningen og dermed også på denne måde unddrager sig muligheden for integration? Det er spørgsmål som disse, der vil kunne bringe os væk fra den kosmiske krigs terminologi og forståelsesramme.

I en fremragende epilog beskriver Aslan sine tanker i forbindelse med indsættelsen af Obama:

»Efter 8 år med 'det gode mod det onde' og 'os mod dem' var det næsten ufatteligt, at en mand ved navn Barack Hussein Obama netop var blevet præsident for Amerikas Forenede Stater.«. Det var nemt for jihadisterne at forholde sig fjendtligt til en præsident som udtalte, at den, som ikke er med os, er med de andre, de onde. Men det sværere at gøre det med udtalelser som »min opgave er at kommunikere til det amerikanske folk, at den muslimske verden er fyldt med mennesker, som slet og ret ønsker at leve deres liv og se deres børn leve bedre liv. Og min opgave over for den muslimske verden er at kommunikere, at amerikanere ikke er jeres fjender.« E pluribus unum står der over ørnen på det amerikanske segl. Aslan slutter sin bog med en tilføjelse - universitatum. Af mange, en verden. Det er, mener han, inden for mulighedernes rækkevidde at forandre verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her