Læsetid: 4 min.

Peter Brixtoftes liv i Horserød

Peter Brixtofte kunne blive en udmærket forfatter af lærebøger til historieundervisningen. Han brugte sit fængselsophold til at skrive en bog om stedet
1. september 2009

Peter Brixtofte tilhører den lille gruppe af mennesker, som også Kurt Thorsen, Klaus Riskær og Stein Bagger tilhører. Nok er de dømt for kriminalitet, men mange fascineres af deres evne til at tænke kreativt og af deres dynamik.

Den tidligere Farum-borgmester tilbragte et år i det åbne fængsel Horserød i Nordsjælland, dømt for at have fiflet med kommunens økonomi.

Han var ikke mange sure sild værd, aftenen før han skulle derop, og han husker ikke meget fra sit indtog i fængslet. Først på det tidspunkt gik det op for ham, at slaget var tabt. Han blev ført derop som en zombie og sad uvirksom i en celle på seks kvadratmeter. Det var helt ad helvede til. Det føltes som en luksus, da han blev overført til en på 7,5 kvadratmeter. Suiten kalder han den.

Brixtofte ville ikke være sig selv, hvis han ikke straks tænkte på, hvordan han kunne bruge opholdet konstruktivt. Egentlig vågnede han først op til dåd, da man ville sende ham på den første udgang efter 31 dage. Man har ret til at komme ud efter 30. Så kom der gang i adrenalinen, og han tilkæmpede sig sin ret. Derefter satte han sig til at skrive en bog.

Hvis man tror, at Mit Horserød handler om hans person, bliver man skuffet. Det gør nogle få af kapitlerne. Resten er mestendels en fagbog om Horserøds historier gennem tiderne.

Blev halshugget

Aldrig havde han set så mange muskler og tatoveringer samlet på et sted som i Horserød, men modsat Kurt Thorsen, som fik tæv, blev han godt modtaget. Unge fanger hjalp ham til rette i det nye 'hjem'. Han noterer sig, at der er rigtige mennesker på stedet både blandt de ansatte og de indsatte: » ... bag muskler og tatoveringer gemmer sig venlighed og omsorg«, skriver han.

Brixtofte fik fat i en hoben bøger, som andre tidligere har skrevet om lejren, ligesom han trak på dokumenter fra Horserøds lille museum. Derefter formede tiden sig som et populærvidenskabeligt studium.

Horserøds historie går tilbage til 1917, hvor russiske krigsfanger blev opbevaret i de røde barakker, som ligger i et naturskønt område. Peter Brixtofte kunne blive en glimrende forfatter af lærebøger til historieundervisningen, således som han gennemgår både Første og Anden Verdenskrig og fremlægger stoffet med overblik på en let tilgængelig måde. I den sammenhæng indplacerer han lejren, som f.eks. rummer et mørkt kapitel i Danmarkshistorien, da emigranter, politiske flygtninge fra Tyskland, blev anbragt i Horserød, og hvoraf nogle senere blev sendt til halshugning i Tyskland. Lejrkommandanten var en sadist.

Under Besættelsen blev der også anbragt jøder, kommunister, modstandsfolk og gidsler, og i mellemkrigstiden tjente den som sommerlejr for fattige børn, da en filantropisk rigmand købte barakkerne. Alt sammen stof, som ikke er helt ukendt, men her samlet under én hat.

Et afsnit er helliget nogle kendte personer, som i de senere årtier afsonede i Horserød. Der var rejsekongen Stig Elling, som i sin ungdom sad inde for spirituskørsel. Han fandt fred og ro, nød naturen og den regelmæssige livsførelse, og syntes, det i det hele taget var lidt som at have ferie, selv om den var ufrivillig. En anden var A.C. Normann, der blandt andet havde været fiskeriminister, og som blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en bilulykke. Normann syntes, de havde det sjovt i lejren. Det føg med vittigheder. Endelig var der Mogens Glistrup, som kørte sit partiarbejde fra fængslet, hjalp medfangerne og mente, at hans liv blev forlænget med syv-otte år.

Værdige Mandela

Der er mange advokater og kokke blandt fangerne, bemærker Brixtofte. Selv om de fik god mad, tabte Brixtofte 20 kilo under opholdet. Men stort set var der fredeligt og kedeligt, og eksborgmesterens hjerte bløder for de mange unge narkomaner. Han er glad for, at mange af vennerne holdt ved, men også skuffet over, at andre behandlede ham som spedalsk.

Så rider Peter Brixtofte kæphesten, at han er uskyldigt dømt, ligesom han frikender Glistrup.

Til sidst gør han sig kriminalpolitiske tanker. Horserød bør nedlægges og erstattes af noget mere moderne. Der ser ud nogenlunde, som dengang forfatteren Hans Kirk sad der i 1941 og allerede dengang beklagede sig over forholdene. Bygningerne og interiøret har ikke forandret sig meget siden, men man kan se tv og være på nettet. Brixtofte anbefaler forebyggende uddannelse såvel som at skaffe arbejdspladser til folk, som de bestræbte sig på i Farum Kommune. Mange har ikke noget at komme ud til, og det er skidt.

Endelig varmer Brixtofte sig ved, at Nelson Mandela sad 27 år i fængsel og kom ud som en mand med stor værdighed. Selv risikerer han at ryge ind igen. Anden del af retssagerne imod ham er ikke afgjort endnu.

Peter Brixtofte: Mit Horserød. Ill. 208 sider. 249 kroner. People's Press.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rachel Henderson

"Selv om de fik god mad, tabte Brixtofte 20 kilo under opholdet."

Ja, man kan tabe sig ganske meget, hvis man holder op med at drikke rødvin i rå mængder.