Læsetid: 7 min.

Petra von Kellys bitre tårer

Det er et mysterium, hvorfor Petra Kelly bliver dræbt 1. oktober 1992. Hun og hendes samlever, eks-generalen Gert Bastian, to markante skikkelser i den tyske fredsbevægelse, samt partiet De Grønne (Die Grünen), dør inden for få minutter i deres hus i Bonn. En dramatisk exit. Muren var faldet tre år tidligere, og nu faldt de to politikere. Var der en sammenhæng?
Petra Kelly stiftede i 1980 partiet De Grønne i Tyskland og var aktiv i fredsbevægelsen sammen med sin mand Gert Bastian. Her ses de sammen, inden de kendte til deres triste skæbne.

Petra Kelly stiftede i 1980 partiet De Grønne i Tyskland og var aktiv i fredsbevægelsen sammen med sin mand Gert Bastian. Her ses de sammen, inden de kendte til deres triste skæbne.

22. august 2009

Motiverne står i kø. Wivel nævner dem alle: Var det angsten for en dødelig blodprop, der førte ham til mord og selvmord? Var det et pludseligt anfald af afmagt og depression? Gjorde Gert Bastian det af angst for, hvad det østtyske Stasis arkiver måtte afsløre om ham? Eller var det alligevel et dobbeltmord udført af atomlobbyen eller af nynazister?

Peter Wivels gæt er, at det er Gert Bastians sygdom eller depression, der forklarer de to revolverskud, og at Bastian dermed sætter punktum for sig eget og Petra Kelly liv.

Der er muligvis mange, der i dag spørger:

»Petra hvem.«

For Petra Kelly og hendes livsledsager Gert Bastian forsvandt forbavsende hurtigt ud af tyskernes offentlige bevidsthed, efter at de døde den 1.oktober 1992.

»De døde rider hurtigt,« skriver Peter Wivel som de første ord i sin bog Drabet på Petra Kelly - en historie om Murens fald.

Meget tyder dog på, at de begge allerede var på vej ud i politisk glemsel. Murens fald og en fredsbevægelse i koma, var en befrielse for de fleste, men berøvede de to fredsapostle den sag de i mange år havde kæmpet for sammen.

Originalt men centralt?

Peter Wivels bog burde have gode muligheder for at blive udgivet på tysk. For der findes ikke en lignende kritisk og omhyggelig gennemarbejdet fremstilling af Kellys og Bastians liv i Tyskland. Det kan man undre sig over, og måske derfor også over, hvorfor Peter Wivel har valgt sig denne opgave. Forklaringen er antageligt, at Wivel har anet en interessant sprække i de omfattende masseudgivelser om 20-året for Murens fald, hvor han kunne få sat kniven ind og skabe sin egen, originale version om, hvad der udløste 'die Wende'.

Resultatet er bestemt originalt og bemærkelsesværdigt velresearchet. Spørgsmålet er, om Wivel kan overbevise sine læsere om, at Petra Kelly havde den centrale betydning for den østtyske borgerretsbevægelse og dermed en afgørende indflydelse på begivenhederne, der førte til at Muren faldt.

Ved at koble temaet om den grønne politiker Petra Kellys politiske virke sammen med 20-års-festlighederne for Murens fald i 1989 får bogen en aktualitet, som er tilsigtet. Peter Wivel skriver i sin indledning:

»Muren faldt ikke på grund af hende, men hun pillede mere end en enkelt mursten ud.«

Det er hans tese, at selv om Kelly ikke beskæftigede sig med at være ansvarlighedspolitiker, bevæget af statsræson i BRD-DRR-forholdet, så var hun i vid forstand sindelagspolitiker - præget af idealisme og indignation. Det fører Wivel frem til det synspunkt, at Kelly, ved at opildne borgerretsbevægelsen i DDR, medvirkede til at skabe et så voldsomt pres på den østtyske SED-regering, så centralkomiteen lod grænseafspærringerne falde.

Forsvundet i glemsel

Det giver Petra Kelly en større rolle i den centrale historiske begivenhed i 1989, end de fleste har været villige til at give hende. Måske er det derfor, at hun så hurtigt forsvandt ud i glemsel, indtil Peter Wivel trækker hende frem. Hun stod ikke foran Rathaus Schöneberg sammen med Helmut Kohl, Hans Dietrich Genscher og Willy Brandt, da de 10. november 1989 fejrede murens fald med store taler og folkets jubel.

Petra Kelly var netop ikke inviteret med til festlighederne, fordi hun var 'spielverderberen', der spændte ben for politikerne i øst og vest. Petra Kelly var den ubekvemme fredsapostel, som energisk havde arbejdet på græsrodsniveau med borgerretsbevægelsen i DDR. Politikerne i de store partier var mere optaget af, hvordan afspændingspolitikken kunne udvikles efter Gorbatjovs glasnost. Derfor var de nærmest målløse over SED-regeringens hastige sammenbrud, mens Petra Kelly må have set det som resultatet af hendes og De Grønnes fodarbejde. Mere end 25 gange havde hun og Bastian krydset over grænsen til DDR og på grædrodsplan støttet borgerretsbevægelsen i dens modstand mod Honecker-regimet. På en omvendt måde blev netop murfaldet begyndelsen til at gøre Petra Kelly, Gert Bastian og deres ligesindede i fredsbevægelsen arbejdsløse.

Murens fald blev signalet til DDR's opløsning, regimernes fald i det meste af Østeuropa, afblæsning af den kolde krig og Sovjetunionens opløsning - og dermed til skrotning af atomraketterne. Fredsbevægelsen mistede sin primære arbejdsopgave - og Petra Kelly fik ikke kvittering for, at hun havde medvirket til at skabe freden.

Stærke politiske viljer

Peter Wivel fremlægger forskellige bud på hvorfor 'die Wende' indtraf. Han påpeger, at der var stærke politiske viljer med Helmut Kohl som drivende kraft og Mikhail Gorbatjov, som den der åbnede for optøningen i fronterne mellem øst og vest. Men han er samtidig optaget af det »enkelte menneskes bidrag til den historiske begivenhed.«

Han refererer Max Webers udsagn:

»Hvilket menneske må man ikke være for at have kraft til at stikke sin hånd ind mellem egerne i historiens hjul.«

Wivel mener, at det var hvad Petra Kelly netop gjorde.

Kelly havde sin inspiration fra den amerikanske borgerretsbevægelse. Hun havde boet i USA som ung. Her afsluttede hun sit første universitetsstudium, samtidig med at hun arbejde frivilligt i 1968 for de demokratiske præsidentkandidater, Robert F. Kennedy og siden Hubert Humphrey. Hun blev fascineret af Martin Luther Kings store betydning for borgerretsbevægelsens succes, og da hun vendte tilbage til Europa var det med denne inspiration for øje.Da partiet De Grønne bliver dannet i januar 1980, er Petra Kelly den ledende kraft. Først nogle år senere tilslutter Joschka Fischer sig. I marts 1983 kommer De Grønne for første gang i Forbundsdagen. Allerede to måneder senere, 12.maj, gennemfører de deres første 'spring over Muren.'

Petra Kelly og Gert Bastian iscenesætter en spontan demonstration på Alexander Platz i Østberlin. Her folder de deres stofbannere ud med indskriften »Sværd til plovjern« og »Nedrustning i Øst og Vest - begynd nu!«

De østtyske betjente ilede til og arresterede de fem demonstranter. Især førstnævnte logo var voldsomt kontroversielt, fordi det var det motto, som den ulovlige østtyske borgerretsbevægelse anvendte.

Stor var myndighedernes forbavselse, da det gik op for dem, at de havde arresteret fem medlemmer af den vesttyske forbundsdag i Bonn. Demonstranterne bad om en samtale med Erich Honecker, men blev i stedet ekspederet retur over sektorgrænsen. Petra Kelly sagde bagefter, at deres aktion skulle bidrage til at skabe et frirum for de østtyske borgerretsgrupper.

Falmende martyrfigur

Peter Wivel har udført et stort researcharbejde ved at gennemgå Stasis arkiver for alt materiale om de to fredspolitikere. Derved kaster han et interessant sidelys ind over de års begivenheder, ved konstant at sammenholde dem med Stasis optegnelser og kommentarer.

Interessant bliver det, da Erich Honecker indvilliger i at træffe dem senere på måneden. Stasi udstyrer Honecker med karakterbeskrivelser af Kelly og Bastian. Petra Kelly betegnes som intelligent og karrierebevidst og »legendarisk forkæmper« for De Grønne. En fra De Grønnes ledelse er dog refereret for, at Kelly overbetoner sine arbejdsresultater og ser sig selv som en martyrfigur i partiet. Hendes arbejdsform karakteriseres ved ringe kontinuitet og troværdighed. Hun er den hektiske type, der sætter alt i gang, men senere taber overblik og interesse.

Her ser man nogle af de karaktertræk, der senere skal vise sig fatale, da hendes stjerne falmer hos De Grønne.

Erich Honecker har antageligt været muggen over, at Kelly til mødet lægger jakken og optræder med en T-shirt med påskriften »Sværd til plovjern« henover brystet. Fotos og tv-optagelser dukker næste dag op i medierne til de østtyske borgerretsforkæmperes store tilfredshed.

Originalt er også Peter Wivels research i Gert Bastians fortid som søn af nazistiske forældre og en karriere som officer i Hitlers hær med indsats på østfronten. Wivel påpeger det besynderlige i, at fredsbevægelsen ikke har konfronteret Bastian med sin fortid og fået en forklaring på hans 180 graders omvendelse fra officer til fredsapostel.

Det er ved studiet af Stasis kilder, at Wivel kan slå fast, at Gert Bastian ikke har arbejdet som agent for den østtyske sikkerhedstjeneste. De har rapporter om ham, men han har ikke bidraget med hemmelige indberetninger til dem. Det er på denne baggrund, at Wivel konkluderer, at det ikke kan være spekulation om en kommende afsløring af en fortid som stasi-stikker, der begrunder Bastians mord på Kelly og hans eget selvmord.

Nedturen

Året efter Murens fald, 1990 er der valg til den nye Forbundsdag for det samlede Tyskland. Her ryger De Grønne under spærregrænsen og må forlade Forbundsdagen. Fra dette punkt stiger problemerne for Kelly og Bastian.

Han, som er 25 år ældre end hende, er fysisk svækket, og hun er i stigende grad ikke i stand til at styre sit liv meningsfyldt. Nedturen er begyndt og glansen for den så feterede politiske stjerne falmer. Det går mod en bitter afslutning, hvor hun insisterer på, at hun ikke vil kunne klare at leve alene, og hvor han træffer den beslutning at gøre en ende på deres liv.

Wivels bog bidrager til at kaste meget nyt lys over begge disse to tyske politikeres bemærkelsesværdige liv, og tegner samtidig et højst interessant billede af De Grønnes tilblivelse, og af Joschka Fischers opstigning, da Petra Kelly svinder bort. Joschka Fischer bliver den første udenrigsminister og vicekansler i tysk historie, der har en fortid som ungdomsoprører, anarkist og gadekæmper.

Joschka Fischer bliver den vejviser, der fører Petra Kellys ideer ind i centrum af tysk historie. Han gør De Grønne regeringsdygtige i de omskiftelige år efter Murens fald, hvor Tyskland for første gang siden 2. verdenskrig sender tyske soldater til krigen på Balkan. Det kostede blod, sved og tårer. Petra Kelly ville givet have grædt bitre tårer, hvis hun havde vidst, at hendes fredsvisioner ville føre tyskerne den vej.

Drabet på Petra Kelly - en historie om Murens fald. Af Peter Wivel. 240 sider. 250 kr. Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu