Læsetid: 4 min.

Svenskere i bløde finske favntag

De kongelige filharmonikere fra Stockholm er efter sigende et orkester på vej mod den europæiske topklasse. Det fik de knap nok ført bevis for ved koncerten i Tivoli, hvor de skuffede i de store klassikere. Ansvaret lå dog, som altid, på dirigentens skuldre
22. august 2009

Det er efterhånden en vedtaget kendsgerning, at det står godt til med den symfoniske orkesterkultur i Norden. Det er ikke noget, vi nordboere er alene om at glæde os over, det gør man også ude i Europa. Flagskibet i de seneste årtier har været Oslo Filharmonikerne, trimmet af den lettiske troldmand Mariss Jansons, skarpt forfulgt af Göteborg Symfonikerne under den estiske bulldozer Neeme Järvi, mens finnerne godt nok har fine orkestre i Helsinki, men de er endnu mere eminente til at producere dirigenter. Herhjemme er niveauet også betydeligt højnet, det nærmeste vi kommer et filharmonisk eliteorkester har været Radiosymfoniorkestret under den ildfulde og forbløffende alsidige Thomas Dausgaard. Det interessante er imidlertid, at styrkepositionerne ændrer sig i perioder, ligesom i sportens verden. Oslo er lidt nede for øjeblikket, det samme er Göteborg, flere finske orkestre suser frem, også vores eget Kgl. Kapel er på vej op, mens Radiosymfoniorkestret træder vande, og så går rygterne om, at Stockholm Filharmonikerne har vejret morgenluft efter mange år i skyggen af det svenske radiosymfoniorkester. Derfor var det med en god portion forventninger, man indfandt sig til Tivolikoncerten med Kungliga Filharmonikerna og deres nye chefdirigent, finnen Sakari Oramo.

Spændende start

De lagde ud med en senromantisk svensk ouverture, Wilhelm Stenhammars Excelsior! - aldeles ukendt på disse kanter, men den skulle vise sig at blive aftenens egentlige oplevelse. Ouverturen henter sit udtrykspotentiale fra den tyske musik, især Wagners, men det udvikles immervæk på en helt personlig måde. Titlen er latin, komparativ af adjektivet excelsus (høj), altså noget i retning af højere eller stadig opad! Sådan blev man fra første takt mødt af højspændt lidenskabelighed og ikke så lidt vildskab, og man må sige, at orkestret excellerede. Oramo er selv en glimrende violinist, man mærkede hurtigt denne kompetence i den fine strygerklang; der blev spillet med blød attak, først og fremmest lyst og afrundet. Men Stenhammar bringer hele orkestret frem på rampen i sit Goethe- inspirerede tonedigt, klangen fra træ og messing havde samme homogene og klangskønne karakter som strygerkorpsets, og der lød sikre soli fra klarinet, fagot og engelskhorn. At så en hornist kom for tidligt med en indsats, forstyrrede mindre. Oramo standsede ham elegant med sin frie hånd, satte ham ind på det rigtige sted, og så susede orkestertoget videre. Spændende nordisk musik i en engageret og klangmættet udførelse.

Udjævnet Beethoven

Herefter var resten af aftenen ganske eftertrykkeligt tysk, oven i købet tysk som i de gode gamle dage. Østrigeren Rudolf Buchbinders forvaltning af solostemmen i Beethovens 3. Klaverkoncert kunne man sådan set ikke sætte en finger på, det var kompetent og ordentligt, det gjaldt teksten og kun teksten, og på den måde blev det i længden også temmelig kedsommeligt. I foråret hørte vi Daniel Barenboim i samme koncert ved Sonningpris-koncerten, og i forhold hertil var forskellen himmelråbende. For han gjorde alt anderledes end Buchbinder, læste så meget mere mellem noderne, at man blev ganske tryllebunden. Det blev man ikke i onsdags. Heller ikke over orkesterspillets stilistiske observans, som syntes være inspireret af store svundne dirigenter, blot uden deres spirituelle dybder. Sakari Oramo dirigerede så at sige alting på overfladen, glattede ud med bløde håndled, styrede uden om både detaljerigdommen og det dæmoniske i denne tragiske koncert. I vore dage kommer vi ofte ud for en både mere nøgen og konfronterende spillestil, derfor var det temmelig sælsomt at høre Beethoven under Oramos taktstok.

Massiv Schumann

Sagen stillede sig ikke afgørende anderledes med Schumanns 'rhinske' symfoni. Også med Schumanns orkestermusik har vi et stykke tid befundet os i et nyt tidehverv. Man har tidligere påstået, at han kun evnede at skrive for klaveret, han var dårlig til at instrumentere for orkester, hans symfonier klinger for massivt og klodset, og så bliver man jo nødt til at retouchere lidt på dem. Men dirigenter som Harnoncourt og Gardiner har demonstreret, at forløsningen af Schumanns visioner afhænger af indstillingen. Og at man ikke spiller disse fire symfonier med 80-90 mand i stedet for de 40-50, Schumann havde i tankerne. De talstærke kongelige filharmonikernes version var absolut så massiv, farveløs og slæbende, at man måtte give Wagner, Tjajkovskij og andre kritikere ganske ret.

Schumanns symfoniske idéverden er i lange stræk nervøst fluktuerende, reaktionstiden er kort, stemningsudsvingene kolossale, retorikken mageløst fin- motorisk, det er kort sagt som at spille kammermusik. Godt nok lyder 'Den rhinske' sine steder så sangvinsk, at man kan fristes til at give den én på frakken, for den hører eksempelvis til hornisternes grandiose playgrounds (tjek selv på YouTube). De fire svenskere gjorde en storartet indsats, også basungruppen i koralsatsen, men som helhed svigtede dirigenten værkets sande romantiske ånd, dér hvor modsætninger mødes og brydes i et stadigt foranderligt spil med de fire elementer. Derfor kunne man anbefale Oramo og stockholmerne at lægge ører til nogle kolleger godt 100 kilometer vest for hovedstaden, nemlig Det Svenske Kammerorkester i Örebro, som under Thomas Daus- gaard har indspillet en Schumann-cyklus for BIS. Den lever på forbilledlig vis op til navnet på serien, som den indgår i: Opening Doors.

Koncert den 19. august i Tivolis Koncertsal. Stenhammar: Excelsior! koncertouverture. Beethoven: Klaverkoncert nr. 3 i c-mol. Schumann: Symfoni nr. 3 i Es-dur 'Den rhinske'. Rudolf Buchbinder (klaver). Kungliga Filharmonikerna, Stockholm. Sakari Oramo (dirigent)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu