Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Vildtvoksende associationskæder

Den elektroniske musik har for længst sejret. Og den har sejret sig selv ihjel. Og den er genopstået. I flere omgange. Også her til lands, hvor det i dag vrimler med elektroniske talenter i mange retninger. Men ikke med så mange originaler
Den elektroniske musik har for længst sejret. Og den har sejret sig selv ihjel. Og den er genopstået. I flere omgange. Også her til lands, hvor det i dag vrimler med elektroniske talenter i mange retninger. Men ikke med så mange originaler
Kultur
10. august 2009

Den elektroniske musik har for længst sejret. Og den har sejret sig selv ihjel. Og den er genopstået. Omgrupperet. Renoveret. Redefineret. Raffineret. I flere omgange.

I dag er den danske elektroniske musikscene fragmenteret i mange retninger. Musikere kigger dybt i elektronikken på vidt forskellige måder og får vidt forskelligt godtfolk i øjenhøjde.

Der er hedonistiske, stramt orienterede klub-dunk med gæld til især house og techno, der er mere behagesyge cocktail-lyde med gæld til ambient og easy listening, der er den jamaicansk dirigerede dub- og dancehall-massage, der er krydsninger med rock og pop, som var helt udgrænset for et årti siden, og der er mere lytteorienterede nørder, som både er lige så ukropslige, som de altid har været, og som har forstået, at bas kan så meget, og at den ikke behøver at dunke på 1-2-3-4, men kan dybdebombe uden for tidssignaturerne.

Og der er utilstedelige fraterniseringer mellem lejrene. Som altså stadig er lejre. Der er stadig langt fra den fornemmelse af sand mellem fødderne, dugget cocktail-glas mellem fingrene og ulastelig couture om korpusset, som man får under påvirkning af antologier som Stella Polaris (hvis seneste udgave snart anmeldes her i avisen) og så den aktuelle dobbelte cd-antologi Elektronisk Tirsdag (som også er en klub på Gefärhlich på Nørrebro i hovedstaden).

Ifølge bookletten og kompilatørerne Carl Emil Amundsen og Thomas Borre søges at kaste et bredt blik over den elektroniske musik. Men det er nu alligevel elektronisk musik af den mere lytteorienterede art, vi udsættes for.
Navne som Trentemøller og Lulu Rouge kunne helt sikkert også opleves i andre sociale lag i København, end denne antologi lægger op til. Men deres bidrag er alligevel af den lidt mere krævende slags. Altså af den støbning, som får samtaler til at gå i sære retninger, giver knas i selvbekræftelsen og afsporer wellness. Til fordel for eftertanke, undren, fordybelse i selve musikken.

Så lyttes, det skal der altså, til de i alt 27 eksklusive tracks på Elektronisk Tirsdag. Til Baduns liflige jazzede cirkler uden om og inden om programmering og håndværk. Letflydende komplicering. Eller til Sky-phones smukke, denne gang ret så cinematiske vejrtrækninger med hjælp fra både akustisk guitar, klokkespil og laptops. Eller til Rumpistols melodiske udstansninger. Eller til JSL’s frækt tæskende, forræderiske og ganske melodiske bas- og tromme-angreb. Eller til Simien & Obeahs fremragende dancehall, der flytter rundt med basfundamentet, så det føles, som om man glider i olie. Og det er sjovt. Og godt.

Generationsskifte

Elektronisk Tirsdag betegner også et generationsskifte. Det er den yngre generation, vi lytter til her, selvom de stadig vitale veteraner Thomas Knak/Opiate, Anders Remmer/Dub Tractor og Jesper Skaaning/Acustic under deres System-alias også er repræsenteret. For cd’ernes binære talkoder gemmer primært på en ny generation, der ikke i samme grad præsenterer den diskrete opfindsomhed, som disse herrer har præsteret. Men en generation, som i de bedste tilfælde forstår at arbejde videre på de flydende fundamenter, der er blevet søsat i territorierne, og herfra bygger de nye interessantheder. Opad, nedad, udad.

Lulu Rouges ret så frække stykke acid-house-dub ville ikke være de samme uden Massive Attacks majestætiske dub-arkitekturer. Aslopes smukke kineserier, der vikler sig sitrende ind i de radbrækkede beats ville formentlig ikke arte sig så stramt programmeret uregerligt uden Autechre. JSL’s dubstep-udforskning ville ikke eksistere uden, nå ja, den britiske dubstep eller den jamaicanske dub og den britiske uk garage. Og Kee Ritchards synth-kvababbelser ville nok heller ikke være de samme uden de verserende wonky-krusninger fra L.A. og Storbritannien.

Det er der slet ikke noget galt i, og kaliberen af de bedste videreudviklinger er høj på Elektronisk Tirsdag. Men undervejs gennem en antologi, der er farvet en del af dubstep-bølgen, kunne man godt ønske sig lidt mere galskab – f.eks. fra lokale brushoveder som den selvudnævnte ’perker tech’-leverandør Kid Kishore/
Albertslund Terrorkorps eller Lamburg Tony, der perverterer eksisterende materiale og forældet maskinel. Nabos sære funk-wonky hjælper på det, men alligevel.

Og når det er sagt, så står Elektronisk Tirsdag alligevel som det bedste, mest inklusive, åbent panoramiske bud på dansk elektronisk musik. For vi kommer alligevel rundt i lejrene, dypper tæerne her og der, stikker hovedet i skyer af information, roterer mellemgulv og underliv i et væld af mønstre, ikke kun cirkulære.

Associationskæde

Mere cerebral er det danske selskab Rump Recordings’ samling af remixes af engelske Icarus’ album Sylt. Danske, britiske, hollandske, svenske, russiske og tyske elektronikere fortolker her numre, der for fleres vedkommende oprindeligt var Icarus’ remixninger af eget live-materiale, der så igen var baseret på remixninger af tidligere studieoptagelser. Der tales altså videre i en længere associationskæde, som viser os, hvordan den musikalske fødekæde altid arter sig: Gennem inspiration og kannibalisering.

Og dermed burde det også være klart, at et kreativt remix kan være lige så meget en
skaberakt som at sætte sig ned med en akustisk guitar og synge om den søde pige, man mødte på en vinylbar, men aldrig fik Twitter-navnet på.
Sylt Remixes bringer os blandt de danske bidrag til Opiates brillante og nærmest episke, fint snittede samplerdelica; til Nabos vakuum-wonky, hvor tomrummene i musikken truer med at suge trommehinderne med sig; og til Karsten Pflums ubåds-maskinrum hjemsøgt af interferens og undervandsbas.

Og generelt er det en strålende og anderledes vildt-
voksende antologi, der også bringer os omkring støjende rock-himle, akustiske guitar-kortslutninger, 8-bit-krigsførsel, kammer-avantgarde og freejazz-videreformuleringer.

Og begge antologier demonstrerer, at de elektroniske musikere har det med at fungere bedst ikke album for album, men nummer for nummer. Hvor de kan fremstå allermest friske, som udbryderkonger fri af soft-
warens og efterligningernes lænker.
For ganske vist er musiksoftware er det mest kraftfulde musikalske instrument, mennesket har haft mellem hænderne. Men det begrænser stadig, netop med sin kraft og med soft-
warefabrikanternes ideer om kreativitet og aflæsninger af musikalske trends og efterspørgsel.

Musik-software løber om hjørner med den uopfindsomme bruger, som ender med en form for præfabrikeret musik, som programmet sikkert selv kunne have stykket sammen. Og det var vist ikke meningen – den er vist tværtimod at proppe humanitet i menageriet eller frisætte futuristisk tankegods eller fremtrylle kunstig intelligens derinde. Og at det kan lade sig gøre, demonstrerer både Sylt Remixes og Elektronisk Tirsdag.

»Computer is just a tool, not a substitute for creativity«, som det lyder med dyb robotstemme på Troels Abrahamsens bidrag til Elektronisk Tirsdag. Hørt!
rach@information.dk

Diverse kunstnere: Elektronisk Tirsdag (City Hall Music/Playground)

Icarus/Diverse kunstnere: Sylt Remixes (Rump Recordings/VME)

Flere af de danske musikere kan høres under Strøm Festivalen, Kbh., tirsdag 11.8. til søndag 16.8. F.eks. præsenterer Elektronisk Tirsdag fire af antologiens kunstnere på Statens Museum for Kunst onsdag 12.8.
www.stromcph.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Struwe Mørch

Dansk elektronisk musik bevæger sig, som så meget andet i vores moderne kulturliv, i spændingsfeltet mellem populærkultur og intellektuel hype.

Outrere lydkunstnere kan hurtigt ryge i samme spand som storsælgende dj-ikoner, der med den rette PR kan trække Beatlesdånende fans.

Udviklingen mod denne rafinerede blanding af avantgarde- og populærmusik, som netop er tilstede i den elektroniske musikgenre, er en fantastisk udvikling i en retning, der rummer både mange muligheder, men selvfølgelig også mange skuffelser.

Jeg håber at udviklingen vil gå i en retning, der trækker endnu flere med fra populærkulturen over i de grænsesøgende og menneskeligt udfordrende muligheder, der til stadighed findes i computerbaseret kunst og musik.

Her er det heldigvis stadig mennesket og ikke mediet, der gør det geniale stykke arbejde!