Læsetid: 6 min.

City og sheiken fra den persiske golf

Efter i årevis at have underpræsteret, rykket ned og været til grin er Manchester City endelig blevet en magtfaktor i engelsk fodbold. Årsagen er en fodboldglad sheik og en ørkenstat, der tænker langsigtet
Sheiken på rov. I 1999 var Manchester City kun i den tredjebedste række, det var dengang. I dag råder klubben blandt andet over aktører som Shay Given, Wayne Bridge, Robinho, Roque Santa Cruz, Gareth Barry. Emmanuel Adebayor kom for nylig til fra Arsenal.

Sheiken på rov. I 1999 var Manchester City kun i den tredjebedste række, det var dengang. I dag råder klubben blandt andet over aktører som Shay Given, Wayne Bridge, Robinho, Roque Santa Cruz, Gareth Barry. Emmanuel Adebayor kom for nylig til fra Arsenal.

Andrew Yates

26. september 2009

Da Thailands tidligere premierminister, Thaksin Shinawatra, for godt et år siden brød reglerne for den kaution, han var underlagt, og flygtede ud af Thailand for at komme bort fra anklager om massiv korruption og menneskerettighedskrænkelser, virkede det som om, at han ville trække Manchester City med ned i det kaos af juridiske og økonomiske tvister, som hans liv havde udviklet sig til.

På det tidspunkt var Shinawatra nemlig ejer af City; en klub han havde købt under store fanfarer og løfter om at føre den op til toppen af europæisk fodbold, mens han stadig sad på magten og milliarderne i Thailand. Nu var situationen imidlertid en lidt anden. Shinawatras formue var indefrosset, hans magt var borte, og hans nøjagtige opholdssted uklart. Eller for at sige det med den belgiske midterforsvarer Vincent Kompanys ord:

»Da jeg blev købt af City, var det meningen, at jeg skulle møde ejeren, men så fik jeg at vide, at mødet var blevet aflyst, fordi han var nødt til at gå i skjul et eller andet sted. Det var en lidt pudsig situation.«

13 spillere, to milliarder

Farcen fortsatte frem til sidste dag i transfervinduet, den 31. august 2008, hvor den landflygtige thailænder afhændede klubben til Sheikh Mansour bin Zayed al Nahyan, et medlem af den kongelige familie i Abu Dhabi, og derefter er det gået stærkt. Tempoet blev sat på den allerførste dag, hvor Sheikh Mansour købte klubben om formiddagen og brød den britiske transferrekord om aftenen med erhvervelsen af Robinho for 32,5 millioner pund i Real Madrid. Og lige siden har sheiken fra Abu Dhabi været travlt beskæftiget med at købe ind fra den øverste hylde i det internationale fodboldsupermarked.

Indtil videre har han spenderet i omegnen af to milliarder kroner på 13 nye spillere, hvoraf fem af dem er blevet tildelt kontrakter på mere end 100.000 pund i løn om ugen. Manchester City, der så sent som i 1999 befandt sig i den tredjebedste engelske række, råder nu over aktører som Shay Given, Wayne Bridge, Robinho, Roque Santa Cruz, Gareth Barry, Emmanuel Adebayor, Kolo Touré og Carlos Tevéz.

Samtidig er der blevet ryddet godt ud blandt de mindre navne i omklædningsrummet. 21 spillere er blevet solgt, udlånt eller fritstillet, siden milliardæren fra Abu Dhabi gjorde sin entré. Og City er nu en faktor, som man skal regne med i toppen af Premier League, hvilket man - om ikke andet, så af spændingsmæssige årsager - må hilse velkommen. Ikke siden 2005, hvor Everton blev nummer fire, er det lykkedes en klub uden for de såkaldte Big Four - Liverpool, Chelsea, Manchester United og Arsenal - at klemme sig ind på en af de Champions League-givende pladser øverst i tabellen, og derfor har Mansour blot ved hjælp af sine milliarder tilført et elementært element af spænding til en liga, der var ved at gå død i de store klubbers dominans. Hvis the Blues skal slutte i top fire, så skal én af kæmperne give plads. Og hvem bliver det? Umiddelbart peger pilen på Arsenals unge og humørsyge trup, men også Liverpool - med den stærke start-11'er og den alt for smalle bænk - kan komme i farezonen.

Milliardærinflation

Sheikh Mansours overtagelse og opgradering af Manchester City har imidlertid også fungeret som katalysator for en debat i internationale fodboldkredse om de økonomiske vilkår, topklubber drives på i dag. Blandt de store hold på kontinentet er der nemlig frygt for, at de mange milliardærer, der i disse år indtager engelsk fodbold, permanent vil forrykke magten til fordel for englænderne. Derfor har UEFAs præsident, Michel Platini, beskyldt Sheikh Mansours overtagelse af City for at være en manøvre, der risikerer at skabe inflation i hele den europæiske fodboldverden, og han har bebudet nogle såkaldte Fair Play-regler, der skal forhindre klubber i at leve over evne, hvad enten de benytter sig af låntagning, investeringer eller indskud fra fodboldgale rigmænd.

Fra sæsonen 2012-2013 skal klubber derfor - ifølge UEFAs forslag - udelukkende basere deres økonomi på de indtægter, som de får fra tv-rettigheder, billetsalg og kommercielle aktiviteter.

Karl-Heinz Rummenigge - bestyrelsesformand for Bayern München, som til en vis grad er blevet kørt agterud af de engelske klubber - støtter forslaget. Rummenigge har udtalt, at det skal ses som et forsøg på at indføre mere sund fornuft og disciplin i fodboldklubbernes finanser, og at det vil være indledningen på at 'kurere forbolden'.

Ikke overraskende er Sheikh Mansour og hans håndgangne folk imod.

»Argumentet med at den nuværende udvikling er usund indikerer, at de store klubber, som tjener de fleste penge, skal forblive de største klubber - altså at status quo skal bevares,« har Citys bestyrelsesformand Khaldoon Al Mubarak, således udtalt.

»Mener Mr. Platini, at kun Barcelona og Real Madrid skal have lov at vinde La Liga?«

»Manchester City kan bruge tre milliarder lige nu, hvis de vil,« lyder svaret fra Platini.

»Men hvis deres klub ikke kan løbe rundt uden eksterne pengetilførsler om tre år, må de ikke deltage i de europæiske klubturneringer.«

Hvorvidt Platini får held til at føre sin trussel ud i livet er tvivlsomt. Mens hans forslag illustrerer den bekymring, der hersker i brede kredse for den form for 'økonomisk doping' - for nu at bruge Arsène Wengers udtryk - som især engelsk fodbold oplever.

Hvad angår lige netop City, er det dog uretfærdigt blot at betragte klubben som endnu en rigmands legetøj. Faktum er, at opkøbet af Manchester City indgår i en nøje tilrettelagt forretningsplan, som lederne i Abu Dhabi har tilrettelagt; en plan, der i de kommende år skal ændre ørkenbyens image og indtægtsgrundlag radikalt.

Lige nu er de økonomiske forhold mere end tilfredsstillende for indbyggerne i Abu Dhabi, der er hovedstad i De Forenede Arabiske Emirater, og som ofte bliver kaldt 'verdens rigeste by'. Emiratets 420.000 indbyggere sidder på knap 10 procent af verdens kendte oliereserver og har investeret en trilliard dollars i udenlandske investeringer - hvilket svarer til 17 millioner dollar pr. indbygger. Men byens styrende familier er for længst i gang med at forberede sig på en tid, hvor olien er borte, og de skal have andre ting at leve af, for ikke at synke tilbage til den underudviklede og totalt vejløse ørkenstat, de var helt frem til 1966.

Den dag, olien slipper op

Af samme grund er kæmpehoteller, ottespors motorveje, skyskrabere og imponerende sportsfaciliteter i de seneste år blevet anlagt i velhavende byer ved den persiske golf. Abu Dhabi satser på at blive et af fremtidens vigtigste knudepunkter for erhverv, sport og turisme. Til december skal verdensmesterskabet for klubhold således afvikles på et nyanlagt stadion i området; årets sidste Formel 1 Grand Prix køres også i Abu Dhabi på en spritny racerbane lige uden for byen. Og Louvre og Guggenheim Museet er begge ved at opføre filialer på stedet.

Og det er som led i denne plan, at erhvervelsen af Manchester City skal betragtes. Som det perfekte markedsføringsredskab for en ørkenstat, der forbereder sig på den dag, hvor der ikke kan pumpes mere olie op af undergrunden.

Det er Manchester Citys fodboldfans imidlertid ligeglade med. De er bare lykkelige for, at de endelig holder med et vinderhold. De møder op til kampene på City of Manchester Stadium med ansigterne smurt ind i skocreme og viskestykker viklet om hovederne og vifter pengesedler af modstandernes fans. Og til sæsonens første hjemmekamp mod Wolverhampton rullede de et stort banner ud, hvor der på både engelsk og arabisk var skrevet med guldskrift: »The loyal fans of Manchester City thank you, Sheikh Mansour.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu