Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Gennadij Aigis krumspring på måtten

Kunsthistorikeren Troels Andersen udsender fremragende udvalg af den russiske verdenspoet Gennadij Aigi
Kultur
17. september 2009

Der findes dem, der påstår, at man aldrig bør indlede en anmeldelse med et citat. For i så fald bliver læseren straks mistænksom og irriteret – og haster videre til noget andet i den tro, at anmelderen nok ikke har noget at komme med selv. Men hvad nu, hvis du i en bog er faldet over en sætning eller to, der udtrykker det allervigtigste klart? Sådan et par sætninger står i sidste afsnit af kunsthistorikeren Troels Andersens oversættelse af den tjuvasjisk-russiske digter Gennadij Aigi (1934-2006): »Denne læser har brug for en digter, der taler alene for ham, alene med ham. Digteren er i så fald den eneste samtalepartner, som han kan have tiltro til.«

Hermed fastholder Aigi, at poesi hen over afstande i rum, tid, sprog og kultur kan være en livgivende tale fra det ene sind til et andet. Hans ord bekræftes af hans egne, både gådefulde og enkle digte:

og klart lyder sangen fra
øerne bag landsbyen
i den samme varme hvisken
af græssets lykke

Gennadij Aigi, der var opvokset under yderst fattige forhold, skrev sine første digte på modersmålet tjuvasjisk (som fortsat tales i regionen ved øvre Volga), men blev siden i Mos­kva, af ingen ringere end Pasternak, opfordret til at gå over til russisk. I mange år arbejdede han på Majakovskij-museet, sideløbende med oversættelser til tjuvasjisk af blandt andet fransk poesi.

Samtidig opbyggede han langsomt, men støt sit eget poetiske værk, i kronologisk og tematisk gennemkomponerede samlinger, der imidlertid ikke kunne udgives under de herskende politiske forhold, og som kun blev kendt i kopier af en lille snes personer, heriblandt Troels Andersen, der lærte Aigi at kende så tidligt som i 1960. Efterhånden dukkede dog digte op i udlandet, først på polsk, siden på tysk, og i dag er Aigi oversat til over 20 sprog, heriblandt bretonsk, kinesisk, japansk. På dansk præsenteredes han i 1993 af Poul Borum og Marie Tetzlaff med Mark-Rusland to digtsuiter fra perioden 1979-82.

Det er noget af et chok at sammenligne titeldigtet i denne bog med Troels Andersens fordanskning af samme tekst. Kun én af de 19 linjer lyder ens – den, hvor der bare står »dér«. Det siger alt om mangetydigheden i hans værk og vanskelighederne ved at fragte det over i andre sprog. Aigis engelske oversætter Peter France har således sagt, at når han gennem de senere år i flere omgange har gendigtet Aigi, er det simpelthen, fordi han ville prøve at forstå ham. Titeldigtet i den nye bog kan måske demonstrere, hvorfor dette ikke er så let, heller ikke for russere:

Dette
er ingen strid.
Nævner jeg det
er det blot et udsagn.
’Her – er fuldkommenheden.’
(Antydningens sted.
Derved er det Nærværende.
Jeg tier.)
’Gud?’
Det er et citat: fra Gud.

Umiddelbart, ved sit anslag, kan dette nemt ligne, hvad nogle noget nedladende kalder ’centrallyrik’ (hvorved de vel bare har sagt, at digtet rummer et lyrisk jeg). Men Aigi bliver hurtigt mægtig sprælsk – blander flere modstridende stemmer ind, skifter fra en ’horisontal’ beskrivende modus til en ’vertikal’ anråbende. Poul Borum drog i sin tid sammenligninger mellem Aigi og Hölderlin, ja kaldte Aigi en russisk Paul Celan, men vel at mærke en ikke-neurotisk Celan!

Sakral futurist

At fragte danske paralleller ind forekommer – omsonst, med mindre læseren er i stand til at forestille sig en vild impressionist, en Broby Johansen plus Harald Landt Momberg, kombineret med en billedynglende surrealist og optændt af en tro på poesi som høj og hellig gerning i tingenes midte, ligesom Paul la Cour og Thorkild Bjørnvig. Dog, Aigi transcenderer de fleste kategorier. Han er futurist og shaman, både en sprogfornyer og en skeptisk bekæmper af sproget, samtidig med at han punktvis kan digte fuldstændig enkelt og nøgent:

af lidelse og smerter
af en og samme art
skete mon
i disse øjne
en drejning – så tydelig:

nedad – til hjertet? –

som for at begræde
hjertets ensomhed

hele – livet

Prøv at kigge tilbage på de to sidste af ovenstående citater. Og betænk så lige, at hvad angår brug af formelle krumspring, holder de sig nogenlunde på måtten, sammenlignet med hvad Aigi ellers skrev. I de viltreste af sine tekst­er betjener han sig af en form for paraverbal notation, der får det enkelte digt til at fremstå mere som et partitur end som et stykke litteratur:

Her er bindestreger, der sammenknytter substantiver til gådefulde neologismer (som når vi siger jord­skorpe og skov-brand, men bare tusind gange mere underligt). Her er tankestreger, som sætter pauser, hen over hvilke betydninger ’springer’, eller hvori de forsvinder. Her er udråbstegn og kolon, som en gysen eller ’manen’ midt i digtet. Her er spatieringer, gennem hvilke enkeltord og hele passager træder frem af siderne som råb. Her er kursiveringer, der giver særligt eftertryk eller markerer en kritisk distance. Her er ordløse streger, som angiver, hvor man ved oplæsning skal banke voldsomt, på træ for eksempel. Her er parenteser, som indskud og noteagtig skildring af omstændighederne ved et givet udsagn. Gåseøjne, der enten kan markere citat eller lægge forbehold ind. Og endelig (som ovenfor ved ’det Nærværende’) brug af store begyndelsesbogstaver, som, så vidt man kan læse, tildeler enkelte udvalgte ord en slags sakralitet.

Midt i alle disse musikalsk-retoriske krumspring formår Aigi dog stadig at skrive om det elementære: Døden. Søvnen. Kærligheden. Venskabet. Kunsten. Og læseren får i tilgift et optryk af hans sublime ’betragtninger’ over søvnen og poesien (offentliggjort i tidsskriftet CRAS så tidligt som i 1983). For den, der holder af digte (og ikke går af vejen for nogenledes krævende digte), er der ingen, ingen vej uden om Aigi. Som selv takkede af i 2005 med følgende digt uden titel:

Men hvad, – også fuglen dør
og dens sang med den, –
skønt hvilken sang og hvilken fugl! –
beklag dig ikke – sangen er dog til på Jorden –

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her