Læsetid: 3 min.

Mening med morskaben

Et opgør med 'nyateisterne' har undertiden revykarakter, men der er en mening med morskaben
17. september 2009

Den satiriske pen skærer dybt, når historikeren Lars Christiansen og teologen Lars Sandbeck går i struben på Ateistisk Selskab, Humanistisk Samfund, bestsellerforfatterne Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens samt Weekendavisens videnskabsjournalist Lone Frank i Gudløse hjerner. Et opgør med nyateisterne. Det humoristiske schwung er en farlig diskussionsform, fordi det kræver, at man ubetinget altid har latteren på sin side. Det har de.

Der er så meget i denne verden, der både er overfladisk og ualvorligt, og heldigvis skrives der ikke debatbøger om det hele. Når de nyateistiske synspunkter imidlertid kvalificerer til en debatbog, er det, fordi de igennem de senere år har haft stadig større gennemslagskraft, senest med sagen om, hvorvidt Fadervor kan bedes i folkeskolen. Det nyateistiske synspunkt var, at det måtte man ikke. Eller måske var der ikke tale kun om ét nyateistisk synspunkt, men snarere et vist sammenrend af meninger, der alle kan blive enige om en ting: Tro er dumt, ned med kristendommen og ud med folkekirken.

Fortrinsstilling

Det er folkekirkens fortrinsstilling, der særlig provokerer de nyateistiske, samtidig med at mange nyateister småborgerligt kulturkristent ønsker sig kristne ritualer uden Gud. Således causerer Christiansen og Sandbeck over, at man både er vred over udsigten til at blive begravet i 'hellig jord', selv om man angiveligt ikke tror på det hellige, samtidig med at der arbejdes på at opfinde dåbs-, konfirmations, bryllups- og begravelsesritualer, uden Gud. Folkekirken, helligdagene, præsterne, korset, muligvis også Dannebrog og Jellingestenen er et overgreb på ateisternes ret til religionsfrihed. Det er let at gøre sig morsom på den baggrund, men forfatterne er midt i alt det sjove meget alvorlige. De finder det dybt bekymrende, at ateisterne tror, at de kan afskaffe religion i vores fælles samfund ved at veksle religionsfrihed til et religionsforbud. Religionsforbud har historisk haft vidtrækkende konsekvenser.

Engang var ateisterne trods alt velfunderede. Christiansen og Sandbeck kalder Nietzsche, Freud, Camus og Sartre »gammelateister«. Åndsfyrster, der så tilværelsens meningsløshed lige i øjnene og nægtede at lade sig formilde af bare det svageste evighedshåb. Disse åndelige pessimister er imidlertid blevet erstattet af de nye ateister. Optimistiske åndsamøber, der med deres positive livssyn fornægter enhver meningsløshed og hårdnakket bekender sig til det gode humør. En overfladiskhed, der ligger i direkte forlængelse af deres bundløse uvidenhed om den kristendom, som de kritiserer uafbrudt. Ikke alene har nyateisterne ikke tvivlens nådegave, de aner ikke, hvad tvivl er, ligesom de ikke skelner mellem forskellige former for tro. Med en larmende arrogance over for alt, hvad de ikke kan sige sig selv, har nyateismen glemt, at ateismen udgjorde kernen i de totalitære ideologiers menneskesyn. Bag Christiansens og Sandbecks hvide klovnemasker gemmer sig følgende indsigelse mod såvel gammel- som nyateismens drøm om at rense samfundet for religion: »Når religion forbydes, bliver politik til religion. Hvis himlen lukkes bliver de metafysiske energier og ideale længsler hjemløse, og de farer som urene ånder ind og besætter det verdslige. I værste fald fører de til socialreligionernes forsøg på at skabe paradisagtige tilstande på jorden i stedet for, som kristendommen lærer, at overlade den sag til Vorherre.«

Afskaf julen

I forlængelse heraf ligger forfatternes indsigelse mod nyateisters jublen over de nye videnskabelige opdagelser inden for biologi og hjerneforskning, der gør krav på at fortælle hele sandheden om, hvad det vil sige at være menneske. Christiansen og Sandbeck er bekymrede over, at man reducerer mennesket til et rent biologisk væsen. Dermed gør man mennesket til et dyr, hvilket man netop gjorde både bag jerntæppet og i Nazityskland, og derfor kunne man behandle politiske modstandere som laverestående arter, man kunne sætte i bure og fragte til slagtning.

Hver jul sidder der en ateist i Deadline og vil have julen afskaffet. Men ikke juletræ. Jo, væk med stjernen i toppen, og englene. Men ikke nisserne. Den debat har fået sin helt egen næsten rituelle karakter. Og så burde vi alle jo være glade. Julesorgen er imidlertid, at selv om nyateisterne er sjove, så er der alvorlige perspektiver i deres hovedløse religionskritik. Hvor alvorlige minder Gudløse hjerner os om. Tak for det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rosenkjær

Ateisten i Deadline, Katrine Lilleør, der hver jul, vil have afskaffet julen...eller de symboler...der hænges på juletræet ,-stjernen i toppen og engle, der hænger.Hvad har disse symboler med Kristendommen at gøre.?.. Jeus fødsel og ledestjernen i toppen..Juletræet er en europæisk skik, der ikke går mange hundrede år tilbage. Det kunne være et symbol på naturens genkomst... den Islandske animisme... nisserne...naturens besjælethed...og ikke nødvendigvis kristen symbolik. Symbolikken, er det, den enkelte hænger på sit træ.Engle eller nisser. Begge dele overtro og myter i min optik. .Jeg synes ikke, der i denne anmeldelse fremlægges nogen tvivl i dine fordomme om ateisters eller såkaldte nyateisters forfejlede angreb på Religionernes negative indflydelse på humanistisk ansvar for hinanden. Anklage om bundløs uvidenhed om optimistiske åndsamøber, synes jeg er under lavmålet og tesen om at det Gudløse samfund er grundstenen for totalitære ideologers menneskesyn er langt ude. Læs Lene Andersen bog. "Frihed og Demokrati"...

"Offerfestens får står bundet, det hele parat.
I dag skal vi lære om tvivl. i dag skal vi samle
det nødvendige kvas og bære os selv op ad bjerget. Himlen er muligvis vred. Se godt efter.

Faderen beder. Hermed menes måske,han håber,
en gud aflyser mordet på det, han elsker. Sønnen fatter ingenting. Igen sidder dyret fast i sin busk"

Klavs Bondebjerg fra -MENNESKE FOR EN DAG.....Borgen

Hans Jørgen Lassen

Selvfølgelig skal der ikke bedes Fadervor i skolen. Folkeskolen er ikke en missionsanstalt.

Man bemærker, at forfatteren ikke anfører ét eneste argument imod kritikken af Fadervor i skolen.

I det hele taget kniber det med argumentionen, og stilen er heller ikke god.

Det er ikke smukt at bruge skældsord som sit afgørende våben: åndsamøber, småborgerlighed, overfladiske, bundløst uvidende.

Jo, Katrine Lilleør er tydeligvis mere vred og ophidset, end ræsonnerende og argumenterende.

Hvilket er naturligt, når man har en dårlig sag.

Hans Jørgen Lassen

Jo mere jeg kigger på teksten, jo mere forbløffet over dens underlødighed bliver jeg. Tag denne her:

har nyateismen glemt, at ateismen udgjorde kernen i de totalitære ideologiers menneskesyn

Hvormed dybt uanstændigt insinueres, at ateister, nyateister, er nazister, fascister eller stalinister.

Hvor lavt kan man dog synke i sin demagogi?

Hans Jørgen Lassen:

"Hvormed dybt uanstændigt insinueres, at ateister, nyateister, er nazister, fascister eller stalinister.

Hvor lavt kan man dog synke i sin demagogi?"

Det er jo blot Lilleør der benytter sig af sin subtile "humoristiske schwung" og tilsyneladende samtidig er overbevist om at hun (og trosfællerne Christiansen og Sandbeck) har "latteren på sin side".

Troels Ken Pedersen

Ja, det er pænt ynkeligt.

Omtrent så ynkeligt som når Christiansen og Sandbeck først forfærdes over at ikke-religiøse vil "reducere mennesket til åndløst kød" eller sådan noget, fordi nogle folk ikke tror på sjælen som en usynlig substans men som en kropsfunktion, og DEREFTER beklager sig over at ikke-religiøse formaster sig til at højtideligholde vendepunkter i menneskelivet.

De opstiller stråmænd og braldrer op med beskyldninger om nazisme. Og det skulle ifølge Lilleør gå for at være "humor"?!? Nu må de krafstejleme se at tage sig sammen! Jeg ved godt at der er masser af intelligente og rimeligfølsomme religiøse mennesker, jeg tæller adskillige af slagsen som venner. Men nogen gange, når man har hørt på urimeligheder som disse, må man altså lige tage en indånding og minde sig selv om det.

Inger Sundsvald

Jeg er også ved at dø af grin. Og det burde jeg ikke være, for Katrine Lilleør er absolut ingen spøg.

Det er helt utroligt hvad hun kan opstille af opfattelser om andre, f.eks. om ”ritualer” uden Gud, herunder at:

”muligvis også Dannebrog og Jellingestenen er et overgreb på ateisternes ret til religionsfrihed”.

Hvor får hun det dog fra?

Heinrich R. Jørgensen

Troels Ken Pedersen:
"nogle folk ikke tror på sjælen som en usynlig substans men som en kropsfunktion"

I min erfaringer, er usynlige substanser er ikke uforenelige med kropsfunktioner.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Hvor lavt kan man dog synke i sin demagogi?"

Ja, det er dybt underlødigt. Det er det næsten hver gang, nogen fra Giordano Bruno Selskabet og omegn ytrer sig i Dagbladet Information. Hvorfor vi partout skal belemres med dette og andet nonsens, er ikke umiddelbart forståeligt.

Jakob Heidelberg

Lilleør: "Engang var ateisterne trods alt velfunderede"

"Ææh-bææ-buh, engang var der nogen der drillede os bedre end Jer!" Man undrer sig over at disse anti-ateister ikke kan se, at nutidens strømninger bygger videre på datidens tanker. De troende ærger sig blot over at vi har bevæget os videre - de ønsker at vi skal tie stille og blot gentage de gamle filosoffer ord. Den kritik er de har de nemlig lært at overhøre på teologistudiet.

Lilleør: "...så tilværelsens meningsløshed lige i øjnene og nægtede at lade sig formilde af bare det svageste evighedshåb"

Hvem siger at nutidens ateister ikke har set i øjnene, at der ikke er givet en mening fra oven, men at de på trods af dette forhold er i stand til at finde mening? Og hvem siger det ikke har været hårdt at erkende? Hvilken primitiv forståelse for eksistentialisme ligger der mon til grund for præstens - og forfatternes - udtalelser?

Lilleør: "Optimistiske åndsamøber, der med deres positive livssyn fornægter enhver meningsløshed og hårdnakket bekender sig til det gode humør. "

Her træder lukker hun os ind i hendes inderste tanker - mens hun i samme moment blotter sin manglende forstand på ateisters verdensbillede og menneskesyn. Hun fatter ikke, at man kan gribe livet og elske det, på trods af at det "mening" og indhold ikke er givet på forhånd af en usynlig entitet.

Hun så os (sammen med Sandbeck og Christiansen) gerne som bitre og pessimistiske mennesker, uden håb, tillid, omsorg eller kærlighed i livet; det piner hende at vi kan bevare det gode humør. Klæder det en folkekirke præst?

Lille frøken Lilleør, man kan altså godt tilskrive livet værdi uden at abonnere på nogen som helst form for overtro!

Lilleør: "En overfladiskhed, der ligger i direkte forlængelse af deres bundløse uvidenhed om den kristendom, som de kritiserer uafbrudt"

Først og fremmest er kristendommen ikke den eneste overtro som står for tur når du taler med ateister. Størstedelen af alle andre nutidige religioner bygger på tilsvarende spinkelt grundlag, men det faktum at statskirken har forvildet sig ind i statens økonomi, grundlov og politik gør kirken til et uundgåeligt stridsmål.

Og hvad angår den "bundløse uvidenhed" om kristendommen - den står du og de to omtalte forfattere tilsyneladende selv for. I Jeres håbløse kamp for en metafysisk irrationalitet omtaler I arrogant "kristendommen" som et samlet trossystem, hvilket "den" langt fra er.

I undervurderer Jeres modstandere uden at påpege deres "misforståelser" - og forsømmer dermed at forsvare Jeres spinkle gudetro - mens I i håbløshed kalder os andre for tåber.

Lilleør: "Ikke alene har nyateisterne ikke tvivlens nådegave, de aner ikke, hvad tvivl er"

Hvor ved du det fra? Hvor hulen vi helvede ved du det fra? Hvem har fortalt dig at vi ikke kan tvivle?

Lilleør: "...ligesom de ikke skelner mellem forskellige former for tro."

Underforstået: "vi besidder en langt finere og mere raffineret form for overtro end alle de andre. Os kan I ikke kritisere. I forstår os ikke..."

Kom nu ned på jorden lille præst - og lad os tale om din tro på overnaturlige fænomener, du kan ikke gemme dig bag tågede udsang længere.

Lilleør: "...ateismen udgjorde kernen i de totalitære ideologiers menneskesyn."

Er det virkelig den forståelse af totalitære regimer du har tænkt dig at publisere I pressen? Er det uforstand eller løgn der vælter ud af dig?

Lilleør: "Religionsforbud har historisk haft vidtrækkende konsekvenser"

Øhh, hvad taler du om - hvem har bedt om religionsforbud? Nu må du lige styre din koger!

Thomas Frisendal

Jeg synes egentlig Kathrine Lilleørs artikel siger mest om Kathrine Lilleør selv. Ganske patetisk faktisk, hvis man træder et skridt tilbage.
Ligeledes er det underligt at måtte se på, at en skatteyderbetalt karriere anvendes på denne stærkt polemiske måde.