Læsetid: 3 min.

Nigerias modsætningsfyldte nutid

Et land, en forfatter og en hovedperson på vej mod selvstændighed
10. september 2009

Hvor kommer den egentlig fra, den stereotype fremstilling af dem, der går op i normer, ritualer, hygiejne, pligt og orden som 'de onde' (autister undtaget), mens 'de gode' er rummelige, pragmatiske, rodede, indfølende og improviserende? Er den mon en fortsat reaktion, med omvending af fortegnene, på Hitler-regimet? Eller er den ældre end som så og har noget protestantisk i sig? Uanset hvad, trives den i mange forskellige kulturelle frembringelser og nu også i en nigeriansk samtidsroman, den unge Chimamanda Adichies (f. 1977) debut, udgivet på amerikansk i 2003 og oversat til en række sprog efter succesen med En halv gul sol (2006, dansk 2007).

Langt fra egen identitet

Lilla Hibiscus er en elementært fængslende historie fra Nigerias modsætningsfyldte nutid. Den fortælles af den 15-årige hovedperson, Kambili, en genert og undertrykt pige, som sammen med storebroren og moren lider under en gal katolik af en far, der tyranniserer hele familien. Ikke bare med detaljerede dagsprogrammer, som regulerer nøjagtig, hvor meget tid børnene skal bruge på lektier, kirkegang, bøn og andre pligter, men også med moralsk fordømmelse og udspekuleret fysisk tortur af børnene og moren, hvis de overtræder et religiøst forbud eller på anden måde svigter. Moren tæves på et tidspunkt så voldsomt, at hun aborterer. Det er grufuld læsning, men heldigvis står ondskaben for fald. Inspireret af en ferie hos den livlige faster - der er lige så humoristisk, varm og fattig, som faren er pligtfikseret, kold og rig - iværksætter storebroren et lille opgør, som får voldsom effekt for hele familien.

I Adichies fremstilling er Nigeria en nation, der er langt fra at finde sin egen identitet og sammenhængskraft efter kolonitiden. Vanskeligheden med at forene imperialismens dybe kulturelle spor med en oprindelig kultur tydeliggøres i romanens religiøse hovedtema, som fremmaler skismaet mellem de bogstavtro katolske konvertitter, med Kambilis far som ledende skikkelse, og de mere pragmatisk kristnede, som på tilsyneladende fredelig vis kombinerer den koloni-påtvungne katolicisme med lokale religiøse forestillinger, sange og ritualer. Farens position er ikke entydigt negativt fremstillet, for han er afholdt i lokalsamfundet, ikke mindst fordi han donerer store summer til de fattige.

Dogmatisk skabelon

Og så alligevel. Fordi faren i den grad agerer straffende gud over for sine nærmeste, og fordi alle de kærlige personer i bogen, der hjælper Kambili og hendes bror på vej, hører til den pragmatiske fløj, bliver han den stereotypt onde, som de gode mennesker kæmper imod.

På samme måde er det som udgangspunkt et vovet og godt valg at lade den generte, tavse teenagepige observere og fortælle. At lade hende finde sin egen stemme og sine egne ben at stå på i udkanten af brorens opgør og i ruinerne fra en familie i opløsning. Men desværre er metaforikken mere tydelig, end godt er: Den unge, selvfølgelig pragmatisk sindede, præst, som Kambili forelsker sig i, lærer hende både at synge højt (stemmen) og at løbe (de egne ben). Titlens lilla hibiscus fremstår også som et noget banalt symbol: Den er fasterens sjældne blomst, som Kambilis storebror får en afstikker af, og den er selvfølgelig et billede på det unikke og smukke i hvert enkelt menneske, når det bliver påskønnet og plejet og ikke skåret til efter dogmatisk skabelon. Samtidig bruger forfatteren desværre også sin hovedperson til at påpege og forklare, med det resultat at hendes figur mister troværdighed, og de i forvejen ret klart optegnede modsætninger bliver overtydelige.

Det vedkommende og spændende tema, Adichies sikre komposition og en glimrende dansk oversættelse kan ikke helt opveje, at den unge hovedpersons forsigtige udforskning af verden og gradvise personlige opblomstring desavoueres af forfatterens analytiske og skematiske trang. Efter anmeldelserne at dømme var Adichie allerede med En halv gul sol langt ude over disse begyndervanskeligheder. Efter hendes første roman at dømme er der også håb for Nigeria med tilvoksende, ansvarsfulde unge som Kambili.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu