Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Nyt fra den tavse minister

Kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har skrevet en særdeles læseværdig bog om Grundtvig. Men det er vanskeligt at anmelde bogen om den principfaste salmedigter uden at anmelde ministeren samtidig
Kultur
10. september 2009

Midt i den ubrydelige tavshed fra integrations- og kirkeministeren - i hvert fald over for herværende dagblad - om de afviste irakiske asylansøgere er der pludselig nyt fra Birthe Rønn Hornbech.

Umiddelbart dog i en hel anden boldgade. Det sker i den nye debatbog Gud, Grundtvig, Grundlov, der udkom i tirsdags på den store salmedigter og præsts 226-års-fødselsdag.

Birthe Rønn Hornbech, der i tiden inden ministerposten havde ry for at udgøre den interne opposition i Venstres folketingsgruppe og stå vagt om retssikkerhed og frihedsidealer, har vinklet sin lille debatbog på Grundtvig skarpt med blik for hans tanker om åndsfriheden og dens rolle i politik og kirke.

Det gør den letlæste bog til en fornøjelse som introduktion til dette aspekt ved Grundtvig.

Imidlertid er det også uhyre vanskeligt at anmelde Birthe Rønn Hornbechs bog om den idealistiske frontkæmper, der betalte en høj pris i samtiden for at stå fast på sine principper, uden samtidig at anmelde Birthe Rønn Hornbech selv.

Birthe Rønn Hornbech slår fra begyndelsen fast, at Grundtvig hverken som præst, salmedigter eller politiker, da han i en sen alder blev valgt til Rigsdagen og var involveret i Grundlovens tilblivelse, indtog de lette standpunkters plads.

Venstre-ministeren er inspireret af hans konsekvente tanker om frihed og magt, og som det hedder i forordet, kunne Grundtvig »om nogen gøre rede for frihedens anvendelse i praksis. Det var altid åndsfriheden, hvoraf alt andet udsprang, det drejede sig om. Grundtvig blandede netop ikke kristendom og politik, men kunne tværtimod på pædagogisk vis både i sine prædikener og politiske taler gøre rede for, hvad der er kejserens, og hvad der er Guds«.

Grundtvig kæmpede for friheden på alle niveauer og mod formynderiske indgreb over for myndige borgere.

Grundtvig i nutiden

Birthe Rønn Hornbechs bog er ikke en egentlig biografi, men det glimrende ved den er netop, at hun gennem en læsning af 'den gamles' skrifter, salmer og Rigsdagstaler spejler ham i nutiden.

Ifølge Rønn Hornbech er der i den aktuelle politiske situation meget at lære af Grundtvig i et Danmark, hvor politikere som spundne bugtalerdukker er stadig mindre selvkørende, og hvor vi har drevet kravene til nye medborgere om at tilpasse sig demokratiet derud, hvor det nærmer sig totalitære og umyndiggørende krav.

Hans opgør med kirkemagten, hans opgør med statsmagten, hans tvivl over for demokratiet var ifølge Rønn Hornbech alle sunde reaktioner på den gradvise omklamring af borgernes frirum. Det centrale er at »give Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er«. Det forstod Grundtvig, og derfor er det helt centrale for ham religionsfriheden. For i det øjeblik, religionen ikke kan udøves, dør al anden frihed og frirum også i statsmagtens kvælertag. I den forbindelse langer Rønn Hornbech ud med håndtasken - uden navns nævnelse dog - efter visse politikeres monomane krav til indvandrere om tilpasning.

Forbud dur ikke

Man kan ikke lovgive mod hverken overbevisning eller tro. Forbud kommer man ingen vegne med. Det mente både Grundtvig og med ham Birthe Rønn Hornbech.

For som hun spejler Grundtvig i nutiden, spejler hun også sig selv i Grundtvig. Der er ingen tvivl om, at han er hendes store åndspolitiske forbillede, og at de principper, som hun mener at kæmpe for, i høj grad er inspireret af hans værk, ikke mindst Rigsdagstalerne. I den forstand bør man være glad for, at der trods alt stadig er danske politikere, der læser andet end meningsmålinger og faktisk interesserer sig for det, vi er rundet af.

Men det er samtidig umuligt under læsningen af det åndspolitiske heltekvad ikke at tænke over det politiske ophørsudsalg, som Birthe Rønn Hornbech i fuld offentlighed har afholdt over sine principper de seneste par år.

Der er i hvert fald ikke megen heltekvad over tilbagetoget i sagen om dommeres hovedbelædning og den efterhånden altomfattende frygt for Dansk Folkeparti i ethvert spørgsmål om integration, asyl eller humanitær opholdstilladelse.

Det virker en kende umyndiggørende, og man spørger uvægerligt sig selv, om ikke det store forbillede for længst havde taget sit gode tøj og var gået. For principperne og frihedens skyld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her