Læsetid: 2 min.

Den perverterede uskyld

Jesper Wung-Sung fanger fornemt kompleksiteten mellem liv og død i sin nye ungdomsroman, der giver læseren et frysende billede af det psykologiske minefelt, der kan udløse skolemassakrer
Jesper Wung-Sung fanger fornemt kompleksiteten mellem liv og død i sin nye ungdomsroman, der giver læseren et frysende billede af det psykologiske minefelt, der kan udløse skolemassakrer
2. september 2009

Janus og Marcus er to intelligente gymnasiefyre, der søger mental afstivning ved at dyrke den romerske despot Caligula på nettet. I starten kender de kun hinanden via deres net-identiteter. De er begge lettere utilpassede. Iført lang sort frakke dasker bumsede, venneløse Janus med Jack Daniels-flasken ud og ind af det gymnasiemiljø, han kalder »det forlorne fællesskab« med »forstå-fjolser og pop-personer«, og det gudesmukke fodboldtalent Marcus lever i ét på overfladen lykkeligt parforhold med Anna, skolens hotteste pige.

Janus og Marcus finder ud af, at de går på det samme gymnasium, og gradvist opdager de, at de har andet til fælles end fascinationen af Caligula. På den lange bane bliver det drømmen om, at få folk til at standse op og tage stilling til deres liv i stedet for bare at følge med strømmen, der kitter de to umage fyre sammen i et irreversibelt des­peradospor, der til sidst fører ind i det ultimative mareridt. »Fordi alt er sort af løgn, vil vi komme og aflevere et lyn af sandhed! Det vil være vores bidrag til verden: et sandt øjeblik!« siger Marcus i et oprømt øjeblik under de to fyres opvarmning til det endelige showdown, hvor alt går i opløsning.

Hvad er ægte liv?

Bogens styrke er Wung-Sungs evne til at komme ind under huden på de to fyre. Ægte brøker stiller spørgsmålet: Hvad er ægte liv, og hvordan trænger man ned til livets ukorrumperede kerne? En ægte brøk er jo som bekendt defineret ved, at forholdet mellem tæller og nævner skal være større end 0 og mindre end 1, og det er i det symbolske spændingsfelt mellem frygten for at blive ingenting og kampen for at blive hel, romanen definerer sit rum.

Og det rum indkredses ved med stor indlevelse og nuanceret skrivekunst at grave sig ned i de sammenfiltrede lag af ensomhed, sorg, sex, forvirring, vrede, kærlighedslængsel og drømme, der ligger som resonansbund for identitetssøgningens veje og vildveje. Hverdagslivet skildres med seismografisk præcision fra billeder af familielivets fastfrosne monotoni over momentane glimt af brusende livsfylde, når krop og sjæl i et lykkeligt arbejdsøjeblik eller under en løbetur pludselig rammer en synkron nerve af et her-og-nu.

Ægte brøker kan godt anskues som en moderne genskrivning af Rifbjergs svært sejlivede generationsroman Den kroniske uskyld (1958). Med den tilføjelse, at her godt 50 år efter er uskylden ikke længere kronisk. Uskylden er nu farvet af den glidende bevægelse ned i en perversion, der får næring ved ikke at blive opdaget og konfronteret. På den led rummer bogen en stille advarsel. Michael Moore skildrede en skolemassakre og nedfrysningen mod et nulpunkt på sin dynamiske måde i filmen Bowling for Colombine (2002), hvor Gus Van Sant skildrede den lammende passivitet i lange, uklippede kamerabevægelser rundt i skolens rum i Ele­phant (2003), inden katastrofen indtræffer. Jesper Wung-Sung lader os komme helt ind i hans to martrede drengesjæle, inden omgivelserne – og vi som læsere – opdager, at det er for sent. Det er i tankerummet efter katastrofen, de virkelige tømmermænd melder sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu