Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Repliknørdernes fest

'De levende kommer, som du ved, kun sjældent på disse kanter,' siger Merete Hegner til Ditte Gråbøl. Men netop dér, på Teatret ved Sorte Hest, bliver teatret yderst levende
Klovne, kvinder eller bare mennesker? Ditte Gråbøl og Merete Hegner optræder som ny stærk komikerduo på 
 Teatret ved Sorte Hest. 
 Imponerende angstfri.

Klovne, kvinder eller bare mennesker? Ditte Gråbøl og Merete Hegner optræder som ny stærk komikerduo på
Teatret ved Sorte Hest.
Imponerende angstfri.

Jesper Blæsild

Kultur
16. september 2009

Line Knutzon er en forunderlig repliknørd. Og oplevelsen af hendes otte år gamle stykke Den luft andre indånder overbeviser om, at hendes replikker ikke bare holder, men egentlig også kan komme til at virke endnu skarpere med tiden.

Den luft andre indånder er et stykke for to mennesker, uden for tid og sted. Med hilsen til det absurde teater fra 1960'erne, men også med hilsen til det parforholdsteater fra 1990'erne, der ikke kom ud af krisen. Altså det teater, der handler om at sidde fast. Igen i dag. Og igen i morgen.

Line Knutzons stykke er egentlig skrevet for en mand og en kvinde - i 2001 til Mungo Park. Men på Teatret ved Sorte Hest har Asger Bonfils gelinde transformeret karaktererne over i et kønsløst intetland, hvor Ditte Gråbøl og Merete Hegner snildt gebærder sig rundt som to artsindivider uden køn - et stærkt og uforudsigeligt nyt komikerpar i dansk showbiz. Scenografen Anette Hansen har godt nok udstyret Ditte Gråbøl med verdens smalleste mandeskuldre og guldslips over et par sølvskinnende råsilkebukser, mens Merete Hegners pjankeblondine er i post-punket kjole. Men sminkningen mod klovnens overmørke øjne og bekymrede øjenbrynsstreger er egentlig vigtigere - i understregningen af, at disse eksistenser er helt og aldeles alene i verden.

»Måske er det, fordi vi mennesker har en tilbøjelighed til ikke at se hinanden,« som det lyder i en replik.

Kvindekræfter

De to mennesker taler sammen, jovist. Men de kan ikke huske, hvornår den ene er kommet på besøg hos den anden - eller hvorfor. De findes bare lige her. Og dermed bliver forestillingen en kompasløs eksistentialismerejse. Selv deres fortællinger fra deres fortid giver ingen mening.

'Han kunne skabe furore, når han løftede biler,' siger Ditte Gråbøl om en mand - og fortsætter: 'Politiet fandt hans mælkehvide krop i et træ.' Vanvittigt, omhyggeligt og fuldstændig umuligt. Med samme galskab stirrer Ditte Gråbøl direkte ind i tilskuerens øjne.

Hun siger sine ord til os, men allermest til sig selv. Hendes underdrevne komik får folk til at vride sig af grin, men hun sørger for, at grinet også gør ondt - netop ved at invitere til sammenligninger og symboler, som ligger helt uden for teksten. Og som pludselig tydeliggør, hvor politisk Line Knutzons tekst også kan tolkes.

Merete Hegner bliver publikums fortrolige. Hun snakker, som var hun stamgæst på sit eget værtshus - betroende, småfilosoferende og uden at forvente svar. Hegner kan lukke øjnene og nyde nuet, så tilskuerne også helt glemmer, hvad problemet var. Men hun kan også spærre øjnene op igen og lade komikken speede op i hurtigt grin og deperationsgear uden varsel. Sikke kvindekræfter!

Fremmedangst

Asger Bonfils har styrket tekstens åbenhed i sin instruktion. Han har understreget dens angst for 'de fremmede', men også angsten for vores egne autoriteter. Dermed kan forestillingen snildt tolkes lige ind i den politiske virkelighed lige nu - med globalsammenbruddet efter 11. september eller det danske autoritetssammenbrud ved Brorsonskirken som skillelinje. Her er frit valg.

Desuden har Anette Hansen skabt en fint abstrakt scenografi med et rum beklædt med stofbaner og bindebånd - næsten som et telt, hvor man ville kunne rulle stofbanerne op og for at få frisk luft. Hvis man turde ...

Selvfølgelig er Den luft andre indånder en angsttekst om de andres luft. Om de andres indblanding og om de andres magt. Udover at det er en satire, der strækker sig helt ud i titlen - netop fordi vi jo deles om den luft, der er at indånde. I hvert fald lidt endnu.

Imens fortsætter hverdagens danskerabsurditeter i Knutzon-spejlet:

'Vi har 10 for 5, du sparer 12,' som bagerdamen sagde til Ditte Gråbøls forskræmte væsen. For Gråbøl svarede selvfølgelig tilbage i hviskende protest: 'Jamen, jeg kan kun spise én.'

Den luft andre indånder. Tekst: Line Knutzon (2001). Instruktion: Asger Bonfils. Scenografi: Anette Hansen. Dramaturgi: Bent Holm. Teatret ved Sorte Hest til 10. okt. www.teatretvedsortehest.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her