Læsetid: 2 min.

En amerikaner i Paris

Paul Austers 'Usynlig' udmærker sig ved sin skildring af en ung student i Paris, men henvender sig ellers kun til forfatterens mange trofaste fans
3. oktober 2009

Paul Austers nye roman Usynlig starter i New York i foråret 1967. Her møder den 20-årige student Adam Walker den temperamentsfulde franske rigmand Rudolf Born, der udover en smuk elskerinde ved navn Cécilie Juin også lokker med en check, der kan stable et litterært tidsskrift på benene.

Begge dele er svært at sige nej til for Adam Walker, og således skulle banen være kridtet op til ikke blot et klassisk trekantsdrama, men også en intelligent diskussion om spændingen mellem samfundets to vægtigste poler: den tæmmede kultur og den rå vold, det sidste repræsenteret ved Born, der blandt andet giver udtryk for, at »krig er det reneste, mest levende udtryk for den menneskelige sjæl.«

Men nej, tilfældet, som Auster jo hylder, spiller både trekløveret og læseren et puds, da Walker og Born en aften bliver passet op af en teenager med en pistol. Ham stikker Born såmænd ihjel, og så er den potte ude og første del af Usynlig forbi.

Masser af ideer

Anden del af romanen fortælles af Walkers gamle ven, forfatteren James Freeman, der i foråret 2007 modtager et brev fra Walker samt et manuskript omhandlende ovennævnte periode og hændelser.

Herefter indtræffer endnu en række tilfældigheder, og derfor bliver tredje del af romanen James Freemans redigerede version af Walkers manuskript, der foregår i Paris, hvor Walker atter møder Born og Cécilie Juin, som han indleder et forhold til.

Størstedelen af fjerde og sidste del af romanen udgøres af Cécilies dagbog.

Ja, Paul Auster kaster som sædvanligt en hulens masse filosofiske bolde i luften. Dem jonglerer han inciterende med en stund, inden han tilsyneladende mister interessen, hvorefter læseren må forsøge at gribe dem, hvis han eller hun skulle have lyst og tålmodighed til det. Det er der som bekendt mange, der har, og de vil sikkert ikke blive skuffet over Usynlig. Jeg er ikke en af dem.

Ufrivilligt morsom

Bortset fra tredje del af romanen, der foregår i Paris og elegant fanger en ung verdensforelsket students indtryk, længsler og usikkerhed - samt et fin, større passage, der udspiller sig i et bibliotek og kunne have endt med en undersøgelse af, hvor langt vi vil gå for kunstens skyld - er Usynlig endt som en af de underligste Paul Auster-romaner, jeg mindes at have læst.

Ikke direkte dårlig, dertil skriver Auster for godt. Men håbløst melodramatisk i sin iver efter at understrege, at tilfældighederne styrer vores liv; bedaget i sit forsøg på at provokere med sine sexscener, der minder om parodi fra flere 60'er-romaner, og indimellem ufrivillig morsom, når figurerne begynder at tale, som om de var med en fransk film - som her ganske vist i Walkers manuskript, men trods alt ganske rammende for replikkerne bogen igennem: »Han sagde at du lignede en plaget Adonis, Lord Byron på randen af et nervøst sammenbrud. Betyder det, at han følte sig tiltrukket af dig? Måske ja, måske nej.«

Usynlig, der er fremragende oversat af Jørgen Nielsen, kan meget vel hente sin titel fra referencen i bogen, hvor USA beskrives som usynlig. I så fald endnu en pointe, der som det meste andet i romanen aldrig udfordres, og derfor hverken gør fra eller til, når det komme til stykket.

Paul Auster: Usynlig. Oversat af Jørgen Nielsen. 346 sider. 299 kr. Per Kofod.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu