Læsetid: 3 min.

Et behageligt nordisk hjørne

Kunstprisen Carnegie Art Award er også en god udstilling med udvalgte nordiske kunstnere
Kunstprisen Carnegie Art Award er også en god udstilling med udvalgte nordiske kunstnere
2. oktober 2009

Bedømmelse: 4/6

Reserveret, koldt, kedeligt, navlepillende, indadvendt og et lejlighedsvist fjollet sted for nørder. I disse nationalistiske tider bør man nok være tilbageholdende med at lade en udstilling som Carnegie Art Awards, der viser den sidste nye nordiske kunst, gå jorden rundt.

Finske Saara Ekström har fotograferet klassiske stilleben i nøgne firseropsætninger. En pelargonie står i et lille Holmegårdglas foran et grønt savsmuldstapet. Fire afklippede blomster står i et syltetøjsglas ved siden af en fersken foran et gammelt 14 tommer fjernsyn. Det er fotograferet uden tilsatte effekter som lys og efterbehandling og fremstår herligt perverst som en ugidelig teenagedrengs stilleben til en formningstime. Men mon ikke man nu skuffer kunstneren fælt, da hun sikkert har tænkt stilleben som et slaraffenland af værdier fra religion til pastiche, der krydset med titlerne hentet fra homofeministen Gertrude Steins forfatterskab skal lede publikum mod et kryptisk metaplan, ingen før har betrådt. Som om to gange 'taget ud af en sammenhæng' giver sammenhæng ...

Tærsker langhalm

Svenske Felix Gmelin, der har vundet bronze, har lavet et interessant værk, hvor han viser en film, der angiveligt er hans far og en ven, der smører sig ind i maling på en ret erotisk måde. Værkerne er så blevet til fotografier, som han igen har malet på for at ende i det klassiske 'grove' maleri, som nutidens kunstnere ellers har så travlt med at dekonstruere. Og så har vi slet ikke tænkt på de Vienna aktivistiske referencer ...

Svenske Kristina Jansson, der har vundet sølv, har tærsket langhalm på den senmodernistiske drøm af et motiv, Winchesterenken, der mistede sin mand til det våben, der også havde gjort familien så rig, og derfor konsulterede et medium, der rådede hende til at bygge et hus så stort, at hun aldrig blev færdig. Nettet vrimler med billeder af huset, der er sjovere, end de to Jansson har malet i Leipzig-stil og med henholdsvis skinnende og brune tage. Måske man kan ane en ond ånd i nattebilledet, måske ...

Svenske Ylva Ogland har ikke vundet noget, men er ganske spændende med to malerier af et skab fra sit børneværelse ledsaget af skabet med spejle, vodka og stearinlys. Vi er ude i nogle barndomsminder, som skabet husker bedre end faderen, der har efterladt datteren i en evig eksistensiel krise. Stearinlysene som noget tomt og forgængeligt, der uhyggeligt spejles som øjne i spejlene, der fortæller en historie om en parallel virkelighed, vi helst ikke vil høre om. Vi ser sågar en figur i den malede udgave af reolen, der helt som Eric Claptons afdøde barn i vandrehistorierne om filmen, hvor han stod bag gardinet sidder næsten opløst og kigger ned i vodkaen.

Lyttende vinder

Islandske Egill Sæbjörnsen burde nok have vundet med sin spektakulære rengøringsdame-weather-machine, hvor en video af lys bliver projiceret på en skulptur bestående af plastspande og moppe, hvilket ikke blot giver en cool organisk film, men også tilføjer rummet en række effekter, der ikke lader Olafur Eliasson noget tilbage. Det hele er iscenesat med musik fra junglen og er noget så sjældent som opløftende.

Dansk-peruianske Milena Bonificina har ladet et maleri af Tom Krøjer sprænge rammen og lande som små ligegyldige skultpturer på dertil indrettede hylder.

Danske Torben Ribe er nok den mest danske repræsentant og falder helt uden for den cool indadvendte nordiske attitude med sine fjantede værker, hvor han prøver at lave kunstsjov. Jeff Koons har lavet balloner, Torben Ribe laver ballondyr, fotograferer og maler. Bacon maler homobilleder af sig selv og sin elsker. Ribe maler et Bacon med ring om det, der godt kunne være røvhullet og skriver i bunden: »Figure at a not Welcome back party« med vægt på 'back' a la de gode gamle humordage, hvor man lige skulle 'have noget omme bagi', efterfulgt at et lille 'hø hø'.

Finske Marianna Uutinen laver tilsvarende sjov med Anselm Reyle ved at have udskiftet hans sølvpapir med selvlysende pink plastik. Og ja, det er helt ok ikke at grine.

Vinderen af en af verdens største kunstpriser, islandske Kristjan Gudmundsson, har malet otte monokromer i sort og hvid og indrammet dem i lydisolerende metalkasser. Andre vil have deres værker til at larme. Gudmundssons lytter. De suger i hvert fald lyd. Ligesom Carnegie Art Award suger energi og giver en en følelse af, at kunstnerne måske er faret lidt vild i det hjørne, de har malet sig op i. Men sikken et hjørne, et behageligt opgivende let beklagende nordisk hjørne, man godt kan se sig selv i resten af livet.

'Carnegie Art Award 2010' på Kunsthallen Charlottenborg, Nyhavn 2, København til den 15. november.

Serie

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu