Læsetid: 1 min.

Byernes by

Cédric Klapischs ’Paris’ er et på én gang poetisk og hverdagsligt billede af en by, som hele tiden forandrer sig
Cédric Klapischs ’Paris’ er et på én gang poetisk og hverdagsligt billede af en by, som hele tiden forandrer sig
9. oktober 2009

Pierre (Romain Duris) er midt i 30’erne, har hjerteproblemer og kun kort tid at leve i, hvis ikke han får et nyt hjerte. Med sin søster (Juliette Binoche) som eneste selskab forskanser han sig i sin lejlighed med udsigt over Paris og lever sig med i de menneskers liv, han kan se fra altanen. Det samme gør publikum til Cédric Klapischs drama Paris, der er en både rørende og morsom hyldest til den franske hovedstad, på én gang grim og smuk.

Paris er en multiplotfilm a la Robert Altmans Short Cuts, men den lille håndfuld meget forskellige hovedpersoners skæbner fletter sig ikke sammen, selv om de måske mødes undervejs. I stedet lever de parallelle tilværelser og udkæmper deres egne små og store slag med livet, døden og kærligheden, mens Pierre ser til på afstand, og publikum får lov til at komme tættere på.

Det er ikke et postkortportræt af Paris, men et på én gang poetisk og hverdagsligt billede af en by, som hele tiden forandrer sig – ligesom de mennesker, der bor i den.

Paris. Instr. og manus.: Cédric Klapisch. Fransk (Gloria og Vester Vov Vov i København, Café Biografen i Odense, Øst for Paradis i Århus og Biffen i Aalborg).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu