Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Dårligt og plat

Kunstnergruppen Surrend har gjort det igen, ramt fuldstændig ved siden af med to plakater, der forener banal politisk satire med ringe kunstnerisk indsigt
Kunstnergruppen Surrend har gjort det igen, ramt fuldstændig ved siden af med to plakater, der forener banal politisk satire med ringe kunstnerisk indsigt
Kultur
2. oktober 2009

Bedømmelse: 1/6

Kunstnergruppen Surrend har gjort det igen, ramt fuldstændig ved siden af med to plakater, der forener banal politisk satire med ringe kunstnerisk indsigt. Denne gang har Pia Bertelsen og Jan Egesborg portrætteret kronprinseparret med ord om familieliv såsom havregryn, ingen søvn og ingen sex på én plakat, og kronprinsen alene på en anden plakat, med ord om den internationale olympiske komité som diktatur, tortur, Putin og gamle mænd. Og her kommer pointen, på plakaten med IOC er Frederiks tissemand længere end på plakaten med ordenen om familieliv. Han får altså en halvfed på af dikatur, tortur, Putin med videre, hvorimod hans familie ikke giver ham samme ryk i piben.

Surrend er her så gumpetunge i deres udtryk, at det svarer til, at en musikgruppe lagde instrumenterne fra sig og i stedet valgte at fortælle, at beatet var 4/4, og at der om lidt ville komme et medrivende omkvæd. Vi er helt nede i stakken med satire, der er for fladt til at kunne komme i Svikmøllen, og muligvis har Kunstrådets formand og Folketingets Kulturudvalg Surrend i baghovedet når de fantaserer offentligt om kunst, der kan provokere, men det absolut eneste provokerende ved værkerne, er, at gruppen kalder dem kunst. Hvis kronprinseplakaterne er kunst, så skal Berlingskes ledere straks op at hænge på Louisiana. Sammen med Monrad og Rislunds samlede værker.

Surrends IOCplakater ophænges i København i denne uge og kan ellers ses på www.surrend.org

Serie

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Ravnholt Jepsen

Og det værste er, at det får så meget omtale... suk.