Foruroligende sygt

Bedømmelse: 4/6

Bag galleristens skrivebord hænger en stor, hvid aluminiumsplade med huller i. Det ligner en Fontana, og de to kunstnere er måske mere beslægtet end som så. Fontana havde i hvert fald et horn i siden på maleriet, hvorfor han trak hobbykniven og gjorde illusion til virkelighed. Juhuu, der skete pludselig noget i maleriet!

Thilo Heinzmanns våben mod det kedelige maleri skal findes i valget af materialer, hvilket selvfølgelig ikke er et greb, der gør ham synderlig original, da der findes en lind strøm af kunstnere, der køber hobbymaterialer andre steder end hos Panduro.

Heinzmann har til udstillingen hos Andersen leget med transparent epoxyharpiks og hessian, hvilket han bestemt ikke er ene om, hvorfor vi er nødt til at gå et helt andet sted hen for at forsvare de fire stjerner, nemlig i den underlige, trykkende, let foruroligende stemning, der hviler over værkerne.

Ligesom Fontanas snit hentyder til nogle dunkle bagsider hos mennesket, ser Heinzmanns værker også onde ud. De er cool som Anselm Reyles uden at være funky og selvhøjtidelige som Jannis Kounellis’ uden at være tunge.

I aluminiumsværket Aicmoligner hullerne ubehagelige parasitter, der kryber rundt under huden på et menneske. I hessianværkerne er store mængder hessian krøllet sammen bag plexiglas og overhældt med harpiks i lige linjer, der får det til at ligne en okkult nazistisk skovbund med Davidstjerner og andet godt gemt i mulden. Og de tre tørrestativsskulpturer i gennemsigtig harpiks dyppet i farvepigment står som mennesker, der er blevet overhældt med syre og genfødt som monstre i en syg radioaktiv fremtid, hvor computerne har taget over, og de sidste to mennesker bor i en beskidt jordhule. Heinzmann tager kort sagt de underlige materialer et andet sted hen end hans samtidige.

Thilo Heinzmann hos Andersens Contemporary,
Klubiensvej 22, Pakhus 48, indgang 15, København
Til den 14. november