Storm er et pjusket gadekryds, og han kan løbe hurtigt. Det finder 12-årige Freddie (Marcus Rønnov) ud af, da han tager Storm med på væddeløbsbanen, og han er ved at løbe fra de toptrænede greyhounds. Og der er brug for Storms hurtighed, for Freddie vil gerne vinde DM for hunde – og 10.000 kr.
Storm er nemlig ikke helt Freddies hund endnu. Han tilhører den usympatiske krejler Simon (Søren Malling), der lader Storm gå for lud og koldt vand og truer med at tage ham tilbage, hvis ikke Freddie hoster op med 5.000 kr. Og de penge kæmper Freddie så som en gal for, mens han prøver at undgå, at hans far, Bjørn (Troels Lyby), opdager, hvad der foregår.
Det er omdrejningspunktet i Giacomo Campeottos børnefilm, Storm, der utvivlsomt vil glæde især de 5-9 årige, der kan heppe på Freddie. Større børn vil ikke falde for filmens klodsede spændingsscener eller kiksede forsøg på fjollet humor – Gordon Kennedy fungerer slet ikke som vrissen greyhoundejer – og de voksne vil indimellem tage sig til hovedet, fordi de unge skuespillere ikke helt mestrer timing og replikbehandling.
Derimod er det en fornøjelse at se Troels Lyby og Mille Dinesen, som den søde hundetræner Sofie, vise indlevelse og troværdighed. Scenerne mellem de to er charmerende, ligesom Lyby og Marcus Rønnow som regel overbeviser som far og søn.
Campeotto og de to manuskriptforfattere vil meget med filmen, men heldigvis er Storm ikke en af den slags tunge problemfilm, vi fik nok af i 1970’erne. Tværtimod er det en uprætentiøs og på mange måder fin, lille film om at turde tro på sig selv.
