Læsetid: 4 min.

Kgl. urmagersøn i triumf og tragik

Mesterlig skildring af Jörgen Jörgensen: Borgerskabets sorte får, der blev mytterist, pioner i Tasmanien, kaperkaptajn, dansk landsforræder, hersker over Island, gældsfange, videnskabelig forfatter, britisk spion, dødsdømt i London, deporteret tilbage til Tasmanien, hvor han blev landbetjent, folkehelt og drak sig ihjel
Mesterlig skildring af Jörgen Jörgensen: Borgerskabets sorte får, der blev mytterist, pioner i Tasmanien, kaperkaptajn, dansk landsforræder, hersker over Island, gældsfange, videnskabelig forfatter, britisk spion, dødsdømt  i London, deporteret tilbage til Tasmanien, hvor  han blev landbetjent, folkehelt og drak sig ihjel
17. oktober 2009

Det er vildt og vildere endnu. Handlingen svinger mellem umuligheder. Nej, nej, råber man under læsningen: Det kan ikke være sandt!

Men det er det, for det er ikke nogen skæmteroman, som Claus Ib Olsen har frembragt af sin fantasi. Bogen er en levnedsskildring, dokumenteret med citater fra breve, aviser, arkiver og - ikke mindst - retsbøger.

Det mærkelige menneske, som rent faktisk har levet det beskrevne liv, hedder Jörgen Jörgensen og blev i 1780 født ind i en kgl. hofurmagerfamilie. En vilter dreng, som skolekammeraten Adam Oehlenschläger siden erindrer med ordene: »Så god en spektakelmager, som man kunne forlange.«

Som 14-årig bliver drengen sendt til søs. Det sker på et engelsk skib i rutefart mellem Newcastle og kontinentet. Det bliver afgørende for Jörgensens videre skæbne, for kaptajnen tager ham til sig og begejstrer ham for britisk litteratur og levevis.

Pirat og mytterist

Da Jörgensen bliver 18 og har udstået sin læretid, skuffer han endnu en gang familien i København. Denne gang ved ikke at vende hjem, men drage med et hvalfangerskib til Cape Town. Hvad Jörgensen dernæst bedriver, er dunkelt, men tænkeligt er det noget med pirateri og mytteri. I hvert fald ender han om bord på en båd til Sydney som dømt til deportation til Australien.

De følgende tre år er han med til at udforske Australiens kyst og grundlægge den første bosætning på øen Tasmanien. I 1805 sejler han som styrmand på et hvalfangerskib tilbage til Europa via Stillehavet og Sydamerikas sydspids. Undervejs falder han for de milde kvinder på Tahiti og udgiver siden et skrift, der lovpriser de indfødte og udhænger de hykleriske missionærer. I London knytter han forbindelse til de fremmeste naturvidenskabsfolk.

I 1806 vender han tilbage til et København, der er præget af de konflikter med Storbritannien, som Napoleonskrigene har rodet Danmark ud i. Jörgensens familie er benovet over at møde den verdensmand, han nu er blevet. Han udgiver en afhandling om 'Englændernes og Nordamerikanernes fart og handel på Sydhavet'.

I 1807 får briterne en mistanke om, at en hemmelig klausul til en traktat mellem Napoleon, Rusland og Prøjsen giver Frankrig ret til at tilrane sig den danske flåde.

Mistanken er grundløs, men alligevel dukker den britiske flåde uanmeldt op og bombarderer København, indtil den danske flåde udleveres som krigsbytte. Byen er fyldt med had mod briterne og mistanker mod Jörgensen med de britiske manerer og forbindelser.

Alligevel imponerer Jörgensens sømandsbedrifter den danske kongemagt til at give ham kommandoen over det næststørste skib - med 28 kanoner - i den kaperflåde, der i hast er indrettet til erstatning for den tabte flåde. Jörgensens opgave er at kapre skibe fra briterne og deres forbundsfæller. Han får opsnappet tre fragtskibe, et britisk, et prøjsisk og et svensk, og han tiljubles som dansk søhelt.

Søhelt og forræder

I overmod drager han på kapertogt tæt ind under den engelske kyst - og bliver selv kapret af to britiske skibe. Jörgensens eget dyrebare fartøj beslaglægger englænderne, og i København råber skumlerne om aftalt spil og Jörgensens landsforræderi. Der udstedes arrestordre mod ham.

I London får han lov til at indkvartere sig fornemt - mod at love, at han ikke vil forlade landet. Han kommer i forbindelse med islændinge, der fortæller, hvorledes produkter fra får, sæler og hvaler hober sig op på havnekajerne, efter forbindelsen med Danmark er gået tabt. Tilsvarende møder han engelske forretningsfolk, der heller end gerne overtage Danmarks rolle som udbytter af Island. Med den britiske regerings stille accept afgår en flådeekspedition og Jörgensen til Island. De danske myndigheder på øen vægrer sig ved at overlade handelsmonopolet til briterne. Konflikten ender med, at den britiske ekspedition fængsler den danske amtmand og indsætter Jörgensen i hans sted. I 58 dage regerer Jörgensen Island og udsteder proklamationer indledt med »Vi, Jörgen Jörgensen, beskytter af hele øen Island...«

Han søger at forbedre det sundheds- og skolevæsen, som Danmark har sparet nærmest væk.

Igen i lænker

Så dukker et engelsk flådefartøj op og fastslår, at Jörgensen og hans ekspeditionsfæller vildt har overtrådt, hvad den britiske regering kan lægge navn til.

Som fanger føres de tilbage til London. Jörgensen, der jo også har brudt sit løfte om at forblive i London, interneres på et fangeskib. Her skriver han nye faglige afhandlinger om de lokaliteter, han har oplevet. Hans forbindelser får ham lempet ud af fangenskabet, og i 1815 hyrer den britiske regering ham til som agent at rapportere fra det fastlands-Europa, der ligger i ruiner efter Napoleonskrigene. Jörgensen er i mellemtiden blevet spiller og dranker, og sine klækkelige rejseforskud sætter han straks over styr.

Ikke desto mindre lykkes det ham at vagabondere rundt og sammenflikke nogle indberetninger, som det britiske udenrigsministerium er tilfreds med. Rejseskildringerne udgiver han også i bogform. Nye runder af druk og spil kaster ham imidlertid i gældsfængsel, hvor han optræder som kyndig hospitalslæge. Han overholder ikke betingelserne for en prøveløsladelse og bliver dømt til døden. Gode forbindelser redder ham endnu en gang, og han deporteres - atter - til Australien. Her gør han tjeneste som straffefange i den tasmanske koloni, som han selv har været med til at grundlægge.

Endnu en gang kommer han på fode og bliver en respekteret landbetjent, der indfanger lovløse fra Tasmaniens vildnis. Han udgiver nye agtværdige publikationer - nu om Tasmaniens historie og sine regenterfaringer fra Island. Så forgaber han sig i en fordrukken irsk malkepige, og de to driver hinanden ud i årelang dødedans. Hun går til grunde i 1840, han i 1841.

Bogen om det enestående ressourcestærke og selvdestruktive menneske Jörgen Jörgensen, ordensmagt og lovbryder, drømmer og hård realist, er et mesterværk. Grib den, videbegærlige læser, og glæd dig over, at du ikke er så rig på evner som Jörgen Jörgensen.

Claus Ib Olsen: 'Vi, Jörgen Jörgensen', 304 s. 200 kr. Lindhardt og Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Ristinge

Nu er det jo ikke sådan at der mangler bøger om Jørgensen, der er sgu skrevet så mange efterhånden at vi nærmer os en hyldemeter. Derfor ville det have været rart om vor anmelder kunne have givet os et fif om hvorvidt der i denne nye udgaves siges noget nyt, at dømme efter det der står i anmeldelsen så har Olsen vist ikke bidraget med ny viden, men bare givet os en ny sammenskrivning af andres og tidligere forskning. Men det ville jo være rart at høre om jeg tager fejl.