Læsetid: 3 min.

Lånte fjer

Pablo Llambías har genskrevet Suzanne Brøggers 'Kærlighedens veje og vildveje' fra 1975 med køn, kraft og desperation
Pablo Llambías' genskrivning af Suzanne Brøggers 'Kærlighedens veje og vildveje' er både tankevækkende, medrivende og overmåde intelligent.

Pablo Llambías' genskrivning af Suzanne Brøggers 'Kærlighedens veje og vildveje' er både tankevækkende, medrivende og overmåde intelligent.

Rune Evensen

23. oktober 2009

Risikoen ved det projekt, Pablo Llambías har sat sig for, nemlig at udfylde hele den skabelon, en tidligere bog tilbyder ham, er åbenbar: Visse stykker må næsten nødvendigvis virke mere inspirerende end andre, og visse må vanskeligere end andre lade sig opskrive til nutidsperspektiv eller til hans perspektiv på kønnet.

Det sidste slipper Llambías dog vældig godt fra. Han blander med skønsom hånd 'han' og 'hun' og får dermed givet både afslørende, desperate og indtrængende analyser af dagens kønsrollefluktuation, set fra sin egen side. I et stykke som »Ingenmandsland« skærer han Brøggers lange, distancerende analyser bort og identificerer sig med det, der står tilbage: kvindernes situation anno 1975. Resultatet er en radikal reduktion af distancen. Det tilsyneladende maskuline jeg tager problemerne på sig.

»Jeg spejler mig i alle de køn som jeg kan. Når jeg ikke spejler mig, når ingen spejler sig i mig, bliver jeg urolig. Jeg mærker mit køns skrøbelighed. Jeg oplever mig selv, som jeg er: Næsten ingen, bortset fra skriget.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu